Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1603134_0001.png
Notat
Effekt ved at ophæve restriktionerne i planloven for opførelse af
hypermarkeder
Den nuværende planlov er en rammelovgivning, som blandt andet sætter retnings-
linjerne for planlægningen for detail- og dagligvarehandel landet over. Kommu-
nerne er den primære planmyndighed, der sikrer, at planlægningen sker inden for
statens fastsatte rammer. Planloven indeholder blandt andet en række begræns-
ninger på butikkers størrelse,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Planlovens generelle bestemmelser om butikkers placering og størrelse
Placering af butikker
Bymidten
Bydelscentre
1)
Lokalcentre
Enkeltstående butikker
Arealer til særligt pladskrævende varer
Aflastningsområder
Op til 3.500 m
Dagligvarebutikker
Op til 3.500 m
2
Op til 3.500 m
2
Op til 1.000 m
2
Op til 1.000 m
2
-
2
1. februar 2016
Udvalgsvarebutikker
Op til 2.000 m
2
Op til 2.000 m
2
Op til 1.000 m
2
Op til 1.000 m
2
Grænse fastsættes af kommune
Op til 2.000 m
2
Anm.: 1) Gælder kun for byer med over 20.000 indbyggere. I byer med over 40.000 indbyggere og i udpegede af-
lastningsområder i hovedsatsområdet, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg kan der hvert fjerde år planlægges
for op til tre nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m
2
.
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet,
Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2015.
Der kan åbnes op for etableringen af nye hypermarkeder i den nuværende lovgiv-
ning ved at afskaffe størrelsesbegrænsningen på 3.500 m
2
i bymidter, bydelscentre
og aflastningsområder for dagligvarebutikker. Herved åbnes der isoleret set op for
etableringen af nye og større hypermarkeder.
Der kan ydermere udlægges nye arealer til placering af hypermarkeder, hvilket i en
vis udstrækning kan ske inden for den gældende lovgivning, der kan gøre det mere
attraktivt for nye aktører at etablere nye hypermarkeder. Butikker skal i dag som
hovedregel placeres i bymidterne, men der kan også placeres butikker i bydelscen-
tre i de større byer, i lokalcentre eller som enkeltstående butikker til et lokalområ-
des forsyning. For at aflaste bymidterne er der også udlagt såkaldte aflastningsom-
råder i mange byer, og der kan i dag udlægges nye aflastningsområder i hoved-
stadsområdet og Århus.
I vurderingen er det lagt til grund, at samtlige størrelsesbegrænsninger i planloven
fjernes for dagligvare- og udvalgsvarebutikker, mens eksisterende bestemmelser
om placering fastholdes. Det vurderes umiddelbart, at det kun vil have mindre
betydning for etablering af hypermarkeder, hvis begrænsninger i lokalcentre og for
enkeltstående butikker opretholdes.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om, hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som følge af øget produktivitet, til finansministeren
Side 2 af 12
Uden størrelsesbegrænsningerne kan nye og større butikker etableres med mere
optimale størrelser i forhold til kundegrundlaget, omkostninger mv. Dermed fjer-
nes forvridninger, så investeringer og andre økonomiske ressourcer kanaliseres
derhen, hvor det samfundsøkonomiske afkast er størst. Det bliver samtidigt
nemmere for eksisterende butikker at udvide og opnå stordriftsfordele - eksem-
pelvis i form af færre administrative medarbejdere, mindre areal til kontorer osv.
Afskaffelse af størrelsesbegrænsningerne øger også sandsynligheden for, at helt
nye aktører træder ind på markedet og derigennem øger konkurrencen. Øget kon-
kurrence vil kunne tilskynde eksisterende dagligvarebutikker til at effektivisere og
bidrager til, at de mest effektive butikker vinder markedsandele. I hvilken ud-
strækning nye aktører vil træde ind på markedet vil afhænge af, hvor stor en æn-
dring der indføres, og i hvilket omfang forbrugerne vælger de nye aktører. Det
vurderes imidlertid, at en afskaffelse af samtlige størrelsesbegrænsninger vil øge
sandsynligheden for indtræden af nye aktører.
Det er generelt vanskeligt at vurdere effekten af at fjerne planlovens størrelsesbe-
grænsninger. Der er blandt andet ikke foretaget solide statistiske danske analyser
af effekten af tidligere ændringer i planloven, og der eksisterer ikke solide holde-
punkter for at vurdere adfærdseffekterne af, at forbrugerne formentlig vil handle i
større butikskoncepter. Endelig er der ofte knyttet en række usikkerheder til den
statistiske analyse af ændringer i regulering.
Udenlandske erfaringer kan bidrage til en benchmarking af mulige effekter, men
det er vanskeligt at vurdere, i hvilken udstrækning de udenlandske erfaringer kan
overføres direkte på danske forhold. Flere udenlandske studier tyder dog på, at en
afskaffelse af størrelsesbegrænsningerne fører til produktivitetsstigninger som
følge af, at dagligvarebutikkerne kan bygge nye og større/udvide med flere m
2
,
end det tidligere var muligt,
jf. boks 1.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om, hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som følge af øget produktivitet, til finansministeren
1603134_0003.png
Side 3 af 12
Boks1
Betydningen af størrelsesbegrænsninger mv. for detail- og dagligvarehandel
Cheshire m.fl. (2011) undersøger effekten af en stramning i den engelske planlov med ”town center first”-politikken
og betydning af butikkers størrelse for produktiviteten. Studiet finder en positiv sammenhæng mellem produktivitet
og butiksstørrelse.
Produktivitetskommissionen skønner ud fra Cheshire m. fl., at produktiviteten i dagligvaresegmentet i Danmark
kunne være 13 pct. højere svarende til 1,6 mia. kr.(2005-priser) på lang sigt, hvis alle begrænsninger i planloven
fjernes for dagligvarehandlen.
Haskel og Sadun (2012) finder, at produktiviteten i den engelske dagligvarehandel er faldet som følge af
stramningerne i planloven for detailhandlen. Studiet skønner, at hvis planloven ikke var blevet ændret, så havde
den årlige produktivitetsvækst i dagligvarebutikkerne været ca. 0,7 pct. højere i perioden 1997-2003.
Gordon (2004) og Basker (2007) finder, at den høje produktivitetsvækst i den amerikanske detailhandel relativt til
den europæiske primært skyldes fremkomsten af store butiksformater i USA.
Foster m.fl. (2006) viser, at stort set hele produktivitetsudviklingen i USA skyldes nye butikker, herunder nye filialer
af butikskæder, der har øget markedsandele i forthold til butikker med lavere produktivitet. De finder også, at de
mest produktive butikker er kendetegnet ved at have investeret mere i it-løsninger.
Van ark m.fl (2002) peger på, at forskellen på produktivitetsudviklingen i detailhandelen mellem USA og Europa kan
skyldes, at reguleringen i europæiske lande hæmmer nye butikker, der typisk har større anvendelse af it-løsninger
og som følge heraf højere produktivitet.
Schivardi og Viviano (2010) finder ligeledes, at anvendelsen af et mindre omfang af it-løsninger kan være en del af
forklaringen på, at strammere regulering hæmmer produktivitetsudviklingen i den italienske dagligvarehandel.
Maican og Orth (2012) finder en markant produktivitetsforøgelse i detailhandlen pga. indtræden af nye, store
aktører i de kommuner i Sverige, der fører en mere lempelig udstedelsespolitik af tilladelser til udbygning. De store,
nye dagligvarebutikker er ligeledes med til at øge produktiviteten i de eksisterende butikker gennem effektivisering.
Gonzales-Benit m.fl (2005) finder, at store butiksformater kan være med til at øge konkurrencen i detailhandlen. De
peger på, at hypermarkeder øger konkurrencen mere end andre butiksformater.
E.Leclerc-BIPE (2008) viser, at der som følge af etableringen af hypermarkeder i Frankrig skabes en øget
konkurrence og deraf følgende stigende produktivitet, som medfører, at det generelle prisniveau falder med 2,7 pct.
Ghemawat (2005). finder ligeledes, at priserne er faldet i den amerikanske detailhandel med mellem 5 og 8 pct. i de
områder, hvor WalMart (store butikskoncepter) har åbnet nye butikker.
Kilde: Se litteraturliste.
Det er endvidere visse tegn på, at størrelsesbegrænsningerne i Danmark har bety-
det, at flere butikker er etableret uden at kunne udnytte stordriftsfordele fuldt ud i
forhold til kundegrundlag, omkostninger mv., fordi butikkerne er underlagt en
begrænsning med en maksimal størrelse på 3.500 m
2
. Antallet af butikker, der har
et areal på 3.300-3.500 m
2
, er således ca. tre gange højere end antallet af butikker,
der har et areal på 3.100-3.300 m
2
,
jf. figur 1.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om, hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som følge af øget produktivitet, til finansministeren
1603134_0004.png
Side 4 af 12
Figur 1
Størrelsesfordeling af super stores og
hypermarkeder i Danmark, 2013
Antal butikker
30
25
20
Antal butikker
30
Figur 2
Produktivitetsudvikling i detail- hhv.
dagligvarehandlen, 2000-2012
2000=100
180
2000=100
180
3.500 m
2
25
20
160
160
140
15
10
5
0
2.500
//
3.500
140
15
10
5
0
>5.000 m
2
120
120
100
2000
2002 2004 2006 2008 2010 2012
Danmark, supermarkeder og varehuse
Danmark, Detailhandlen
Sverige, supermarkeder og varehuse
Sverige, Detailhandlen
100
Etableret/ændret efter 1997
Etableret/ændret før 1997
Anm.: Figur 2 viser udviklingen i værditilvækst pr. ansat (målt i årsværk) for Nace Rev. 2-branchen ”Retail sale in
non-specialised stores”.
Kilde: Retail Institute Scandinavia 2013, www.proff.dk, Statistikbanken (REGN1, NABP117), Statistiska Centralby-
rån (NV01091A, NR0103C$).
Der er ligeledes tegn på, at den danske detail- og dagligvarehandel overordnet ikke
har udnyttet produktivitetspotentialet fuldt ud. I perioden 2000-2012 steg produk-
tiviteten i den samlede detailhandel i Danmark med ca. 1,9 pct. årligt. Det er væ-
sentligt lavere end produktivitetsudviklingen i Sverige, som har en mere lempelige
planlov, og hvor produktiviteten i detailhandelen steg med 3,8 pct. årligt i samme
periode,
jf. figur 2.
Selvom flere analyser således peger på, at restriktioner i planloven og eksistensen
af hypermarkeder hver især påvirker konkurrencen og produktiviteten i detail-
handlen, er det vanskeligt at vurdere størrelsen af effekterne på strukturelt BNP
ved at tillade etableringen af nye hypermarkeder i Danmark. Det skyldes blandt
andet usikkerhed om, i hvor stor udstrækning butikskæderne i Danmark vil reage-
re, og i hvilket omfang de danske forbrugere vil skifte adfærd ved at handle ind i
andre butikker. Vurderingen er derfor hæftet med betydelig usikkerhed.
Til at vurdere de strukturelle effekter ved at tillade etablering af nye hypermarke-
der tages der udgangspunkt i en analyse af produktivitetseffekterne af stramnin-
gerne i den engelske planlov, se Cheshire m.fl. (2011). Produktivitetskommissio-
nen bemærker, at de engelske stramninger, som er baggrund for det engelske stu-
die, kan sammenlignes med stramningerne af den danske planlov i 1997, og at
effekterne fundet i Cheshire m.fl. kan overføres til Danmark. Studiet finder, at
produktiviteten er ca. 4 pct. højere i mindre restriktive byer med større butikker.
Det er væsentligt at bemærke, at den estimerede effekt for den engelske dagligva-
rehandel er akkumuleret over 20 år. Derfor er det usikkert, hvor hurtigt produkti-
vitetsgevinsterne vil kunne opnås, hvis planlovens bestemmelser om størrelsesbe-
grænsninger ophæves.
Beregningsteknisk benyttes resultaterne fra det engelske studie til at skønne effek-
ten på butikkernes produktivitet ved afskaffelse af størrelsesbegrænsningerne. Det
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om, hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som følge af øget produktivitet, til finansministeren
1603134_0005.png
Side 5 af 12
vurderes herudover, at en øget konkurrence kan indebære, at de enkelte kæder og
koncepters markedsandele ændres, samt at priserne kan falde som følge af mere
intens konkurrence. Sammenlignet med produktivitetseffekten er der ikke tilsva-
rende solide holdepunkter i vurderingen af de to sidste effekter, hvorfor de i høje-
re grad beror på beregningstekniske forudsætninger.
Resultaterne fra det engelske studie henfører kun til dagligvaresegmentet i Eng-
land. Vurderingen af effekterne udregnes derfor separat for dagligvarebutikker,
mens det beregningsteknisk er lagt til grund, at effekten på berørte udvalgsvarebu-
tikker er i samme størrelsesorden. Ud fra en skønsmæssig vurdering svarer det til,
at ca. 70 pct. af detailhandlen (målt som andel af værditilvæksten) vil blive direkte
påvirket af en ophævelse af størrelsesbegrænsningerne,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Detailhandel, 2013
Antal butikker
(cvr.-nr.)
Branche
Berørte dagligvarebutikker
Berørte udvalgsvarebutikker
Ikke-berørte daglig-/udvalgsvarebutikker
Særligt pladskrævende butikker
Antal
2.556
7.575
8.683
820
Årsværk Omsætning
Antal
53.230
39.986
29.105
4.105
Forbrug
Værditilvækst
---------------- Mia. kr. ----------------
146,7
78,6
78,5
6,9
128,0
62,5
65,3
5,6
18,7
16,1
13,1
1,3
I alt
19.634
126.426
310,6
261,4
49,3
Anm.: Opdelingen af berørte og ikke-berørte butikker er basseret på en vurdering af potentialet i de 6-cifrede danske
branchekoder indenfor detailhandel.
Kilde: Danmarks Statistik, Regnskabsstatistikken, Virksomhedsdatabasen.
Det skal bemærkes, at Cheshire m.fl. også finder en betydeligt produktivitetseffekt
af en stramning af den engelske planlovs bestemmelser for placering af dagligva-
rebutikker. I vurderingen for den danske detailhandel ses der bort fra en ophævel-
se af placeringsbegrænsninger, selvom opførslen af hypermarkeder kan kræve nye
aflastningsområder i nogle dele af landet. Det vurderes dog, at de danske plan-
lovsbestemmelser om placering af butikker, heriblandt aflastningsområderne, er
mindre begrænsende end den engelske planlov. En eventuel placeringseffekt vil
derfor under alle omstændigheder formentligt være væsentligt lavere end det, stu-
diet finder.
En afskaffelse af størrelsesbegrænsningerne skal ses i lyset af, at der isoleret set
kan være negative effekter, der velfærdsøkonomisk trækker i modsat retning. Ek-
sempelvis kan det i et vist omfang kræve inddragelse af nye arealer til at etablere
nye hypermarkeder. Nye arealer kan have karakter af et offentlige gode, men de
fulde (samfundsøkonomiske) omkostninger ved at bygge kan være vanskelige at
prisfastsætte. Derudover kan det fx også være attraktivt for den enkelte forbruger
at have mange butikker til rådighed inden for en given afstand. Etableres der flere
hypermarkeder udenfor byen, kan det resultere i en længere transporttid for nogen
forbrugere afhængig af trængsel og adgangen til forskellige transportmidler. Om-
vendt får forbrugerne adgang til et større udvalg af varer i større butikker. De
samfundsøkonomiske værdisætninger heraf er ikke inddraget i vurderingen.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om, hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som følge af øget produktivitet, til finansministeren
1603134_0006.png
Side 6 af 12
Vurdering af effekter
Dagligvarehandlen i Danmark spænder over flere forskellige butikskoncepter fra
små nærbutikker over discountbutikker til hypermarkeder,
jf. tabel 3.
1
Tabel 3
Butikskoncepter i Danmark, 2013
Størrelse, m
2
Koncept
Hypermarkeder
Super stores
Store supermarkeder
Discountbutikker *
Små supermarkeder
Nærbutikker
I alt
Mindst 5.000
2.500-5.000
1.000-2.500
Typisk op til 1.000
400-1.000
Højst 400
25
75
380
1.548
506
496
3.030
7,3
9,9
25,9
39,4
12,5
5,1
100
2
4
11
6
13
11
-
-
-
-
4
-
1
-
Antal
Markedsandele,
pct.
Antal aktører
Heraf udenlandske
aktører
Anm.: *) I 2013 var ca. 97 pct. af de godt 1.500 discountbutikker i Danmark mindre end 1.000 m
2
. Markedsandele
er opgjort som andele af samlet omsætning ekskl. moms.
Kilde: Retail Institute Scandinavia 2013, Danmarks Statistik og egne beregninger.
En ophævelse af størrelsesbegrænsningerne vurderes at ville have forskellig be-
tydning for de berørte butikskoncepter for dagligvarer.
Der vurderes, at ophævelsen af størrelsesbegrænsningen vil hæve produktiviteten
hos
hypermarkeder, super stores, store supermarkeder
og
små supermarkeder.
Det skyldes, at
de udenlandske erfaringer peger på, at nye aktører på markedet vil kunne bygge
større og mere produktive butikker, der øger konkurrencen, mens eksisterende
butikker får mulighed for at udvide og opnå yderligere stordriftsfordele,
jf. boks 1.
Der lægges til grund, at produktiviteten stiger i med 4 pct. som den beregnede
størrelseseffekt i Cheshire m.fl.,
jf. tabel 4.
Afvigelsen i antallet af dagligvarebutikker i hhv. tabel 2 og tabel 3 skyldes forskelle i datagrundlaget. Se bl.a.
Redegørelse for detailplanlægning 2015
for en nærmere diskussion.
1
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om, hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som følge af øget produktivitet, til finansministeren
1603134_0007.png
Side 7 af 12
Tabel 4
Produktivitetsindeks fordelt på butikskoncepter i Danmark, 2013
Eksisterende markedsan-
dele i Danmark, pct.
Koncept
Hypermarkeder
Super stores
Store supermarkeder
Discountbutikker
Små supermarkeder
Nærbutikker
I alt
7,2
9,9
25,9
39,4
12,5
5,1
100,0
130,0
87,8
100
156,2
81,1
87,8
118,6
4,0
4,0
4,0
2,0
4,0
0,0
-
Produktivitet, indeks:
Store supermarked = 100
Produktivitetsændring, pct.
Anm.: Markedsandele er opgjort som andele af samlet omsætning ekskl. moms. Produktivitetsindekset er dannet
med baggrund i omsætning pr. årsværk, da det af datamæssige årsager ikke er muligt at opgøre produktivite-
ten som værditilvæksten i forhold til arbejdsindsats på konceptniveau. Dette er et anvendeligt mål, da alle
virksomheder/butikker i dagligvarehandlen ligger samme sted i værdikæden (i detailleddet).
Kilde: Retail Institute Scandinavia 2013, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Endvidere lægges det beregningsteknisk til grund, at produktiviteten stiger med 2
pct. for
discountbutikker
som følge af, at de må bygge større/udvide i lokalcentre.
Potentialet vurderes lavere end for de andre butikskoncepter, da der vurderes at
være en forholdsvis stærk konkurrence i detailsegmentet (målt på antallet af aktø-
rer, herunder tilstedeværelsen af udenlandske aktører,
jf. tabel 3,
samt vurderingen
fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen (2014)).
For
nærbutikker
lægges det til grund, at en afskaffelse af størrelsesbegrænsningerne
ikke påvirker produktiviteten. Det skyldes, at nærbutikker ikke er begrænset af de
nuværende størrelsesbegrænsninger.
Produktivitetseffekterne for de enkelte koncepter er formentligt konservative
skøn. Det skyldes, at butikker i alle koncepter vil blive påvirket indirekte af kon-
kurrence, der lægger et pres for at styrke produktivteten i alle butikstyper. Samti-
dig er der en øget sandsynlighed for, at nye og større, evt. udenlandske, aktører
træder ind på markedet, hvilket yderligere kan bidrage til øget konkurrence. En
lempelse af planloven vil også påvirke de øvrige dele af detailbranchen gennem
øget konkurrence. Disse effekter er ikke dækket af det engelske studie, og det
samlede potentiale kan således være større.
Der lægges til grund, at produktivitetsstigningen sker gennem en stigning i TFP
2
,
fordi større butikker både fører til stordriftsfordele, og fordi større butikker i høje-
re grad kan afholde (høje faste) omkostninger til et bedre og nyere kapitalapparat,
fx i form af mere udbredt anvendelse af IT.
Med en afskaffelse af de nuværende størrelsesbegrænsninger vil den eksisterende
struktur i dagligvarehandlen formentligt ændres. Uden en øvre størrelsesgrænse vil
Total Faktor Produktivitet (TFP) angiver mængden af output, som en given mængde arbejdskraft og kapital
kan producere.
2
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om, hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som følge af øget produktivitet, til finansministeren
Side 8 af 12
nye og større butikker kunne etablere sig på markedet, og det vil bidrage til, at de
mest effektive butikker vinder markedsandele. Samtidigt vil en række eksisterende
butikker være etableret under den givne lovgivning, og hvis optimale størrelse i
forhold til fx kundegrundlag og omkostninger ligger over den nuværende grænse i
planloven. Dermed kan en ophævelse af begrænsningerne tilskynde eksisterende
butikker til at udvide for blandt andet at udnytte stordriftsfordele.
Nye og større butikker vil formentlig også udkonkurrere en række af de eksiste-
rende butikker, der ikke har mulighed for at udvide eller som ikke er placereret
optimalt i forhold til kundegrundlag mv. Det kan medføre, at der i nogle egne
bliver færre butikker, og forbrugerne kan dermed få længere til indkøbsmulighe-
der. De nye og større butikker kan derimod føre til lavere priser og et større ud-
valg af varer,
jf. boks 1,
hvilket kan gøre det mere attraktivt for forbrugerne at
handle i de butikker.
Det må således forventes, at muligheden for at etablere af nye hypermarkeder vil
indebære ændrede markedsandele mellem kæder og koncepter, hvor en større del
af handlen i fx dagligvarebutikker vil foregå i super stores og i hypermarkeder.
Denne effekt er imidlertid vanskelig at vurdere. Et benchmark for at vurdere æn-
dringen i markedsandelene i Danmark kan derfor være dagligvarehandlen i Sveri-
ge, som i dag har en mere lempelig regulering af detailhandlen end Danmark. Den
svenske planlov indeholder fx ikke en størrelsesbegrænsning på dagligvarebutik-
kerne, se fx
Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2015.
Markedsandelen for de store butikskoncepter (hypermarkeder, super stores og
store supermarkeder) i Sverige er omkring 66 pct., mens den i Danmark er 43 pct.
Der lægges til grund, at de danske markedsandele for de store butikskoncepter vil
nærme sig de svenske, så andelen i Danmark stiger til knap 55 pct. (halvdelen af
forskellen). Det kan være et konservativt skøn, men skal ses i lyset af det stærke
discountsegment i Danmark.
Det lægges beregningsteknisk til grund, at markedsandelene for både hypermarke-
der og super stores vil stige til hhv. 10 og 17,5 pct., mens både de små supermar-
keder og nærbutikker vil falde i markedsandele som følge af øget konkurrence. De
store supermarkeder skønnes at opleve et mindre fald i markedsandelene, da
mange af de store supermarkeder formentligt vil udvide og derfor vil blive betrag-
tet som super stores. Det skønnes, at markedsandelen for discountbutikker ikke
ændrer sig nævneværdigt pga. den allerede eksisterende intense konkurrence,
jf.
tabel 5.
Det skal bemærkes, at de skønnede nye markedsandele er baseret på en grov
skønsmæssig vurdering og er hæftet med betydelig usikkerhed.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om, hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som følge af øget produktivitet, til finansministeren
1603134_0009.png
Side 9 af 12
Tabel 5
Markedsandele fordelt på butikskoncepter
Eksisterende mar-
kedsandele i Danmark,
Størrelse, m
2
pct.
Koncept
Hypermarkeder
Super stores
Store supermarkeder
Discountbutikker
Små supermarkeder
Nærbutikker
I alt
Mindst 5.000
2.500-5.000
1.000-2.500
Typisk op til
1.000
400-1.000
Højst 400
7,2
9,9
25,9
39,4
12,5
5,1
100,0
10,0
17,5
24,0
38,9
7,5
2,1
100,0
2,8
7,6
-1,8
-0,5
-5,0
-3,1
0,0
Antagelser om nye
markedsandele i
Danmark, pct.
Ændringen i markeds-
andele, pct.-point
Anm.: Markedsandele er opgjort som andele af samlet omsætning ekskl. moms.
Kilde: Retail Scandinavia Institut, Delfi, samt egne beregninger.
Når der tages højde for de skønnede nye markedsandele øges produktiviteten i
dagligvarebutikkerne samlet set med 3,7 pct.,
jf. tabel 6.
Tabel 6
Markedsandele fordelt på butikskoncepter
Produktivitet, indeks:
Store supermarked
ex-ante = 100
Nye markedsande-
le i Danmark, pct.
Koncept
Hypermarkeder
Super stores
Store supermarkeder
Discountbutikker
Små supermarkeder
Nærbutikker
I alt
10,0
17,5
24,0
38,9
7,5
2,1
100,0
Produktivitets-
ændring, pct.
Samlet produktivitets-
stigning, pct.
4,0
4,0
4,0
2,0
4,0
0,0
-
135,2
91,3
104,0
159,4
84,4
87,8
124,6
-
-
-
-
-
-
3,7
Anm.: Markedsandele er opgjort som andele af samlet omsætning ekskl. moms. Produktivitetsindekset er vist som
omsætning pr. årsværk, da det af datamæssige årsager ikke er muligt at opgøre produktiviteten som værditil-
væksten i forhold til arbejdsindsats på konceptniveau.
Kilde: Egne beregninger.
En stigning i produktiviteten vil skabe et nedadgående pres på priserne, hvis kon-
kurrencen er tilstrækkelig intens. Samtidigt vil en øget konkurrence betyde, at bu-
tikkernes mulighed for at sætte priserne over deres omkostninger udover en nor-
mal indtjening mindskes. Det kan resultere i, at butikker sænker deres priser. Flere
udenlandske studier viser, at øget konkurrence og højere produktivitet fører til
lavere priser,
jf. boks 1.
Flere studier, heriblandt Europa Kommissionen (2015) og OECD (2008), tyder
dog på, at profitten indenfor detailhandlen i Danmark allerede er relativ lav; både
sammenlignet med andre brancher og med andre lande. Effekten på profitten
gennem øget konkurrence vil således formentlig være begrænset, hvorfor den
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om, hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som følge af øget produktivitet, til finansministeren
1603134_0010.png
Side 10 af 12
primære effekt på de generelle priser vil komme gennem øget produktivitet. Der
lægges beregningsteknisk til grund, at profitten falder med 0,5 pct.-point.
Effekten på BNP af en stigning i TFP i detailhandlen og lavere profit beregnes i
den makroøkonomiske model REFORM-modellen.
3
Isoleret set vil en stigning på
3,7 pct. i TFP betyde, at samme (reale) omsætning kan opretholdes for ca. 3,7
færre input af produktionsfaktorer. I en beregning i REFORM-modellen svarer
det til, at omkostningerne i dagligvare- og udvalgsbutikkerne falder med ca. 1,3
mia. kr. Med et samtidigt fald i profitten på 0,5 pct.-point får det de generelle pri-
ser til at falde med ca. 2,3 pct.
Samlet set øges strukturelt BNP med ca. 2 mia. kr. (2016-priser) på langt sigt, hvor
der er taget højde for afsmittende effekter i resten af økonomien. Hvor hurtigt
potentialet kan realiseres, afhænger af, hvor hurtigt tilpasningen er på markedet.
Der er forskellige forhold, der kan trække i retning af, at den skønnede effekt kan
vise sig at være både højere eller mindre. På den ene side kan produktivitetseffek-
ten som beskrevet være undervurderet, ligesom adfærdsændringen i form af æn-
dringer i markedsandele kan være undervurderet; men også overvurderet. Endvi-
dere peger analyser på, at styrket konkurrence – fx fra udenlandske aktører – kan
have vedvarende effekter på væksten i produktiviteten, da der kommer et vedva-
rende højere fokus på løbende at forbedre produktiviteten gennem optimering af
virksomhedsdriften, implementering af IT mv. Effekten af dette er vanskeligt at
vurdere og ikke taget højde for i vurderingen.
På den anden side er det uvist, i hvilket omfang nye aktører vil træde ind på det
danske marked i segmenterne for de store butiksformater, hvor der i dag ikke er
nogen udenlandske aktører,
jf. tabel 3,
og dermed kan adfærdsændringerne være
overvurderet. Endvidere er der usikkerhed om effekten på udvalgsvarebutikker,
og i hvilket omfang deres markedsandele ændres i forhold dagligvarebutikker.
Samlet set skønnes det med betydelig usikkerhed, at produktiviteten vil kunne
forøges i detailhandlen med i omegnen af 2 mia. kr. i frem mod 2025. Effekten
vurderes at være lidt mindre i 2020.
Med udspillet ”Vækst
og udvikling i hele Danmark”
har regeringen foreslået at libera-
lisere planloven. En væsentlig del af liberaliseringen angår dagligvare- og udvalgs-
varehandlen, hvor regeringen bl.a. foreslår at hæve grænserne for dagligvarebutik-
ker til 5.000 m
2
i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder og 2.000 m
2
i lo-
kalcentre og for enkeltstående butikker.
Den lempeligere regulering for at tillade hypermarkeder vil dermed i nogen ud-
strækning være afspejlet i regeringens forslag til liberalisering af planloven. Det
skønnes, at regeringens forslag i sig selv vil bidrage til at øge strukturelt BNP med
ca. 1,0 mia. kr. (2015-priser).
Se Finansministeriet (2014), ”Teknisk baggrund til Aftaler om Vækstpakke 2014 ” for en beskrivelse af
modellen.
3
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om, hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som følge af øget produktivitet, til finansministeren
Side 11 af 12
Litteratur
Basker, E. (2007): The causes and consequences of Walmart’s growth. Journal of
Economic Perspectives, s. 177-198.
CEBR (2015): Økonometrisk evaluering af effekten af deregulering, metodenotat
for Finansministeriet, Copenhagen Business School marts 2015.
Cheshire, Paul, Christian A. L. Hilber, Ioannis Kaplanis (2011): Evaluating the
Effects of Planning Policies on the Retail Sector: Or do Town Centre First Poli-
cies Deliver the Goods?, SERC Discussion Paper, 66.
Erhvervsstyrelsen (2000), Planlægning for detailhandel i Norden.
Erhvervs- og Vækstministeriet (2015), Redegørelse om detailhandelsplanlægning
2015.
Europakommissionen (2015): Estimation of service sector mark-ups determined
by structural reform indicators, Economics Papers 547.
Finansministeriet (2014): Teknisk baggrund til Aftaler om Vækstpakke 2014.
Foster, Lucia, John Haltiwanger, C. J. Krizan (2006): Market Selection, Realloca-
tion, and Restructuring in the U.S. Retail Trade Sector in the 1990s, Review of
Economics and Statistics 2006 88:4, 748-758.
Ghemawat P. (2005), The price is right, New York Times.
Gordon, R. J. (2004): Why was Europe left at the station when America’s produc-
tivity locomotive departed?, National Bureau of Economic Research Observer
19.2, s. 171-197.
Gonzales-Benit, Munoz-Gallego og Kopalle (2005): Assymmetric competition in
retail store formats: Evaluating inter- and intra-format spatial effects, Journal of
Retailing.
Haskel, J, R. Sadun (2012): Regulation and UK Retailing Productivity: Evidence
from Microdata, ECONOMICA, vol. 79, 425-448.
Konkurrence og Forbrugerstyrelsen (2014), Fremtidens detailhandel, Konkurren-
ce- og Forbrugeranalyse 2014:01.
E.Leclerc-BIPE (2008): Oui, la concurrence fait baisser les prix. Mais pas
n’importe quelle concurrence, Communique De Presse.
Maican, Florin, Matilda Orth (2012): A Dynamic Analysis of Regulation and
Productivity in Retail Trade, IFN Working Paper No. 939.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om, hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som følge af øget produktivitet, til finansministeren
Side 12 af 12
McKinsey Copenhagen (2010): Creating Economic Growth in Denmark through
Competition, November 2010.
Produktivitetskommissionen (2013): Analyserapport 2: Konkurrence, internatio-
nalisering og regulering.
OECD (2008): How large are competitive pressures in services markets? - Estima-
tion of mark-ups for selected OECD countries, OECD Technical Workshop on
Trade Barrier Assessment Methodology.
Schivardi, Fabiano, Viviano, Eliana (2010): Entry Barriers in Retail Trade. Eco-
nomic Journal, Vol. 121, No. 551, 145-170.
van Ark, Bart, Robert Inklaar, Robert H. McGuckin (2002): “Changing Gear”
Productivity, ICT and Services Industries: Europe and the United States, The
Conference Board, Economics Program Working Paper Series.