Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1622968_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
19. april 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 23. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 124 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Lide-
gaard (RV).
Spørgsmål nr. 124:
Hvad kan ministeren oplyse om NATO's SOP 215? Herunder bedes oplyst, om Danmark ag-
ter at tilslutte sig SOP 215, og om opgørelsen af civile tab og bestræbelserne på at begræn-
se civile tab i den nye mission i Irak/Syrien, som regeringen ønsker dansk deltagelse i, vil
følge den nye doktrin. Hvis ikke det er tilfældet, hvilke regler vil danske soldater så skulle
følge i Irak/Syrien, jf. militærmanualens manglende afklaring?
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Værnsfælles Forsvarskommando om en udtalelse til brug
for Forsvarsministeriets besvarelse. Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning
oplyst følgende:
”En NATO SOP (Standing Operating Procedure) beskriver, hvorledes konkrete opgaver skal
løses i NATO strukturen inden for de givne politiske og militærfaglige retningslinjer, som
nationerne udgiver via NATO hovedkvarter i Bruxelles. NATO SOP godkendes af NATO mili-
tære myndigheder (SHAPE), hvorfor nationerne som sådan ikke inddrages i godkendelses-
processen. SOP og specifikt SOP 215 godkendes af Stabschef ved SHAPE.
Når en NATO SOP er godkendt af NATO militære myndigheder, implementeres denne pro-
cedure bredt i hele den militære struktur (med mindre andet er angivet i SOP’en). Nationer-
ne inddrages ikke formelt i processen og vil dermed heller ikke skulle ”tilslutte” sig. Danske
styrker under kommando af NATO på en mission eller under træning og øvelse vil naturligt
skulle følge NATO SOP.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om hvad ministeren kan oplyse om NATO's SOP 215, til forsvarsministeren
I det konkrete tilfælde er SOP 215 endnu ikke endeligt godkendt af SHAPE. Dette forventes
dog at ske inden for kort tid.
Operation Inherent Resolve er ikke en NATO operation, hvorfor NATO policy, processer og
procedurer, herunder SOP’er, ikke automatisk vil være gældende.”
Værnsfælles Forsvarskommando oplyser endvidere, at den ikke kan vurdere, i hvilket om-
fang retningslinjerne i den endnu ikke endeligt godkendte SOP 215 følges i OIR. Det er dog
Forsvarskommandoens vurdering, at der løbende sker en udveksling af viden og erfaringer
mellem nationale og NATO SOP’er. Der er derfor også en betydelig grad af sammenlignelige
metoder, procedurer og retningslinjer mellem NATO’s bestemmelseskompleks og OIR’s til-
svarende.
Vedrørende de gældende procedurer for opgørelsen og begrænsningen af civile tab i forbin-
delse med indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien, oplyser Værnsfælles Forsvarskommando
følgende:
”Da Operation Inherent Resolve ikke er en NATO mission, bliver koalitionens procedure i
forbindelse med evt. civile tab (CIVCAS) styret af US Central Command (US CENTCOM). US
CENTCOM er ansvarlig for registrering af eventuelle CIVCAS hændelser eller beskyldninger
herom.
Som en del af Forsvarets indsats mod ISIL har danske F-16-fly angrebet ISIL-mål på land-
jorden i Irak og vil med vedtagelse af folketingsbeslutning B 108 også kunne gøre det i Syri-
en. I den forbindelse vil man ved angreb mod mål på jorden aldrig kunne udelukke en vis
risiko for civile tab. Forsvaret har stor opmærksomhed på at minimere risikoen for, at an-
greb på militære mål kommer til at koste civile tab og ved tvivlstilfælde bliver de nærmere
omstændigheder undersøgt grundigt.
Det danske flybidrag overholder Danmarks folkeretlige forpligtelser, og Forsvaret tager en
række kvalificerede værktøjer i brug for at mindske risikoen for, at civile bliver ramt. For
eksempel foretages der en grundig vurdering af risici for følgeskader i forbindelse med ud-
vælgelsen af mål, og efter hvert enkelt angreb opgøres alle effekter i en samlet missions-
analyse. Endelig skal det understreges, at piloterne gennem deres uddannelse er trænede i
at minimere følgeskader, herunder særligt civile tab, og at der anvendes ammunitionstyper,
som kan ramme mål på jorden med stor præcision.”
Det skal bemærkes, at såfremt Værnsfælles Forsvarskommando i forbindelse med danske
luftoperationer får kendskab til civile tab, så vil det blive offentliggjort, jfr. daværende for-
svarsministers besvarelse af FOU alm. del spørgsmål 59 af 6. februar 2015 i forbindelse med
seneste udsendelse af danske F-16 kampfly til Operation Inherent Resolve.
Med venlig hilsen
Peter Christensen