UDENRIGSMINISTERIET
Den 9. december 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget
af 27. november 2015.
Stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF)
FIU alm. del spørgsmål 91:
”Der ønskes en oversigt over den samlede ulandsbistand dels i mia. kr. (2016-
PL) dels som procent af BNI (med to decimaler) opdelt på a) udgifter til asylsøgere
mv. i Danmark b) klimabistand c) øvrigt bistand opgjort dels for 2015,
dels for 2016.”
Svar:
Danmarks budgetterede udviklingsbistand herunder opdeling på udgifter til asylansøgere,
klimapulje og øvrig bistand fremgår af tabel 1.
Tabel 1
Udviklingsbistanden 2015 og 2016 som den fremgår af finanslovene
2016-pl, mia. kr.
Udviklingsbistanden, mia. kr.
Heraf udgifter til flygtningemodtagelse
Heraf klimapuljen**
Heraf øvrig bistand
Udviklingsbistanden som procent af BNI på budgetteringstidspunktet
2015*
17,9
3,5
0,5
13,8
0,87
2016
14,8
4,4
0,3
10,1
0,70
*Regeringen har taget beslutning om at tilpasse udviklingsbistanden til 0,73 pct. af BNI i 2015 svarende til en
udviklingsbistand på 15 mia. kr. i 2016-pl.
**Begrundelsen for at opføre klimapuljen fremfor klimabistand er forklaret nedenfor.
Der findes endnu ikke opgørelser for den samlede danske klimabistand for 2015 og 2016. Dette
skyldes, at opgørelsen foretages bagudrettet efter et kalenderårs udgang på baggrund af bl.a.
registreringer foretaget af de danske ambassader ved indgåelse af nye tilsagn. Det varierer
derfor fra år til år, hvor stor en del af den samlede danske bistand, der vil være klimarelevant.
Offentlig dansk klimafinansiering er en integreret del af udviklingsbistanden, men siden 2008
har en del af udviklingsbistanden været øremærket klimaindsatser via den såkaldte klimapulje.
Den del af klimafinansieringen, der gives via klimapuljen, kan dermed angives for 2015 og
2016. Her henvises til den redegørelse for dansk klimafinansiering, som tidligere er oversendt
som svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 8 (EUU alm. del) af 9. november 2015, oversendt
26. november 2015 (vedlagt). I tillæg hertil skal bemærkes, at Danmark bidrager til at mobilisere
stadigt flere private midler til klimafinansiering. Blandt andet har regeringen på COP21 sammen
med de øvrige nordiske regeringer og en række institutionelle investorer fra de nordiske lande