Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1603133_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. februar 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 95 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 9. december 2015 stillet efter ønske fra
Joakim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Ministeren bedes beregne hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som
følge af øget produktivitet, hvis man fra 2016 ophæver restriktionerne i planloven
for opførelse af hypermarkeder.
Svar
Planlovens detailhandelsbestemmelser regulerer butikkernes placering og fysiske
størrelse,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Planlovens generelle bestemmelser om butikkers placering og størrelse
Placering af butikker
Bymidten
Bydelscentre
1)
Lokalcentre
Enkeltstående butikker
Arealer til særligt pladskrævende varer
Aflastningsområder
Dagligvarebutikker
Op til 3.500 m
2
Op til 3.500 m
2
Op til 1.000 m
2
Op til 1.000 m
2
-
Op til 3.500 m
2
Udvalgsvarebutikker
Op til 2.000 m
2
Op til 2.000 m
2
Op til 1.000 m
2
Op til 1.000 m
2
Grænse fastsættes af kommune
Op til 2.000 m
2
Anm.: 1) Gælder kun for byer med over 20.000 indbyggere. I byer med over 40.000 indbyggere og i udpegede
aflastningsområder i hovedsatsområdet, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg kan der hvert fjerde år plan-
lægges for op til tre nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m
2
.
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet,
Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2015.
En ophævelse af størrelsesrestriktionerne vil åbne op for hypermarkeder gennem
etablering af nye butikker eller udvidelse af eksisterende butikker. Det vil gøre det
nemmere for butikkerne at opnå stordriftsfordele, hvilket vil kunne bidrage til at
styrke produktiviteten i detailhandlen.
Dertil kommer, at en ophævelse af størrelsesbegrænsningerne øger incitamentet
for helt nye aktører til at træde ind på markedet og derigennem kunne øge kon-
kurrencen. Det vil kunne tilskynde eksisterende dagligvarebutikker til at effektivi-
sere og bidrage til, at de mest effektive butikker vinder markedsandele.
Det er generelt vanskeligt at vurdere effekten af at fjerne planlovens størrelsesbe-
grænsninger. Der er blandt andet ikke foretaget solide statistiske danske analyser
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om, hvor meget det vil løfte BNP i 2020 og i 2025 som følge af øget produktivitet, til finansministeren
1603133_0002.png
Side 2 af 2
af effekten af tidligere ændringer i planloven, og der eksisterer ikke solide holde-
punkter for at vurdere adfærdseffekterne af, at forbrugerne formentligt vil handle i
større butikskoncepter.
Flere udenlandske studier peger på, at en afskaffelse af størrelsesbegrænsningerne
vil øge produktiviteten i detailhandlen som følge af, at detailhandlen kan bygge
nye og større butikker eller udvide eksisterende butikker. Endvidere er der tegn
på, at den eksisterende danske lovgivning begrænser visse butikker i at opnå en
mere omkostningseffektiv størrelse.
I vurderingen af effekterne tages udgangspunktet i resultater fra et engelsk studie
af Cheshire m.fl.
1
Den tidligere produktivitetskommission bemærker, at stramnin-
ger i den engelske planlov, som er baggrund for det engelske studie, kan sammen-
lignes med stramningerne af den danske planlov i 1997, og at effekterne fundet i
studiet derfor kan overføres til Danmark.
2
Det vurderes med betydelig usikkerhed med udgangspunkt i Cheshire m.fl., at
produktiviteten i den danske detailhandel vil kunne stige med knap 4 pct. Det
vurderes endvidere, at en øget konkurrence kan indebære, at de enkelte kæder og
koncepters markedsandele ændres, hvor en større del af handlen i fx dagligvarebu-
tikker vil foregå i de store supermarkeder, super stores og i hypermarkeder. Den
forventede stigning i produktiviteten forventes også at sænke priserne i detail-
handlen. Endvidere vurderes det, at en øget konkurrence ansporer til yderligere
produktivitetsgevinster og lavere priser.
Der er ikke solide holdepunkter for at vurdere ændringen i markedsandele og fal-
det i priserne, hvorfor vurderingerne i højere grad beror på beregningstekniske
forudsætninger.
Det vurderes, at en afskaffelse af samtlige størrelsesbegrænsninger for detailhand-
len i planloven vil bidrage til at øge strukturelt BNP ca. 2 mia. kr. (2016-priser)
frem mod 2025, når der tages højde for afsmittende effekter i resten af økonomi-
en. Hvor hurtigt potentialet kan realiseres afhænger af, hvor hurtigt tilpasningen
sker i detailhandlen. Effekten vurderes derfor at være lidt mindre i 2020.
Vurderingen er foretaget med baggrund i en række skønsmæssige vurderinger og
antagelser, og resultaterne er derfor hæftet med betydelig usikkerheder.
For en yderligere dokumentation af de beregningstekniske forudsætninger, der
ligger til grund for effektvurderingen, henvises til vedlagte dokumentationsnotat.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Cheshire, Paul, Christian A. L. Hilber, Ioannis Kaplanis (2011): Evaluating the Effects of Planning Policies on the Retail
Sector: Or do Town Centre First Policies Deliver the Goods?, SERC Discussion Paper, 66.
2
Produktivitetskommissionen (2013): Analyserapport 2: Konkurrence, internationalisering og regulering.
1