Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1739989_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. marts 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 566 (Alm. del) af 26. sep-
tember 2016
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan det vil påvirke uligheden målt ved Gini-
koefficienten for hhv. indkomst og formue i 2025, hvis skattestoppet på boliger
fortsætter indtil 2025, og hvis rentefradraget fastholdes som foreslået af Socialde-
mokratiet? I sit svar bedes ministeren vedlægge et skøn over fordelingsvirkningen
opgjort på deciler på både indkomst- og formuedeciler, ligesom ministeren bedes
opgøre fordelingsvirkningen på kommuneniveau og på hhv. mænd og kvinder.
Svar
Det er pt. alene skatteministeriet, der råder over et opdateret grundlag for at fore-
tage beregninger af ændringer i boligbeskatningen. Finansministeriet har derfor
anmodet skatteministeriet om et svarbidrag og har modtaget følgende, som jeg
henholder mig til:
”Regeringen
vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværen-
de aftale om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en for-
længelse af det nuværende skattestop imidlertid ikke. Det skyldes blandt andet, at
grundskylden vil stige markant fremadrettet, hvis de nuværende regler videreføres.
Derfor har regeringen foreslået, at det nuværende skattestop erstattes af et nyt og
forbedret boligskattestop fra 2021, som gælder både ejendomsværdiskatten og
grundskylden, samt at grundskylden for ejerboliger fastfryses, indtil et nyt og for-
bedret boligskattestop træder i kraft.
Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De
fleste boligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i for-
hold til en videreførelse af gældende regler. Samtidige aflyses de store stigninger i
grundskylden, som boligejerne ellers havde i udsigt.
En videreførelse af gældende regler (skattestoppet for ejendomsværdiskatten samt
stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld) frem til 2025 skønnes at medføre en
real stigning (korrigeret for lønudviklingen) i den gennemsnitlige ejendomsbeskat-
ning pr. person. Det skyldes, at den stigende grundskyld, bl.a. som følge af nye,
under ét højere grundvurderinger, mere end opvejer den fortsatte, reale udhuling
af provenuet fra ejendomsværdiskatten, der følger af en videreførelse af ejen-
domsværdiskattestoppet.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om hvordan det vil påvirke uligheden målt ved Gini-koefficienten for hhv. indkomst og formue i 2025, til finansministeren
1739989_0002.png
Side 2 af 4
Samlet set skønnes udviklingen i ejendomsskatterne ved en videreførelse af gæl-
dende regler fra 2020 til 2025 isoleret set at svare til en reduktion af de disponible
indkomster på i gennemsnit knap 0,2 pct., når der sammenlignes med det bereg-
ningstekniske grundforløb, hvor ejendomsskatterne ligger fast i pct. af BNP efter
2020. Reduktionen er med skønnet knap 0,4 pct. størst for personer i 1. ind-
komstdecil, mens reduktionen for personer i de øvrige indkomstdeciler skønnes til
mellem 0,1-0,2 pct.-point,
jf. figur 1.
Det bemærkes, at en fastholdelse af rentefradraget allerede er indregnet i de mel-
lemfristede fremskrivninger frem til 2025, så dette element vil ikke påvirke rådig-
hedsbeløbet set i forhold til det beregningstekniske grundforløb.
Figur 1
Reduktion i disponibel indkomst som følge af en videreførelse af gældende regler for ejendomsbeskatning,
herunder ejendomsværdiskattestoppet, fra 2020 til 2025 set i forhold til det beregningstekniske grundforløb
Anm.: Indkomstdecilerne er baseret på ækvivaleret disponibel indkomst i 2014. Virkningen på den disponible
indkomst er beregnet som den tilbagediskonterede værdi af den reale skattestigning fra 2020 til 2025 relativt
til den disponible indkomst i 2014. Grundskyld til lejere er overvæltet i huslejen efter et mekanisk
beboerprincip. Beregningerne er foretaget på baggrund af de foreløbige 2015-ejendomsvurderinger for
ejerboliger fra Skatteministeriets Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (fremskrevet) samt
beregningstekniske fremskrivninger af beskatningsgrundlag for erhvervsejendomme. Tallene kan dermed
ændre sig, når der foreligger nye, endelige vurderinger.
Kilde: Egne beregninger.
Når niveauet for den disponible indkomst beregnes, opgøres denne for den enkel-
te familie under ét for at tage højde for stordriftsfordele. Derfor vil to personer i
et par få opgjort den samme disponible indkomst. Virkningen af det videreførte
boligskattestop vil ligeledes påvirke personer i samme familie ens.
En opdeling mellem mænd og kvinder vil derfor hovedsageligt være påvirket af,
hvor mange enlige kvinder og mænd, der bor i henholdsvis leje og ejerboliger
samt den geografiske fordeling. Opdelingen vil derimod ikke være påvirket af, om
den ene eller andet part ejer boligen. Opgjort på denne måde medfører en videre-
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om hvordan det vil påvirke uligheden målt ved Gini-koefficienten for hhv. indkomst og formue i 2025, til finansministeren
1739989_0003.png
Side 3 af 4
førelse af gældende regler for boligskatterne isoleret set en reduktion i den dispo-
nible indkomst på ligeledes knap 0,2 pct. i gennemsnit for både kvinder og mænd.
Ved en videreførelse af gældende regler for ejendomsbeskatning fra 2020 til 2025
skønnes de samlede indkomstforskelle at blive marginalt forøgede svarende til en
stigning i Gini-koefficienten på 0,01 pct.-point, når der sammenlignet med det
beregningstekniske grundforløb, jf. oven for. Stigningen i Gini-koefficienten af-
spejler, at både ejere og lejere rammes af stigende grundskyld, mens kun boligejere
berøres af den reale udhuling i ejendomsværdiskatten.
Gini-koefficienten er ikke en velegnet indikator til at opgøre formueforskelle, da
en ikke ubetydelig del af befolkningen har negativ formue. Det er heller ikke
umiddelbart trivielt, om det gennemsnitlige tab ved en videreførelse af skattestop-
pet vil sætte sig i et lavere forbrug eller i en lavere formue. En del af tabet vil, hvis
det ikke allerede er indarbejdet i folks forventninger og dermed i priserne, medfø-
re marginalt lavere boligpriser.
Den gennemsnitlige reduktion i den disponible indkomst er størst for 5. og 10.
formuedecil, hvor reduktion udgør henholdsvis knap 0,2 og knap 0,3 pct.,
jf. figur
2.
Personer i 2. formuedecil oplever den relativ mindste reduktion på knap 0,1 pct.
Figur 2
Reduktion i disponibel indkomst som følge af en videreførelse af gældende regler for ejendomsbeskatning,
herunder ejendomsværdiskattestoppet, fra 2020 til 2025 fordelt på formuedeciler
Anm.: Deciler er inddelt efter familiens ækvivalerede nettoformue i 2014. Heri indgår blandt andet ejendomsaktiver
med den gældende offentlige vurdering for 2014. Se øvrige anmærkninger til figur 1.
Kilde: Egne beregninger.
I
tabel 1
fremgår en virkning på den disponible indkomst opdelt på kommuner.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om hvordan det vil påvirke uligheden målt ved Gini-koefficienten for hhv. indkomst og formue i 2025, til finansministeren
1739989_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 1
Ændring i disponibel indkomst som følge af en videreførelse af gældende regler for ejendomsbeskatning,
herunder ejendomsværdiskattestoppet, fra 2020 til 2025 set i forhold til det beregningstekniske grundforløb
Kommune
København
Frederiksberg
Ballerup
Brøndby
Dragør
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Albertslund
Hvidovre
Høje-Taastrup
Lyngby-Taarbæk
Rødovre
Ishøj
Tårnby
Vallensbæk
Furesø
Allerød
Fredensborg
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Egedal
Frederikssund
Greve
Køge
Halsnæs
Roskilde
Solrød
Gribskov
Odsherred
Pct.
-0,32
-0,19
-0,40
-0,22
-0,41
-0,18
-0,30
-0,26
-0,29
-0,40
-0,38
-0,19
-0,34
-0,42
-0,22
-0,30
-0,26
-0,28
-0,26
-0,27
-0,35
-0,19
-0,34
-0,40
-0,23
-0,26
-0,14
-0,13
-0,13
-0,26
-0,24
-0,25
-0,02
Kommune
Holbæk
Faxe
Kalundborg
Ringsted
Slagelse
Stevns
Sorø
Lejre
Lolland
Næstved
Guldborgsund
Vordingborg
Bornholm
Middelfart
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Nyborg
Odense
Svendborg
Nordfyns
Langeland
Ærø
Haderslev
Billund
Sønderborg
Tønder
Esbjerg
Fanø
Varde
Vejen
Aabenraa
Fredericia
Pct.
-0,07
-0,02
-0,05
-0,10
-0,06
-0,09
-0,06
-0,18
0,04
-0,05
-0,01
-0,01
0,02
-0,04
0,02
-0,02
-0,09
-0,06
-0,12
-0,07
-0,04
-0,02
0,05
-0,03
-0,02
0,00
0,04
-0,12
-0,20
-0,06
-0,01
0,03
-0,07
Kommune
Horsens
Kolding
Vejle
Herning
Holstebro
Lemvig
Struer
Syddjurs
Norddjurs
Favrskov
Odder
Randers
Silkeborg
Samsø
Skanderborg
Aarhus
Ikast-Brande
Ringkøbing-Skjern
Hedensted
Morsø
Skive
Thisted
Viborg
Brønderslev
Frederikshavn
Vesthimmerland
Læsø
Rebild
Mariagerfjord
Jammerbugt
Aalborg
Hjørring
Hele landet
Pct.
-0,07
-0,10
-0,13
-0,05
-0,03
0,04
0,08
-0,14
-0,08
-0,10
-0,23
-0,08
-0,21
-0,09
-0,14
-0,23
0,00
0,00
0,01
-0,01
0,03
-0,03
-0,04
-0,08
-0,09
-0,01
-0,13
-0,06
-0,03
-0,06
-0,14
-0,10
-0,16
Anm.: Se anmærkninger til figur 1.
Kilde: Egne beregninger.
”
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister