FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om, hvad mindreudgifterne til grundskolen vil være for kommunerne og staten, hvis man nedsætter skoleugens længde, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget

Christiansborg

Økonomi- og

Koncernafdelingen

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5567

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Svar på spørgsmål 61 (Alm. del):

I brev af 4. november 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 61:

”Hvad vil mindreudgifterne til grundskolen være for kommunerne og

staten, hvis man nedsætter skoleugens længde til mindst 28 timer i bør-

nehaveklassen - 3. klasse inkl. pauser, mindst 31 timer for 4. - 6. klasse

inkl. pauser, mindst 33 timer for 7. - 9. klasse inkl. pauser og det antages,

at den faktiske længde af skoleugen nedsættes tilsvarende? Beregnings-

forudsætningerne bedes beskrevet.”

Svar:

En reduktion af skoleugens længde fra den nuværende 30-33-35 timers

skoleuge til en model med 28-31-33 timer vil i folkeskolen reducere sko-

leugens længde med 2 timer på alle klassetrin. Denne reduktion kan be-

regningsteknisk omsættes til en lønværdi for det reducerede personale-

behov i folkeskolen og en heraf afledt tilskudsreduktion i de frie grund-

skoler.

De konkrete personalemæssige konsekvenser i folkeskolen vil bl.a. af-

hænge af, hvordan skolerne konkret tilrettelægger skoledagen, herunder

organiserer pauser og anvender forskellige personalegrupper og hold-

dannelser i den understøttende undervisning.

Som følge af ufuldstændige data er det ikke muligt at tage særskilt højde

for den segregerede specialundervisning, og der er derfor i besvarelsen af

Finansudvalgets spørgsmål 61 og 62 (Alm. del) beregningsteknisk anta-

get, at alle elever i folkeskolen går i almindelige klasser og modtager or-

dinære pasningstilbud.

01-12-2015

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om, hvad mindreudgifterne til grundskolen vil være for kommunerne og staten, hvis man nedsætter skoleugens længde, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Folkeskolen

En skoleuge på 28, 31 og 33 timer vil som nævnt betyde en reduktion af

skoleugens længde med 2 timer på alle klassetrin svarende til 80 timer pr.

skoleår i forhold til folkeskolereformen.

Den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og

andet personale med relevante kvalifikationer, og der er ikke krav om

holddannelser af bestemte størrelser. I beregningen forudsættes, at time-

reduktionen alene vedrører den understøttende undervisning – og altså

ikke den fagopdelte undervisning.

Lægges det endvidere beregningsteknisk til grund, at der er en gennem-

snitlig pausenorm på 10 minutter pr. 45 minutters undervisning, vil den

understøttende undervisning på ingen klassetrin i dag omfatte mindre

end 150 timer årligt. I beregningen kan derfor lægges til grund, at en re-

duktion af skoledagens længde svarende til 80 timer årligt alene omfatter

en reduktion af tiden til understøttende undervisning og dermed ikke

berører antallet af fagopdelte undervisningstimer.

Med dette udgangspunkt vil antallet af understøttende undervisningsti-

mer på alle klassetrin årligt blive reduceret med 65,5 timer og den tilhø-

rende pausetid med 14,5 timer, idet 80 * 45/(10+45) = 65,5 timer. I sko-

leåret 2013/14 var der i alt fra børnehaveklasse til og med 9. klasse ca.

26.500 klasser, hvorved antallet af 45 minutters understøttende under-

visningsaktiviteter reduceres med godt 1,7 mio. timer (á 60 minutter).

Disse timer kan beregningsteknisk omsættes til en lønværdi på skolerne.

Det bemærkes, at lønværdien – i tilfælde af at nedsættelsen af skoleda-

gens længde også skal omfatte en reduktion af de fagopdelte undervis-

ningstimer – vil forøges, da disse timer er mere ressourcekrævende end

den understøttende undervisning.

Den faktiske lønværdi af timeændringen vil afhænge af, hvordan skole-

dagen konkret tilrettelægges, herunder organisering af pauser, holddan-

nelser, personalesammensætning og tilrettelæggelse af personalets ar-

bejdstid i øvrigt.

Hvis der beregningsteknisk vælges det udgangspunkt, at timerne til un-

derstøttende undervisning er ligeligt fordelt mellem lærere og pædagogi-

ske personale, og det endvidere som beregningsmæssig antagelse lægges

til grund, at antallet af timer til understøttende undervisning i et årsværk,

der alene omfatter undervisning af denne type, udgør godt 1000 timer

for de berørte personalegrupper, kan lønværdien beregningsteknisk op-

gøres til ca. 700 mio. kr. Beløbet er opgjort på baggrund af en gennem-

snitlig løn for det pædagogiske personale på 0,37 mio. kr., en gennem-

snitlig løn for børnehaveklasseledere på 0,44 mio. kr. og en gennemsnit-

lig lærerløn på 0,49 mio. kr. årligt. Der vil dog samtidig være et øget res-

sourceforbrug i SFO,

jf. besvarelsen af spørgsmål 62.

Det bemærkes, at ovenstående er udtryk for et beregningsteknisk eksem-

pel, som bygger på en række antagelser. Den faktiske konsekvens af æn-

dringen vil afhænge af, hvordan kommunerne og skolerne konkret tilret-

telægger skoledagen.

Frie grundskoler

Udgifterne til de frie grundskoler er bundet til udgiftsudviklingen i folke-

skolen, idet det statslige tilskud pr. elev til de frie grundskoler i 2015 ud-

gør 71 pct. af gennemsnitsudgiften pr. folkeskoleelev og fastsættes på

baggrund af regnskabsåret 3 år forud for finansåret. Hvis det beregnings-

teknisk antages, at udgifterne i folkeskolen reduceres med ca. 700 mio.

kr., vil det betyde, at udgiften pr. elev reduceres med ca. 1.260 kr. Herved

reduceres tilskuddet til de frie grundskoler med ca. 895 kr. pr. elev.

Med det valgte beregningsmæssige udgangspunkt for folkeskolen vil det

altså give en samlet tilskudsreduktion til de frie grundskoler på ca. 95

mio. kr. i ligevægtssituationen 3. år efter finansåret. I kraft af det kom-

munale bidrag udgør den kommunale andel i 2015 90 pct. heraf og den

statslige andel 10 pct., altså knap 10 mio. kr.

Grundskolen i alt

Med udgangspunkt i lønværdien af det mulige personalemæssige mindre-

forbrug i folkeskolen, der er skitseret ovenfor, vil der ved en ændring fra

30-33-35 skoleuge til 28-31-33 skoleuge opstå en samlet mindreudgift til

undervisning i grundskolen, der beregningsteknisk kan opgøres til i stør-

relsesordenen 800 mio. kr., hvoraf statens andel er knap 10 mio. kr.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby