Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1579742_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
14. december 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 73 (Alm. del) af 16. no-
vember 2015 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere kvaliteten af OECD´s hhv. EUROstats opgørelse af EU
og OECD-landenes gini-koefficienter og redegøre for, hvorfor Finansministeriet
bruger OECD´s tal ved landesammenligninger?
Svar
Det kan indledningsvist konstateres, at det er vanskeligt at lave retvisende sam-
menligninger af indkomstulighed på tværs af lande. Både OECD og Eurostat har i
en årrække offentliggjort sammenlignelige opgørelser af indkomstulighed på tværs
af deres medlemslande. Begge organisationer lægger vægt på, at sammenligninger
på tværs af landene skal fortolkes med forsigtighed. Det gælder også for sammen-
ligninger baseret på Gini-koefficienten.
Der spørges konkret til en vurdering af kvaliteten af OECD’s og Eurostats op-
gjorte Gini-koefficienter. Finansministeriet vil ikke generelt fremhæve kvaliteten
af den ene opgørelse fremfor den anden. De to organisationer benytter de samme
datakilder for mange lande og de forskelle, der er på opgørelserne, afspejler ofte
relativt små forskelle i de metodemæssige valg, der anvendes ved beregning af
Gini-koefficienterne.
Den overordnede vurdering er imidlertid, at hverken OECD’s eller Eurostats
Gini-koefficienter er af lige så høj kvalitet som de officielle danske opgørelser. Det
skyldes fortrinsvis, at kravet om sammenlignelighed på tværs af lande betyder, at
det ikke er muligt at medtage visse indkomsttyper, som ikke er tilgængelige for alle
lande. For eksempel indregner hverken OECD og Eurostat renteudgifter
1
og af-
kast af ejerbolig i opgørelsen af den disponible indkomst. Når der ses bort fra
renteudgifter i indkomstopgørelsen, opstår der et mismatch mellem indkomst og
skattebetaling. Indregning af et imputeret afkast af ejerbolig er efter Finansmini-
steriets vurdering nødvendig i en retvisende sammenligning af indkomsten for
henholdsvis ejere og lejere.
For de fleste lande er det relativt små spørgeskemaundersøgelser, der ligger til
grund for både OECD’s og Eurostats opgørelser. Det betyder konkret, at de be-
1
Eurostat indregner kun positiv kapitalindkomst, mens OECD indregner positiv nettokapitalindkomst.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 73: MFU spm. om en vurdering af kvaliteten af OECD´s hhv. EUROstats opgørelse af EU- og OECD-landenes gini-koefficienter, til finansministeren
1579742_0002.png
Side 2 af 2
regnede Gini-koefficienter er behæftet med betydelig stikprøveusikkerhed. Det
betyder også, at der er en betydelig år-til-år variation i Gini-koefficienterne, som
udelukkende skyldes stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden gør det vanske-
ligt at fortolke mindre udsving i koefficienterne fra år til år, og kan blandt andet
betyde, at rangordningen af landenes Gini-koefficienter ændres.
Danmarks skiller sig ud ved, at det er to forskellige datakilder, der anvendes af de
to organisationer. OECD benytter samme datakilde, som anvendes til de officielle
danske opgørelser, og som er baseret på en stor registerbaseret stikprøve på en
tredjedel af befolkningen. Størrelsen og registerkilden betyder, at der reelt ikke er
stikprøveusikkerhed forbundet med OECD’s Gini-koefficienter for Danmark.
Eurostats data for Danmark er, som for de øvrige medlemslande, en frivillig spør-
geskemaundersøgelse baseret på en forholdsvis lille stikprøve. I Danmark indgår
ca. 5.500 ud af 13.000 udvalgte husstande (efter frafald).
2
Det betyder som ud-
gangspunkt, at der er væsentlig stikprøveusikkerhed forbundet med opgørelsen. I
modsætning til de fleste andre landes data opregnes den danske stikprøve med
henblik på at begrænse stikprøveusikkerheden ved beregning af bl.a. Gini-
koefficienten. Denne opregningsmetode er imidlertid først taget i anvendelse fra
indkomståret 2009. Danmarks Statistik har beregnet, at databruddet betyder, at
Gini-koefficienterne før 2009 blev undervurderet med 1,0 til 1,7 pct.point i årene
umiddelbart inden databruddet.
3
Databruddet i Eurostats opgørelse betyder, at stigningen i Gini-koefficienten for
Danmark overvurderes med op til 1,0-1,7 pct.point afhængigt af hvilken periode,
der tages udgangspunkt i. Det skal tilføjes, at Danmarks Statistik i øjeblikket er i
gang med en ny metodisk revision af de danske tal i EU-SILC, der formentlig
betyder, at Gini-koefficienter igen skal revideres.
Når Finansministeriet tidligere har benyttet OECD’s tal ved landesammenlignin-
ger, skyldes det i høj grad ovennævnte forhold, men også det forhold, at OECD’s
data for indkomstforskelle for Danmark går tilbage til midten af firserne, hvor-
imod Eurostat først fik Danmark med i 2003.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Spørgeskemaundersøgelsen kaldes Levevilkårsundersøgelsen og udføres af de nationale statistikbureauer i Danmark er det
Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at Eurostats tal for fordelingen af de disponible indkomster er forskudt et år i
forhold til OECD’s (og Finansministeriets) opgørelse, hvilket reelt betyder, at fx 2010-tallene et udtryk for fordelingen af
2009-indkomsterne.
3
Se Danmarks Statistik (2013)
Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen,
(https://www.
dst
.
dk
/ext/arbejde-loen-
og-indkomst/Eurostatulighed--pdf)
2