FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 5/11-2015 om det offentlige forbrug, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

30. november 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 65 (Alm. del – § 7.

Finansministeriet) af 5. november 2015

Spørgsmål

Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd d. 5/11-2015 om det offentli-

ge forbrug, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål A.

Svar



Lad mig starte med at redegøre for den tilstand, som de offentlige finanser var

i, da vi overtog efter valget.

Herefter vil jeg vende tilbage til regeringens prioriteter. Og redegøre for stig-

ningen i det offentlige forbrug frem mod 2020.

***



I kasseeftersynet kunne vi konstatere, at de offentlige finanser var i mindre

god stand end før valget. Konkret er der tale om, at de offentlige finanser er

svækket med 3 mia. kr. i 2016 og hvert af årene frem mod 2020. Hvis ikke der

var grebet ind, ville vi have overskredet budgetlovens krav til den strukturelle

saldo i 2016. Det er naturligvis uholdbart.

Det har naturligvis også konsekvenser for det samlede råderum til nye initiati-

ver frem mod 2020. Alt i alt viste kasseeftersynet, at det akkumulerede finans-

politiske råderum frem mod 2020 var reduceret med i alt 8 mia. kr. i forhold

til situationen før valget. Fra 39 mia. kr. til 31 mia. kr..

Råderummet reduceres isoleret set med 15 mia. kr. som følge af svækkelsen af

de offentlige finanser, men en række modgående bevægelser trækker i modsat

retning. Det er primært bevægelser af teknisk karakter. Samlet set altså en re-

duktion af råderummet til nye initiativer med 8 mia. kr.



Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 5/11-2015 om det offentlige forbrug, til finansministeren

Side 2 af 5



Det indebar, at den forudsatte stigning i det offentlige forbrug fra 2015-niveau

til 2020 blev reduceret fra godt 15 mia. kr. før valget til knap 14 mia. kr. i for-

bindelse med kasseeftersynet. En reduktion på ca. 1�½ mia. kr.

I foråret 2015 fremlagde den tidligere regering en række politiske udspil, der

var baseret på, at der var et råderum på 3 mia. kr. i 2016. Svækkelsen af de of-

fentlige finanser betyder, at det oprindelige råderum var væk. Det ville derfor

have været vanskeligt at finansiere disse udspil i 2016. Ungdomskriminalitet,

dagtilbud, terror, vækst og udkant samt integration.

***



Det var det udgangspunkt, vi havde forud for udarbejdelsen af regeringens

finanslovforslag for 2016. Altså et svagere udgangspunkt for de offentlige fi-

nanser end før valget.

Det er vi som en økonomisk ansvarlig regering nødt til at tage afsæt i. Derfra

er det så vores opgave at rette op på de offentlige finanser.

***



Siden kasseeftersynet har vi fremlagt vores eget forslag til finanslov for 2016.

Finanslovforslaget indebærer, at vi styrker de offentlige finanser med i alt 5

mia. kr. i 2016. Og reducerer underskuddet på den strukturelle saldo i 2016 fra

0,7 pct. af BNP – hvis vi ikke havde skredet ind - til 0,4 pct. på finanslov-

forslaget.

Samtidig har vi fundet plads til en række nye prioriteter – bl.a. et markant løft

af sundhedsområdet og initiativer, der skal gøre det lettere at drive virksom-

hed i Danmark. Desuden er vi i fuld gang med at forhandle en ny flerårsaftale

på plads for politiet.

Regeringens prioriteter i 2016 er finansieret krone-til-krone af budgetforbed-

ringer og omprioriteringer. Det indebærer svære prioriteringer, der er nødven-

dige, for at vi kan føre den politik, vi mener, er rigtig for Danmark.

***



FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 5/11-2015 om det offentlige forbrug, til finansministeren

Side 3 af 5



Med styrkelsen af de offentlige finanser lægger vi en anden kurs end den tidli-

gere regering. Den planlagde de offentlige finanser efter at køre lige til græn-

sen af budgetloven.

Regeringen lægger vægt på, at vi skaber luft til budgetlovens saldogrænse. Vi

skal ikke længere køre helt til kanten af budgetloven. Hvis man år efter år går

helt til budgetlovens grænse, øger man risikoen for, at der må strammes op på

de offentlige finanser, hvis indtægterne svigter eller udgifterne skrider.

Det var det, der skete i august, hvor vi pludselig var på den forkerte side af

budgetlovens grænse og måtte agere med kort varsel. Det skaber utryghed og

usikkerhed om den offentlige økonomi.

Der er også behov for, at vi nu starter rejsen mod balance på de offentlige

finanser i 2020. Et mål, som jeg antager, der er bred opbakning til i Folketin-

get.

Det er vigtigt, at vi forbereder os på, at vi de kommende år får flere ældre. Det

vil øge presset på særligt vores sundhedsvæsen. Det skal der være råd til.



Jo længere vi venter med at gå i gang, jo stejlere bliver tilpasningen frem mod

2020. Og jo stejlere tilpasningen bliver, jo hårdere skal vi tage fat senere. Sam-

tidig understøtter det en sund konjunkturpolitik, at vi begynder at trække den

lempelige finanspolitik tilbage, når der er kommet gang i hjulene i dansk øko-

nomi.



Desuden er det vigtigt, at der er luft i økonomien til at lempe finanspolitikken

næste gang, vi oplever et tilbageslag eller andre former for chok. Hvis man

kontinuerligt kører helt til grænsen, er der ikke mulighed for at stimulere øko-

nomien og øge de offentlige udgifter, hvis der måtte blive behov for det.

Der gives ingen garantier i denne verden. Men vi vil gøre hvad vi kan for at

undgå, at det sker igen. Med vores linje i den økonomiske politik drejer vi ind

mod midten af vejen. Hvor der er bedre plads til at justere kursen, hvis der

skulle ske noget uforudset.

***



Fra 2017 og frem er der fortsat et økonomisk råderum som vil kunne dispo-

neres til fx realvækst i det offentlige forbrug, lavere skatter og afgifter eller an-

dre tiltag.



FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 5/11-2015 om det offentlige forbrug, til finansministeren

Side 4 af 5



Det betyder samlet set, at der er plads til en stigning i det offentlige forbrug på

ca. 17 mia. kr. fra 2015 til 2020 svarende til en årlig forbrugsvækst på 0,7 pct.

Dermed er stigningen i det offentlige forbrug fra 2015 til 2020 øget med ca. 3

mia. kr. siden kasseeftersynet. Akkumuleret henover perioden svarer det i

runde tal til ca. 40 mia. kr.

Jeg har redegjort nærmere for ændringerne i ”råderummet” siden kasseefter-

synet i et svar på folketingsspørgsmål S62. Men der er åbenbart et behov for,

at jeg bruget lidt taletid her i dag på at forklare ændringerne. Det samlede fi-

nanslovforslag for 2016 skønnes at medføre en opjustering af det offentlige

forbrug på ca. 2 mia. kr. frem mod 2020 set i forhold til august.

Forklaringerne på det ændrede offentlige forbrug frem mod 2020 siden kan

deles op i tre hovedelementer:



Aktive beslutninger, der giver mulighed for at øge det offentlige forbrug.

Det skyldes

blandt andet, at vi har truffet en beslutning om at tilpasse udviklingsbistanden

til ca. 0,7 pct. af BNI. Udviklingsbistand indgår ikke i det offentlige forbrug,

hvorfor de frigjorte midler øger det offentlige forbrug i perioden frem mod

2020.

Jeg vil gerne sige helt klart: det er ikke penge, den tidligere regering også ville

have haft. Der er tale om budgetforbedringer, som afspejler konkrete beslut-

ninger og prioriteringer på regeringens finanslovforslag.

Nedjustering af det offentlige forbrug i 2015.

Det offentlige forbrugsniveau er nedju-

steret med 1 mia. kr. i 2015 - hvormed væksten fra 2015 til 2020 bliver større.

Det skal understreges, at nedjusteringen i 2015 ikke indebærer, at der er flere

midler til rådighed i 2016-20. Det påvirker udelukkende væksten i det offentli-

ge forbrug fra 2015 til 2016.

Tekniske og aktivitetsmæssige ændringer

Hertil kommer en række aktivitetsmæssige

ændringer og øvrige tekniske justeringer. Det afspejler blandt andet, at asylud-

gifterne på regeringens finanslovforslag for 2016 er budgetteret flerårigt. Når

der er tale om teknik, er det fordi, at asyludgifterne finansieres ved udviklings-

bistanden ”DAC”, der ikke opgøres som offentligt forbrug. Det indebærer

tekniske set et øget offentligt forbrug frem mod 2020.

***

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 5/11-2015 om det offentlige forbrug, til finansministeren

Side 5 af 5



Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege, at opgørelser af det offent-

lige forbrug frem mod 2020 er forbundet med stor usikkerhed.

Vi stiller derfor ikke på forhånd danskerne i udsigt, at der er råderum på ”39

mia. kr.” eller et andet eksakt beløb. Det ville være useriøst givet de usikker-

heder, der er forbundet med en sådan opgørelse.

Vi tror ikke, som socialdemokraterne, at velfærdsstaten Danmark bliver lagt i

ruiner, hvis der ikke er en realvækst i det offentlige forbrug på præcis 0,6 pct.

årligt.

Vi fremsætter i stedet nogle pejlemærker og tilrettelægger vores politik efter

nogle klare prioriteter.

Vi vil løfte kernevelfærden. Men det vil ikke ske ud fra et mål om en given

realvækst i det offentlige forbrug, der kan omsættes i skrivebordsregnestykker

om flere offentlige ansatte.

Vores grundholdning er, at den offentlige sektor ikke er støbt i beton. Den

skal konstant udvikle sig og forny sig for at møde borgernes forventninger og

krav. Derfor skal vi stille kærlige krav til den offentlige sektor, samtidig med,

at vi forbedrer kernevelfærden.

Vi ønsker samtidig at lette skatten på arbejde og gøre en indsats for at gøre det

nemmere at drive virksomhed i Danmark. Fordi det er de private arbejdsplad-

ser, der skaffer finansieringen af vores velfærdssamfund.

Det er ambitiøse mål – både at lette skatten på arbejde og forbedre kernevel-

færden. Og der er stramme rammer frem mod 2020. Derfor er det også by-

dende nødvendigt, at vi har modet til at prioritere i de offentlige udgifter.

Det har vi vist, at vi er klar til.

