Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Finansudvalget har i brev af 18. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 80
(FIU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S).
Spørgsmål nr. 80:
15. december 2015
Sagsnr. 15/16360
”Vil ministeren oplyse, hvor mange børn der i de familier, som rammes af jobre-
form fase 1?”
Endeligt svar:
Der skal altid være et incitament til at vælge et aktivt arbejdsliv. Det gælder også i
de situationer, hvor man fx har været ude af arbejdsmarkedet i længere tid. Det
bedste vi kan gøre for de familier, hvor mor og far er på kontanthjælp, er at få mor
og far i arbejde.
Regeringen indgik derfor den 18. november 2015 en aftale med Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om et kontanthjælpssystem med et
nyt kontanthjælpsloft for at øge tilskyndelsen til at tage et arbejde.
Det nye kontanthjælpsloft skønnes, med udgangspunkt i data fra 2014, at berøre ca.
30.200 fuldtidspersoner svarende til ca. 24.100 fuldtidspersoner omregnet til et
strukturelt niveau. Heraf skønnes ca. 18.400 at være forsørgere.
Det skønnes, at forsørgere berørt af kontanthjælpsloftet i gennemsnit vil have to
børn. Nogle af de berørte forsørgere er gifte eller samlevende med personer, som
også er omfattet loftet. På den baggrund skønnes det, at ca. 34.500 udeboende og
hjemmeboende børn samt unge under 18 år uden forsørgerpligt vil være en del af
en familie, som bliver berørt af kontanthjælpsloftet.
Det bemærkes, at der er tale om et skøn, som er behæftet med betydelig usikker-
hed, da bl.a. den fremadrettede familiesammensætning af kontanthjælpsmodtagerne
ikke kendes.
Det skal bemærkes, at der alene er taget udgangspunkt i forslaget vedrørende et nyt
kontanthjælpsloft, da det ikke er muligt ved konkrete registerudtræk at identificere
personer, der berøres af f.eks. 225-timers reglen.
Venlig hilsen