Finansudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 62 (Alm. del):
I brev af 4. november 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 62:
”Hvordan vurderer ministeren, at den i spørgsmål 61 beskrevne forkor-
telse af skoleugen vil påvirke udgiften til SFO’er og lignende? Bereg-
ningsforudsætninger bedes beskrevet.”
Svar:
Det er behæftet med betydelig usikkerhed at opgøre de afledte merudgif-
ter i pasnings- og fritidstilbud ved en forkortelse af skoledagens længde,
hvilket bl.a. hænger sammen med, at normeringerne ikke er ens i hele åb-
ningstiden, og at der ikke er umiddelbart tilgængelige landsdækkende da-
ta for en række pasnings- og fritidstilbud.
Det kommunale område
Med en 28-31-33 timers skoleuge vil pasningstiden i forhold til den nu-
værende 30-33-35 timers skoleuge på alle klassetrin blive forøget med 80
timer årligt. Pasningsgraden, dvs. antallet af børn pr. årgang, der er i et
pasnings- eller fritidstilbud, er jævnt faldende gennem skoleforløbet fra
lidt over 90 pct. i børnehaveklasse til ca. 5 pct. i udskolingen.
Samlet betyder det, at ca. 260.000 børn i folkeskolen går i SFO eller til-
svarende tilbud. Antallet af børnepasningstimer kan herved forventes at
blive forøget med ca. 21 mio. Det faktiske omfang vil bl.a. afhænge af,
om den ændrede undervisningstid i folkeskolen vil give anledning til æn-
dret søgefrekvens. De udgiftsmæssige konsekvenser vil bl.a. være be-
stemt af kommunernes takstfastsættelse.
Lønværdien af det forøgede antal pasningstimer afhænger af personale-
forbruget og personalesammensætningen i det pågældende tidsrum.
02-12-2015