Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. december 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 74 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 17. november 2015 stillet efter ønske fra
Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om der er barrierer, både lovmæssige og finansielle,
for at indføre lokal/komplementær valuta i dele af Danmark, som man f.eks. har
gjort i Brixton (https://brixtonpound.org/) og Nantes
(http://communitycurrenciesinaction. eu/curreny-pilot-sonantes/), Chiemgau tæt
ved München, VTaler i Østrig og mange andre steder i verden, og hvilke barrierer
der i bekræftende fald er tale om?
Svar
Der er en række eksempler – særligt internationalt – på lokale eller komplementæ-
re valutaer, som er introduceret side om side med landes lovlige betalingsmidler.
Der er typisk tale om private initiativer, som har til formål at fremme handel og
omsætning i et lokalt afgrænset område, men med forskellig udbredelse og karak-
teristika. Typisk er der tale om begrænsede volumener sammenlignet med den
samlede pengemængde i de pågældende økonomier og en tæt kobling til værdien
af de pågældende økonomiers officielle valutaer.
Også i Danmark har der været enkelte eksempler på sådanne initiativer. Der er
ikke foretaget en konkret juridisk vurdering af, om komplementære valutaer –
som de i spørgsmålet nævnte eksempler – ville kunne indføres i Danmark inden
for rammerne af dansk lovgivning. Det er imidlertid den umiddelbare vurdering,
at lovgivningen sætter klare rammer, som i sidste ende kan udgøre en juridisk bar-
riere for indførelse af komplementære valutaer og anvendelse heraf som beta-
lingsmiddel i Danmark.
Det gælder bl.a. bestemmelser i møntloven og lov om Danmarks Nationalbank,
som fastsætter kronemønter og -sedler som de lovlige betalingsmidler i Danmark,
og som sikrer Danmarks Nationalbank eneret til at udstede disse. Det gælder også
bestemmelserne i straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende betalings-
midler, som skal beskytte og sikre tillid til de danske pengesedler og mønter. I den
forbindelse fremhæves særligt § 170, ifølge hvilken det er strafbart uden lovhjem-
mel at forfærdige, indføre eller udgive forskrivninger (fx gældsbeviser, veksel og
lign.). Bestemmelsen beskytter Nationalbankens eneret mod at blive udhulet ved
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk