FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, hvor mange personer der mister penge ved at arbejde med hhv. de nuværende regler og efter indførelsen af regeringens jobreform fase 1, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

16. marts 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 76 (Alm. del) af 18.

november 2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor mange personer der mister penge ved at arbejde med

hhv. de nuværende regler og efter indførelsen af regeringens jobreform fase 1?

Svar

I besvarelsen er den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse opgjort med

udgangspunkt i det såkaldte forskelsbeløb. Forskelsbeløbet betegner forskellen

mellem på den ene side den disponible indkomst som helårsmodtager af overfør-

selsindkomst og på den anden siden den disponible indkomst som helårsbeskæfti-

get. Beregningen tager blandt andet højde for transportudgifter til og fra arbejde

og aftrapning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og økonomisk fri-

plads i daginstitution mv.

Beregninger af forskelsbeløb baserer sig på Lovmodellens forskelsbeløbsmodel,

som omfatter personer i den erhvervsaktive alder, hvor den disponible indkomst

som henholdsvis beskæftiget og ikke-beskæftiget er opgjort under den beregnings-

tekniske antagelse, at personen er beskæftiget henholdsvis ikke-beskæftiget hele

året.

Det bemærkes, at de gængse beregninger af forskelsbeløb ikke angiver hvorvidt

det kan betalte sig at tage et job til en løn, der svarer til mindstelønnen i overens-

komsterne. Det skyldes, at forskelsbeløbsmodellen tager udgangspunkt i et lønal-

ternativ, der enten er en registreret timeløn (for beskæftigede) eller en statistisk

estimeret

potentiel

timeløn (for ikke-beskæftigede) givet en persons situation og

karakteristika herunder en eventuel registreret timeløn i tidligere beskæftigelse.

Tabel 1 viser skøn over fordelingen af personer med udgangspunkt i det beregne-

de månedlige forskelsbeløb opgjort i 2015-niveau som er forskelsbeløbsmodellens

seneste fremskrivningsår. De beregnede forskelsbeløb er opgjort med hhv. 2015-

regler og 2023-regler (hvor skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset). Fsva. effek-

ten af Jobreform fase I, har det kun været muligt at indregne effekten af kontant-

hjælpsloftet. Det er vurderet at det ikke kan afgøres hvilke personer som ville bli-

Metoden er beskrevet i Finansministeriets Arbejdspapir nr. 22/2010

(http://www.fm.dk/publikationer/arbejdspapirer/2010/beregning-af-den-oekonomiske-gevinst-ved-arbejde ).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, hvor mange personer der mister penge ved at arbejde med hhv. de nuværende regler og efter indførelsen af regeringens jobreform fase 1, til finansministeren

Side 2 af 3

ve påvirket af 225-timers reglen. Det skyldes at 225-timers reglen indeholder et

markant element af visitering. Det var således kun godt og vel 10 pct. af de perso-

ner, som opfyldte kravet, som fik reduceret kontanthjælpsydelsen med den tidlige-

re 225-timers regel. Havde det været muligt at indregne effekten af 225-timers

reglen, må det forventes, at effekterne havde været større.

Tabel 1

Fordeling af forskelsbeløb (2015-niveau)

Ekskl. integrationsydelse

og kontanthjælpsloft

Inkl. integrationsydelse

og kontanthjælpsloft

Antal personer

Forskelsbeløb mindre end:

0 kr.

1.000 kr.

2.000 kr.

Inkl. integrationsydelse

2015-regler

14.000

37.000

113.000

14.000

37.000

113.000

2023-regler

14.000

37.000

111.000

0 kr.

1.000 kr.

2.000 kr.

11.000

29.000

83.000

11.000

29.000

83.000

11.000

29.000

82.000

Kilde: Beregninger på Lovmodellens forskelsbeløbsmodel.

Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 2012, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet samt gæl-

dende regler i året. Den konkrete implementering af integrationsydelse og kontanthjælpsloft er beskrevet i

Den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse, Skatteministeriet (2016).

Tabel 1 viser, at kontanthjælpsloftet hverken ændrer på antallet af personer med

negative forskelsbeløb, eller på antallet af personer med et forskelsbeløb under

1.000 kr

. Det skyldes at Jobreformens fase I først og fremmest havde til hensigt

at øge gevinsten ved at komme i arbejde blandt kontanthjælpsmodtagere, en

gruppe som typisk har større forskelsbeløb end 2.000 kr.

Det gennemsnitlige forskelsbeløb, for gruppen med kontanthjælp som

overførselsalternativ, stiger fra ca. 6.400 kr. til omtrent 8.000 kr. pr. måned som

følge af kontanthjælpsloftet. Gruppens relativt høje forskelsbeløb skyldes bl.a.

forholdsvist høje lønalternativer. Således forudsætter modellen en gennemsnitlig

månedsløn for gruppen på ca. 26.200 kr. hvilket er betydeligt over den mindsteløn

på ca. 18.000 kr. pr. måned, som er omtalt i besvarelsen af FIU 75. Med denne

mindsteløn som lønalternativ ville forskelsbeløb mindskes med ca. 4.900 kr. i

gennemsnit. Hvis lønalternativet er et mindstelønsjob, rykkes gruppens

gennemsnitlige forskelsbeløb altså snarere fra omkring 1.500 kr. pr. person til

omkring 3.000 kr.

Når visse personer opnår negative forskelsbeløb, skyldes det ofte de beregningstekniske antagelser omkring transportud-

gifter i beskæftigelsesalternativet, hvor nogle personer tilskrives relativt store transportudgifter.

Side 3 af 3

Gruppen med små eller negative forskelsbeløb er herudover typisk dagpengebe-

rettigede beskæftigede med høje transportudgifter. Personer som er berettiget til

dagpenge, påvirkes ikke umiddelbart af kontanthjælpsloftet.

I forhold til antallet af personer med forskelsbeløb under 2.000 kr. er effekten af

indførslen af kontanthjælpsloftet en smule større. Det skyldes at en større andel af

denne gruppe har kontanthjælp som overførselsalternativ og dermed er påvirket af

Jobreformens fase I.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister