Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1669635_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Samråd i Finansudvalget den 22. september efter spørgsmål AD
af 7. september 2016 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Med udgangspunkt i familietypeberegningen for en LO-familie (jf. Helhedsplan
Bilag 4A side 134), bedes ministeren redegøre for den reelle lettelse for en LO-
familie uden at medregne den formodet indirekte effekt fra afskaffelse af PSO-
afgiften, og uden de dynamiske effekter fra indførsel af egenkapitalfradrag,
effektiv forsyning og afledt produktivitetsvirkning afskaffelsen af PSO?
Talepunkter
Jeg har under besvarelsen af spørgsmål AB redegjort for
virkningen af de enkelte elementer af regeringens helhedsplan.
Herunder også opdelt virkningen på direkte og indirekte
virkninger.
Men som jeg har redegjort for, vil det være forkert, ikke at
indregne de indirekte virkninger af øget produktivitet.
Og der er som allerede nævnt intet nyt i, at Finansministeriet
indregner de indirekte effekter af overvæltning af lempelser i
erhvervslivets skatter og afgifter i familietypeberegningerne.
Finansministeriet har beregnet virkningen af
produktivitetsfremmende tiltag, herunder ændringer i
erhvervsbelastningen, for forskellige familietypers rådighedsbeløb
siden 2013.
I forbindelse med den tidligere regerings udspil
Vækstplan DK –
stærke virksomheder, flere job
fra februar 2013 beregnede
Finansministeriet virkningen på rådighedsbeløbet af en
produktivitetsforøgelse på 1 pct. som følge af bedre vilkår for det
private erhvervsliv for to lønmodtagertyper (LO-par med 2 børn
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 22. september 2016 om LO familier/2025 planen, til finansministeren
Side 2 af 2
og Privatansatte funktionærer med 2 børn) og tre overførselstyper
(Pensionistpar, Par på kontanthjælp med 2 børn og Par på
førtidspension). Det fremgår af
Vækstplan DK – stærke
virksomheder, flere job,
boks 2.3, side 22.
Og i den tidligere regerings udspil
Danmark helt ud af krisen
fra maj
2014, blev der for de samme familietyper vist fremgang i
rådighedsbeløbet som følge af produktivitetsforøgelser og lavere
priser på forsyning samt på andre varer og serviceydelser som
følge af lavere omkostninger i erhvervene. Alt sammen indirekte
effekter.
Og i oktober 2014, da Hr. Benny Engelbrecht var skatteminister,
blev den indirekte virkning af erhvervsbelastningen medregnet i
virkningen på familierne rådighedsbeløb i forbindelse med
tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften. (L4 fra oktober
2014).
I forbindelse med udmøntning af skattereformen
Forårspakke 2.0
fremgår, at øgede afgifter og erhvervsbeskatning forudsættes helt
eller delvist overvæltet i priser og lønninger og via
satsreguleringsreglerne også i overførselsindkomsterne. Det er
medregnet, at dette påvirker arbejdsudbuddet i negativ retning.
(L195 fra april 2009).
Endelig kan det nævnes, at Finansministeriet og Skatteministeriet
siden 2005 har lagt til grund i provenuvurderinger, at
selskabsskattelettelser helt eller delvist tilfalder husholdningerne i
form af højere løn og højere overførsler. (Nedsættelsen af
selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct. med L 121 fra marts 2005
og nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 28 til 25 pct. med L
213 fra april 2007).
Hvis man ønsker at se opdelingen på direkte og indirekte effekter
af de enkelte initiativers virkninger på LO-familiens reale
rådighedsbeløb, fremgår disse som nævnt i
DK2025 – Et stærkere
Danmark,
bilag 4A.
For øvrige familietyper fremgår opdelingen på direkte og
indirekte effekter af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr.
496 og spørgsmål nr. 518.