Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 594 (Alm. del) af 29. sep-
tember 2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan forslaget om en nedsættelse af skatten på
aktieindkomst fra ”Et stærkere Danmark – vækst 2016” påvirker den gennemsnit-
lige disponible årlige indkomst i kroner i 2025 for henholdsvis de 1.000 rigeste
personer, de rigeste 1 procent og de rigeste 10 procent af befolkningen i Dan-
mark?
Svar
Forslaget om såvel en lavere aktieindkomstskat som en lavere kapitalindkomstbe-
skatning skal ses i sammenhæng med de øvrige elementer i
Et stærkere Danmark –
Vækst 2016,
som samlet set vurderes at være omtrent fordelingsmæssigt neutralt.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med ønsket om, at lette virksomhe-
dernes adgang til den kapital, som fremmer deres vækstpotentiale. Nedsættelse af
skatten på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst kan medvirke til at øge
udbuddet af risikovillig kapital og vil endvidere bidrage til at mindske asymmetrien
i beskatningen af afkastet af husholdningernes opsparing.
Det lægges til grund, at der med ”rigeste” tænkes på årlig indkomst og ikke for-
mue.
Det bemærkes, at virkningen af indkomstskatteinitiativer i Helhedsplanen, er base-
ret på beregninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. De 1.000 personer
med de højeste indkomster er således i beregningerne repræsenteret ved blot 30
stikprøvepersoner. Det kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt, men når det gæl-
der personer ude i enden af fordelingen, er spredningen stor, og usikkerheden om
skønnet er derfor tilsvarende stor. Derfor er opgørelsen af virkningen for de 1.000
personer med de højeste indkomster nedenfor suppleret med en tilsvarende opgø-
relse for de 10.000 personer med de højeste indkomster.
Baseret på det datagrundlag, der ligger til grund for vurdering af indkomstskatte-
ændringerne i Jobreformens fase II fremgår det
umiddelbart,
at reduktionen af ak-
tieindkomstskatten indebærer en stigning i rådighedsbeløbet på 0,06 pct. for de
1.000 personer med de højeste disponible indkomster, mens virkningen på rådig-