Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1678803_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 564 (Alm. del) af 23.
september stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
I forlængelse af åbent samråd i Finansudvalget den 22. september 2016 bedes
ministeren redegøre for, hvordan besparelsen på 1.500 kr. – som ministeren
oplyste kan henføres direkte til ophævelsen af PSO-afgiften – er beregnet,
og herunder bedes ministeren redegøre for, hvilket elforbrug der er taget
udgangspunkt i ved beregningen, og herunder for baggrunden for forskellen i
årligt elforbrug for en gennemsnitsfamilie i henholdsvis Danmarks Statistik,
Energistyrelsens statistikker og Dansk Energis elguide.
Svar
Afskaffelsen af PSO-afgiften øger det reale rådighedsbeløb for alle familietyper.
LO-familiens forbrugsmuligheder øges med 4.300 kr., når PSO-afgiften er fuldt
afviklet. Den samlede virkning på familiernes rådighedsbeløb afspejler tre effekter:
en direkte virkning på forbrugernes elpriser, en indirekte virkning på de øvrige
forbrugerpriser og lønninger, samt en produktivitetsvirkning.
For det første falder prisen på husholdningernes direkte forbrug af el. For det
andet er der en indirekte virkning, fordi den del af lempelsen, der umiddelbart
hviler på erhvervene, på sigt må forventes at blive nedvæltet i højere lønninger
og/eller overvæltet i lavere priser.
Den
direkte og indirekte virkning svarer til den umiddelbare lempelse på 7,1 mia.
kr. (inkl. moms) forbundet med afskaffelsen af PSO-afgiften.
1
Den direkte og
indirekte virkning indebærer tilsammen en stigning i rådighedsbeløbet på 3.600 kr.
for en typisk LO-familie og medregnes under virkningerne af
Et stærkere Danmark
– JobReform.
Heraf udgør den direkte virkning på LO-familiens elforbrug omkring
1.500 kr.
Datagrundlaget for skøn over den direkte virkning for de enkelte familietyper er
Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, som har oplysninger om elforbruget
målt i kroner samt husstandsindkomst og antal personer i husstanden.
Provenuer baseret på
DK2025 – Et stærkere Danmark
(før offentliggørelsen af vindende bud på nye kystnære møller den
12. september 2016).
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm. om, hvordan besparelsen på 1.500 kr. henført til ophævelsen af PSO-afgiften er beregnet, til finansministeren
1678803_0002.png
Side 2 af 3
Forbrugsundersøgelsen indeholder alene oplysninger om forbruget målt i kroner,
og ikke i fx kWh. Ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse havde en gen-
nemsnitlig husstand en udgift til elforbrug på 7.818 kr. i 2014 (svarende til 8.023
kr. i 2017-priser). Det svarer til et elforbrug på knap 3.400 kWh ved en gennem-
snitlig elpris på 2,27 kr. pr. kWh for husholdninger i 2014.
Forbrugsundersøgelsen anvendes til at udarbejde en fordelingsnøgle for elforbru-
get. Denne fordelingsnøgle anvendes både til såkaldte repræsentative beregninger
(fx indkomstdeciler) og til familietypeberegninger. Den skønnede provenuvirkning
af forslaget – i dette tilfælde husholdningerne og den offentlige sektors andel af
den umiddelbare provenuvirkning ved afskaffelsen af PSO-afgiften – fordeles ud
på de enkelte familier ud fra denne fordelingsnøgle. Husholdningerne og den of-
fentlige sektor betaler 39 pct. af det umiddelbare provenu, mens erhvervsbelast-
ningen udgør 61 pct. af det umiddelbare provenu.
Der foretages i den forbindelse en korrektion for at tage højde for forskelle i fami-
liernes forbrugs- og opsparingskvote. Da opsparing er udskudt forbrug, vil opspa-
ringen før eller siden påvirkes af en afgiftsændring på samme måde som aktuelt
forbrug. Denne opsparingskorrektion ændrer ikke på niveauet for PSO-afgiftens
betydning for husholdningerne samlet set.
Når den estimerede fordelingsnøgle skal overføres til familietyper, er det nødven-
digt at tage højde for, at den enkelte familietypes sammensætning har betydning
for familiens forbrugsmuligheder.
2
På baggrund af forbrugsundersøgelsen bereg-
nes et gennemsnitligt elforbrug pr. forbrugsenhed (ækvivaleret antal personer) i
familien opdelt på indkomstpercentiler for den ækvivalerede disponible indkomst.
Herefter matches den enkelte familietypes ækvivalerede disponible indkomst med
det tilsvarende indkomstbegreb i forbrugsundersøgelsen opdelt på indkomstper-
centiler. Besparelsen ved afskaffelsen af PSO-afgiften pr. forbrugsenhed i det re-
levante indkomstpercentil opregnes med antallet af forbrugsenheder i familiety-
pen.
For en typisk LO-familie, som består af to voksne og to børn, svarer den bereg-
nede direkte besparelse ved afskaffelsen af PSO-afgiften implicit til et elforbrug på
6.800 kWh, svarende til 1.700 kWh pr. person i husstanden. Ifølge Energistyrelsen
bruger en gennemsnitsdansker 1.600 kWh strøm om året.
Ifølge Energistyrelsens Energistatistik såvel som Danmarks Statistiks opgørelse af
det endelige energiforbrug (dvs. efter konverterings- og nettab) udgjorde hushold-
ningernes elforbrug ca. 10.100 GWh i 2014, svarende til ca. 3.400 kWh pr. familie.
Eventuelle børn i familien skal forsørges af de voksnes indkomster og der er stordriftsfordele ved at være flere personer i
en husstand. For at kunne sammenligne indkomster og afgiftsbetalinger for personer i familier med forskellig størrelse og
sammensætning, foretages en korrektion af indkomster og forbrug for familiestørrelse - en såkaldt ækvivalering. Derved
opnås en ækvivaleret indkomst og et ækvivaleret forbrug pr. person i husstanden. Den anvendte ækvivaleringsfunktion er:
Indkomst som tildeles hver person i familien = Familieindkomsten / (Antal voksne + Antal børn)
0,6
2
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm. om, hvordan besparelsen på 1.500 kr. henført til ophævelsen af PSO-afgiften er beregnet, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister