Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1610793_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. marts 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 75 (Alm. del) af 18.
november 2015 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad en lavtlønnet på HK's mindsteløn vil få i månedlig
skattelettelse, hvis provenuet fra aftalen om jobreform fase 1 bruges på at
hæve beskæftigelsesfradraget?
Svar
Besvarelsen tager udgangspunkt i en enlig LO-arbejder uden børn som bor til leje,
hvor lønnen svarer til minimallønnen for en ufaglært butiksansat på HK-
overenskomst pr. 1. marts 2016. Minimallønnen giver en bruttoløn på 216.000 kr.
årligt (112,42 kr. i timen * 160,33 timer om måneden * 12 måneder).
Indførelsen af kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen samt ret til fire ugers ferie i
jobreform fase I skønnes på sigt at indebære et merprovenu på 540 mio. kr. årligt
(2016-niveau). Et provenu på 540 mio. kr. giver mulighed for at hæve beskæftigel-
sesfradraget med 0,4 pct.-point fra 10,65 pct. (2023-regler). I beregningen lægges
til grund, at den maksimale værdi af beskæftigelsesfradraget øges parallelt med
forhøjelsen af fradragsprocenten (således at det maksimale fradrag fortsat opnås
ved en arbejdsindkomst på 336.150 kr.).
Tabel 1
Månedligt rådighedsbeløb før og efter forøgelsen af beskæftigelsesfradraget for en enlig LO’er på HK’s
mindsteløn.
Månedligt rådighedsbeløb før forøgel-
se af beskæftigelsesbidrag
Kroner, 2016-
niveau
Enlig LO’er
11.727
11.745
18
Månedligt rådighedsbeløb efter
forøgelse af beskæftigelsesbidrag
Ændring i
rådighedsbeløb
Anm.: Alle beløb er opgjort på månedsniveau.
Kilde: Familietypemodellen og egne beregninger på baggrund af Lovmodellen.
En stigning i beskæftigelsesfradraget på 0,4 pct.-point sænker den skattepligtige
indkomst, hvilket medfører et fald i indkomstskatten. For en enlig LO'er med en
årlig bruttoindkomst på 216.000 kr. giver det øgede beskæftigelsesfradrag en stig-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvad en lavtlønnet på HK's mindsteløn vil få i månedlig skattelettelse, hvis provenuet fra aftalen om jobreform fase 1 bruges på at hæve beskæftigelsesfradraget, til finansministeren
1610793_0002.png
Side 2 af 2
ning i den årlige disponible indkomst på 220 kr. svarende til godt 18 kr. om må-
neden (2016-priser, 2023-regler).
Den relativt beskedne skattelettelse skal ses i lyset af, at Jobreformens fase I har til
hensigt at øge gevinsten ved at komme i arbejde for kontanthjælpsmodtagere.
Arbejdet med at sænke skatten på de laveste indkomster har regeringen meldt ud
vil foregå i Jobreformens fase II.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister