FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om, hvordan og på hvilket grundlag man beregner og vurderer effekten på beskæftigelsen og den strukturelle saldo, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Notat

Beregning og vurdering af effekter af reformer på EU-niveau

Indledning

12. januar 2016

I forbindelse med det europæiske økonomiske samarbejde gennemføres der ikke

på EU-niveau systematiske og regelmæssige beregninger og vurderinger af øko-

nomiske effekter af de enkelte EU-landes planlagte eller gennemførte reformer,

herunder heller ikke som led i de løbende analyser og vurderinger af de enkelte

EU-landes økonomier under det europæiske semester mv. Der foreligger ikke en

fælles accepteret, harmoniseret metode i EU til at foretage sådanne beregninger og

vurderinger af økonomiske effekter af reformer.

Kommissionens analyser kan indeholde overordnede vurderinger af reformeffek-

ter, som i praksis ofte tager udgangspunkt i landets egne beregninger eller vurde-

ringer af reformeffekter, hvis sådanne foreligger, fx i de nationale reformpro-

grammer og stabilitets-/konvergensprogrammer.

Det bemærkes, at der i EU løbende pågår et arbejde på teknisk niveau med at

udvikle mulige modeller og metoder til at kvantificere økonomiske effekter af

reformer, herunder i embedsmandsfora knyttet til ECOFIN, hvor både Kommis-

sionen og EU-landene deltager. Dette arbejde er dog endnu på et tidligt stadium

og indgår ikke på nuværende tidspunkt i den økonomiske overvågning i EU.

Kommissionen analyserer desuden på ad-hoc basis effekter af strukturelle refor-

mer i enkelte EU-lande og i EU og euroområdet som helhed, herunder i horison-

tale studier og i enkelte tilfælde som led i vurderingen af landenes økonomier i

Kommissionens landerapporter under det europæiske semester. Der er imidlertid

som nævnt ikke tale om regelmæssige og systematiske vurderinger med udgangs-

punkt i fælles, accepterede metoder.

Kommissionens økonomiske model

Kommissionens arbejde med at vurdere effekter af strukturreformer tager ud-

gangspunkt i den såkaldte QUEST-model

, som er en generel ligevægtsmodel.

Modellen tager afsæt i en række økonomiske principper og antagelser vedrørende

de enkelte husholdninger og virksomheders individuelle økonomiske adfærd og

beslutninger (angående forbrug, investeringer mm.), der tilsammen bestemmer

økonomiens ligevægt. QUEST-modellen kan bruges til at analysere, hvordan øko-

nomien reagerer på forskellige stød (såsom en stigning i oliepriserne eller gennem-

førelsen af en reform) i forhold til BNP, beskæftigelse og de offentlige finanser.

Modellens detaljeringsniveau og virkemåde kan tilpasses forskellige formål og

http://ec.europa.eu/economy_finance/research/macroeconomic_models_en.htm

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om, hvordan og på hvilket grundlag man beregner og vurderer effekten på beskæftigelsen og den strukturelle saldo, til finansministeren

Side 2 af 3

modellen kan anvendes for et eller flere lande. Kommissionens tekniske arbejde

med kvantificering af effekterne af strukturreformer har således været baseret på

en udgave af modellen, hvor fx arbejdsstyrken opdeles detaljeret efter uddannel-

sesmæssig baggrund, og hvor også dynamikker vedrørende forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter er udførligt modelleret.

QUEST-modellens resultater afhænger, som alle økonomiske modeller, af en ræk-

ke antagelser om bl.a. forbrugsmønstre, arbejdsudbud og teknologisk udvikling.

Selvom disse antagelser er kalibreret bedst muligt til at afspejle virkeligheden, vil

de altid være behæftet med usikkerhed.

For at bruge QUEST-modellen til at vurdere effekterne af en strukturreform, er

det nødvendigt først at ”oversætte” reformen til påvirkninger af QUEST-

modellens strukturelle indikatorer (som bl.a. omfatter virksomhedernes avancer,

virksomheders markedsadgangsomkostninger, skattesatser, fradrag for forskning

og udvikling, arbejdsstyrkens fordeling på uddannelsesmæssig baggrund, erhvervs-

frekvenser, aktiv arbejdsmarkedspolitik, jobbeskyttelseslovgivning og niveau af

arbejdsløshedsunderstøttelse).

Der findes imidlertid ikke en universel metode til oversættelse af reformerne, og

landespecifikke forhold kan have stor betydning, hvorfor modellens resultater vil

afhænge meget af, hvordan de konkrete reformer, der skal vurderes, bliver ”over-

sat” til stød til forskellige variable i modellen. Nogle reformer (fx en ændring i

dagpengesatsen) kan forholdsvist let og direkte oversættes, mens oversættelse af

andre reformer (fx liberalisering af en konkret sektor) til indvirkning på modellens

strukturelle indikatorer kræver flere mellemregninger, som giver yderligere usik-

kerhed i modellen. En konkret national reform som fx liberalisering af åbningsti-

der har eksempelvis ikke et direkte modstykke i modellen, som der kan skrues på,

men må modelleres som et stød til fx produktiviteten. Den konkrete modellering

kan have stor betydning for hvilke økonomiske effekter, modellen beregner.

Eksempler på brug af Kommissionens model

Kommissionens tekniske arbejde med kvantificering af effekter af strukturrefor-

mer har hidtil hovedsageligt været baseret på simulationer af generiske reformty-

per og hypotetiske scenarier, som kan oversættes direkte til QUEST-modellens

strukturelle indikatorer (såsom en ændring i skattesatser eller sænkning af virk-

somhedernes markedsadgangsomkostninger), snarere end på faktiske, detaljerede

reformer, som EU-landene konkret har gennemført i praksis. Kommissionen har

fx i et generisk studie

undersøgt, hvor stor gevinsten ville være, hvis alle EU-

landene konvergerede mod ”bedste praksis” for velfungerende arbejds- og pro-

duktmarkeder. Studiet antager, at hvert land gennem strukturreformer opnår en

forbedring af forskellige relevante strukturelle indikatorer, som svarer til 50 pct. af

forskellen op til de tre bedst præsterende lande indenfor hver indikator. Det er

konklusionen i studiet, at EU som helhed ville kunne få en højere vækst, som øger

Janos Varga og Jan in ’t Veld (2014): The potential growth impact of structural reforms in the EU – A

benchmarking exercise

Side 3 af 3

BNP-niveauet med ca. 6 pct., og en tilsvarende forøget beskæftigelse over en tiårig

periode.

Kommissionen har dog i enkelte tilfælde anvendt QUEST-modellen til at vurdere

konkrete reformer i enkelte EU-lande. Et konkret landeeksempel er en analyse i

landerapporten for Italien for 2015

, hvori Kommissionen ved hjælp af QUEST-

modellen vurderer effekten på den offentlige gæld i Italien fra 2014 til 2028 af

væsentlige strukturelle reformer implementeret i 2013 og 2014 og under forskelli-

ge scenarier for udviklingen i den offentlige saldo og antagelser vedr. makroøko-

nomiske risici (fx udvikling i inflation og renter).

Finansministeriets regnemetoder vedrørende effekter af gennemførte reformer i

Danmark og for den strukturelle saldo kan findes her:

http://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/finansministeriets-regnemetoder

Kommissionen (2015): Country Report Italy 2015 including an In-Depth Review on the prevention and

correction of macroeconomic imbalances