Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1672282_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 584 (Alm. del) af 28.
september 2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at man i beregningen bag artiklen ”Hjort: S vil det
hele – for færre penge” (Politiken, 27. september 2016) antager, at Togfonden
skal gennemføres efter den oprindelige aftale og dermed giver en merudgift
på 2 mia. kr. på trods af, at der blev indgået en ny aftale om Togfonden kort
før sommerferien, og at finansministeren i den forbindelse selv har beregnet,
at merudgifterne til den nye aftale blot er 0,3 mia. kr. i 2020, jf. svar på L 192
spørgsmål 3? I forlængelse heraf bedes ministeren bekræfte, at beregningerne
bag førstnævnte artikel dermed indeholder en fejlberegning på 1,7 mia. kr.
Svar
Der henvises til svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (alm. del) af 21. sep-
tember, herunder følgende:
”Det fremgår af Stol på Danmark, at alle projekterne i Togfonden DK skal gennemføres (s.
24).
Såfremt det antages, at projekterne gennemføres med den oprindeligt forudsatte afløbsprofil inde-
bærer det en merudgift på 2 mia. kr. i 2020 i forhold til indbudgetteringen af togfonden på rege-
ringens finanslovforslag for 2017. Denne merudgift vil skulle finansieres inden for det eksiste-
rende råderum. Alternativt vil togfondsprojekterne skulle finansieres af skattestigninger eller
omprioriteringer fra andre områder.
Såfremt det lægges til grund, at togfondsprojekterne gennemføres med en alternativ afløbsprofil, vil
merudgiften i året 2020 kunne reduceres, idet dette dog vil skulle modsvares af en tilsvarende
merudgift i enten årene før eller efter.
Der er blevet henvist til en politisk aftale om Togfonden, som skulle indebære merudgifter på 0,3
mia. kr. i 2020 i forhold til regeringens finanslovforslag for 2017. Aftalen indeholder imidlertid
kun konkret prioritering af en del af togfondsprojekterne, svarende til samlede udgifter på ca.
13,5 mia. kr. Det fremgår af aftalen, at parterne i forligskredsen mødes senest i 2019 for at
drøfte udmøntningen af de resterende projekter, herunder timing og finansiering.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om Togfonden skal gennemføres efter den oprindelige aftale, til finansministeren
Side 2 af 2
Såfremt alle projekterne i Togfonden DK skal gennemføres, vil den samlede udgift på ca. 27
mia. kr. skulle prioriteres indenfor den eksisterende økonomi i den udstrækning projekterne
gennemføres frem mod 2025. Alternativt vil togfondsprojekterne skulle finansieres af skattestig-
ninger eller omprioriteringer fra andre områder.
Det bemærkes, at der på FFL17 er indbudgetteret togfondsprojekter med samlede udgifter på i
alt ca. 3 mia. kr. frem til 2020.”
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister