FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 4/2-16 om offentliggørelse af Irak- og Afghanistankommissionens dokumenter, til justitsministeren

Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Forvaltningsretskontoret

Caroline Schjønning

2015-0035-0321

1832254

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K

fra Folketingets Forsvarsudvalg den 4. februar 2016

Samrådsspørgsmål K:

”Er justitsministeren enig med Venstres retsordfører, Preben

Bang Henriksen, der til DR Nyheder på spørgsmålet om en

offentliggørelse af dokumenterne fra Irak- og

Afghanistankommissionen udtaler, at: ”Det bliver virkeligt et

eldorado for pressen. Der er jo tusindevis af papirer, altså man

kan jo selv vælge, og derudfra kan der så skabes helt forkerte

historier.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).

Tak for ordet.

Der spørges til, om jeg er enig med de udtalelser, som

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er

kommet med til DR Nyheder på et spørgsmål om

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 4/2-16 om offentliggørelse af Irak- og Afghanistankommissionens dokumenter, til justitsministeren

offentliggørelse

dokumenterne

fra

Irak-

Afghanistankommissionen.

Essensen i Preben Bang Henriksens udtalelse er, at der

er nogle helt grundlæggende retssikkerhedsmæssige

forhold,

der

taler

imod

offentliggørelse

kommissionens dokumenter.

Det er jeg naturligvis helt enig med Preben Bang

Henriksen i, og det beslutningsforslag, Liberal Alliance

har fremsat i Folketinget den 12. januar 2016 (B 52),

kan regeringen heller ikke støtte.

Lad mig uddybe:

[Begrundelse

for, hvorfor B 52 ikke kan støttes]

Med beslutningsforslaget foreslås det, at det skal sikres,

der

indeværende

folketingssamling

alle

Irak-

indsamlede,

kommissionens

sker

ikke-

offentliggørelse

Afghanistankommissionens

komplet

liste

over

alle

klassificerede dokumenter, og at der udarbejdes en

klassificerede dokumenter.

Irak- og Afghanistankommissionens materiale består

navnlig af et meget stort antal dokumenter (ca.

70.000), som er oversendt fra myndighederne – navnlig

Forsvarsministeriet

kommissionen.

Udenrigsministeriet

kommer

det

–

til

Hertil

materiale,

kommissionen har indhentet andre steder fra, og det

materiale, den selv har produceret.

[”Klassificeret

materiale”]

Det materiale, myndighederne har oversendt til

kommissionen, drejer sig i meget vidt omfang om

fortroligt materiale, hvor der vil foreligge væsentlige

hensyn, der taler mod at offentliggøre dette. Her tænkes

navnlig på hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar og

hensynet til Danmarks forhold til andre lande.

Det er langt fra alt det materiale, der af disse grunde

ikke

vil

kunne

offentliggøres,

som

såkaldt

”klassificeret” materiale.

Med klassificeret materiale forstås materiale, som er

tildelt

klassifikationsgrad

henhold

til

sikkerhedscirkulæret. Klassifikationen beror navnlig på

vores forpligtelser som led i NATO-samarbejdet. Og

det er ikke sådan, at hvis et dokument ikke er

klassificeret, så kan det frit offentliggøres.

Eksempelvis vil det sjældent føre til klassificering, at

offentliggørelse vil skade hensynet til andre lande. Men

det er selvsagt klart, at offentliggørelse af eksempelvis

indberetninger

fortrolige

samtaler

med

repræsentanter for andre lande vil være til betydelig

skade for Danmarks internationale virke nu og

fremover.

[Myndighedsinternt

og regeringsinternt materiale]

I det materiale, som myndighederne har oversendt til

kommissionen, indgår endvidere en del materiale, som

er myndighedsinternt, eller som er udvekslet som led i

den daværende regerings interne beslutningsproces. Det

kan

eksempelvis

for

være

notater

eller

lignende

til

forelæggelse

ministre

skriftlige

beslutningsgrundlag – f.eks. såkaldte covers – til brug

for møder i regeringsudvalgene, herunder regeringens

koordinationsudvalg.

Det vil være helt usædvanligt, hvis en tidligere

regerings

tidligere

ministres

interne

beslutningsgrundlag pålægges offentliggjort af et

aktuelt flertal i Folketinget.

Enhver siddende regering har værnet om sin interne

beslutningsproces. Og den til enhver tid siddende

regering har efter min opfattelse et ansvar i forhold

til tidligere regeringer for at beskytte denne ordning.

Det er nødvendigt, hvis man skal kunne træffe

velovervejede beslutninger i en regering, hvor enhver

sten er vendt.

Den foreslåede ordning med offentliggørelse vil være

langt

mere

vidtgående

end

det

forhold,

undersøgelseskommissionen havde adgang til dette

materiale.

Ordningen er jo netop den, at en kommission får alt

materiale. Til gengæld arbejder den under tavshedspligt

og citerer alene det, der er relevant for dens

konklusioner.

[Kommissionens

eget materiale]

Så er der endelig det materiale, som kommissionen selv

har produceret.

Det

vil

eksempelvis

kunne

være

kommissionsmedlemmernes foreløbige overvejelser om

de spørgsmål, man skulle undersøge, overvejelser om

emner, der skulle spørges til under vidneafhøringerne,

osv.

Det

vil

være

forbundet

med

alvorlige

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder at offentliggøre

foreløbigt materiale af den karakter fra en uafsluttet

undersøgelse. Dette er jo også de betænkeligheder, som

Preben Bang Henriksen sigtede til med sine udtalelser.

De involverede vil således ikke have mulighed for -

under betryggende retlige former – at kunne forsvare

sig mod de konklusioner, som eventuelt ville kunne

blive draget på baggrund af sådant foreløbigt materiale.

Efter

undersøgelseskommissionsloven

beretning,

hvor

offentliggør

kommissionen

tilkendegiver sin vurdering af, hvad der kan lægges til

grund, at der er gået for sig i et hændelsesforløb. Inden

da har de involverede – under iagttagelse af en række

retsgarantier – haft mulighed for at komme til orde.

Hvis man offentliggør sådant materiale, springer man

den proces over. Det overlader de involverede til at

skulle føre deres forsvar udelukkende i medierne. Det er

retssikkerhedsmæssigt simpelthen ikke rimeligt.

[Ressourcespørgsmålet]

Hertil kommer så også et – måske mere kedeligt –

ressourcespørgsmål.

Man får nærmest det indtryk, når man har fulgt debatten

om offentliggørelse af kommissionens dokumenter, at

det bare lige kan klares med et snuptag.

Det er langt fra tilfældet.

Som nævnt er der sendt over 70.000 dokumenter fra

myndighederne til kommissionen. En offentliggørelse

vil kræve en nøje gennemgang af hver enkelt af disse

dokumenter og vil i meget vidt omfang også kræve

inddragelse

andre

myndigheder,

herunder

efterretningstjenesterne og forsvaret, og høring af andre

lande for at kunne vurdere, om der foreligger hensyn,

der hindrer offentliggørelse.

Det vil tage meget lang tid, og det vil koste betydelige

ressourcer. Det er umuligt at gøre præcist op, hvor

mange ressourcer det vil koste, men myndighedernes

skøn er, at det vil koste et betydeligt antal årsværk.

Dette er baggrunden for, at regeringen ikke kan støtte

det fremsatte beslutningsforslag.

[Afslutning]

Den 2. juli 2015 og i forlængelse af regeringsgrundlaget

”Sammen for fremtiden” besluttede regeringen at

nedlægge Irak- og Afghanistankommissionen. Det

gjorde vi, fordi grundlaget for Danmarks deltagelse i

Irakkrigen og forhold omkring danske soldaters

tilbageholdelse af personer under henholdsvis Irak- og

Afghanistankrigene er tilstrækkeligt oplyst, og fordi vi

ikke vil være med til at spilde flere af skatteydernes

penge.

Det har der været et flertal for.

Det kan man være uenig i.

Men det rigtige svar på den uenighed er ikke at træffe

beslutning om at offentliggøre alle kommissionens

dokumenter.

redegjort for.

Tak for ordet.

Det

der

tværtimod

række

tungtvejende grunde, der taler imod, og som jeg her har