Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Samråd i Finansudvalget den 22. september efter spørgsmål AC
af 7. september 2016 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Kan ministeren garantere, at LO-familiens rådighedsbeløb faktuelt forøges med
7.500 kr., som effekt af de indregnede dynamiske effekter fra tiltag i Vækst 2016
(jf. Helhedsplan Bilag 4A side 134), og som udgør halvdelen af den skattelettelse
på 15.000 kr. som statsminister Lars Løkke Rasmussen har lovet de danske LO-
familier?
Talepunkter
Jeg vil starte med at spørge Hr. Jesper Petersen, om han kan
garantere, at en LO-familie får øget rådighedsbeløbet med godt
5.000 kr. som følge af den tidligere regerings
Vækstplan DK?
For
ifølge
Vækstplan DK – stærke virksomheder, flere job,
boks 2.3, side 22
betyder bedre vilkår for det private erhvervsliv en
produktivitetsforøgelse på 1 pct. som øger familiernes
rådighedsbeløb.
Jeg kan garantere så meget, at Finansministeriet laver middelrette
skøn for, hvad virkningen af de foreslåede initiativer er.
Naturligvis er der usikkerhed forbundet med den slags
beregninger. De beregnede virkninger af initiativerne i
Vækst
2016
beror på en række beregningstekniske forudsætninger
omkring gennemslag på løn og priser og er derfor behæftet med
større usikkerhed end de opgjorte effekter af initiativerne i
JobReformen.
Men ministerierne laver det bedst mulige skøn, på baggrund af de
tilgængelige oplysninger.