Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1669633_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Samråd i Finansudvalget den 22. september efter spørgsmål AB
af 7. september 2016 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Til trods for, at ministeren tidligere har udtalt om regeringens forslag om et
egenkapitalfradrag, at ”jeg er på grænsen af min kapacitet for at forstå dette
fradrag” bedes ministeren redegøre for beregningerne bag, at en LO-familie ifølge
regeringens
Helhedsplan
(Bilag 4A side 134) samlet opnår et forøget rådighedsbeløb
på 15.000 kr., hvor i blandt andet effekterne fra netop egenkapitalfradraget er
medregnet?
Talepunkter
Tak for spørgsmålet.
Det glæder mig, igen at få lejlighed til at fortælle, hvordan
regeringens helhedsplan virker for helt almindelige danske
familier.
Der er redegjort for, hvordan en typisk LO-familie opnår en
fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 15.000 kr. både i
DK2025 – Et
stærkere Danmark
og nu også i en række svar til Finansudvalget.
Men lad os da bare tage det igen.
Udspillet til jobreformen medfører en skattelempelse på omkring
7.600 kr. for en typisk LO-familie. Og initiativerne i
Et stærkere
Danmark – Vækst 2016
øger rådighedsbeløbet for en typisk LO-
familie med omkring 7.300 kr.
Højere produktivitet er afgørende for velstanden
Med udspillet
Vækst 2016
ønsker regeringen at øge
produktiviteten. Vi har et mål om, at produktiviteten skal øges
med 35 mia. kr. frem mod 2025. Når vi løfter produktiviteten vil
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 22. september 2016 om LO familier/2025 planen, til finansministeren
Side 2 af 7
det øge levestandarden for alle danskere – både dem i
beskæftigelse, men også dem uden for arbejdsmarkedet.
Der er en klar sammenhæng mellem produktivitet og den enkelte
families rådighedsbeløb. Som det tydeligt fremgår af
DK2025 – Et
stærkere Danmark
har produktivitets- og lønudviklingen fulgt
hinanden meget tæt historisk. Højere vækst i produktiviteten er
derfor nøglen til stigende velstand på sigt. [Uddele kopier af figur
1A.2 på side 26 i
DK2025 – Et stærkere Danmark.]
Produktivitetskommissionen viste, at en dansk lønmodtager i dag
ville få 20 pct. mere i løn, hvis den danske produktivitetsvækst
havde fulgt den svenske. Vel at mærke uden at arbejde mere. Det
svarer for en almindelig LO-arbejder til ca. 3.000 kr. om
måneden. Efter skat.
Produktivitet handler grundlæggende om at udnytte vores
ressourcer på den mest hensigtsmæssige måde. Altså hvor godt,
smart og effektivt vi arbejder. Her må vi bare konstatere, at
udviklingen i Danmark går langsomt. Det gælder både i forhold
til andre lande og i forhold til tidligere perioder. De sidste 15 år
har produktivitetsvæksten i Danmark været blandt de laveste
sammenlignet med andre moderne økonomier.
Uden nye initiativer skønnes danskernes levestandard (målt ved
BNP pr. indbygger) i gennemsnit at vokse med mindre end 1 pct.
om året frem mod 2025. Det står i kontrast til perioden 1990-
2000, hvor levestandarden voksede med over 2 pct. hvert år.
Uden højere produktivitetsvækst vil fremgangen i danskernes
levestandard ikke stå mål med det, vi har været vant til, eller med
velstandsstigningen i de lande, vi normalt sammenligner os med.
Det kan vi ikke være tjent med. Derfor skal produktivitetsvæksten
op.
Med initiativerne i
Vækst 2016
øges produktiviteten med 20 mia.
kr. frem mod 2025.
Familiernes rådighedsbeløb påvirkes af øget produktivitet via
indirekte virkninger på lønindkomst og overførselsindkomst samt
priser.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 22. september 2016 om LO familier/2025 planen, til finansministeren
Side 3 af 7
Men blot fordi virkningen er indirekte, betyder det jo ikke, at
virkningen ikke er der, eller at den ikke bør regnes med. Formålet
med vækstudspillet er jo netop, at øge det økonomiske råderum
for familierne.
Finansministeriet medregner såvel direkte som indirekte effekter
I familietypeberegninger har Finansministeriet skønnet de direkte
såvel som de afledte effekter på danskernes rådighedsbeløb af
initiativerne i udspillene.
Beregningerne anskueliggør de gevinster, som familierne på sigt
vil opleve som følge af virkningen af initiativerne i
Vækst 2016.
Beregningerne giver dermed et mere retvisende billede af
virkningen af regeringens
Helhedsplan
for typiske danske familier
end hvis man alene havde kigget på de direkte virkninger af
initiativerne i JobReformen.
De beregnede virkninger af de produktivitetsfremmende tiltag i
Vækst 2016
tager afsæt i en række beregningstekniske
forudsætninger. Bl.a. omkring gennemslag på lønninger og priser,
samt vedr. familiernes udgifter til el og andre forsyningsydelser.
Derfor er opgørelsen af de indirekte virkninger i sagens natur
også forbundet med større usikkerhed end de direkte effekter af
de initiativer, som vedrører skatter og overførsler i
JobReform.
Der er ikke noget nyt i, at de indirekte virkninger af øget
produktivitet på familiernes rådighedsbeløb beregnes og
præsenteres i forbindelse med politiske udspil. Det er også gjort
under den tidligere regeringens udspil til
Vækstplan DK
fra 2013
og
Danmark helt ude af krisen
fra 2014.
De grundlæggende forudsætninger i beregningen af de indirekte
virkninger følger Finansministeriets sædvanlige regneprincipper.
Og dermed også de regneprincipper, der blev brugt under den
tidligere regering.
Højere produktivitet og løn gennem ACE
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 22. september 2016 om LO familier/2025 planen, til finansministeren
Side 4 af 7
Regeringens forslag om at indføre et fradrag for
normalforrentningen af egenkapital – et såkaldt ACE-fradrag
(Allowance for Corporate Equity) øger investeringerne i
Danmark.
Højere investeringer leder til et større og mere moderne
produktionsapparat. Når arbejdskraften har mere og bedre
produktionsudstyr, som maskiner, it-udstyr og ny teknologi, til
rådighed, bliver arbejdskraften mere produktiv. Og når
arbejdsproduktiviteten stiger, stiger timelønningerne som sagt
også.
Indførelse af et egenkapitalfradrag (ACE) forventes at øge BNP
med ca. 12 mia. kr. frem mod 2025. Det afspejler, at lønningerne i
den private sektor forventes at stige med godt 7 mia. kr. frem
mod 2025, svarende til en stigning i lønningerne frem mod 2025
på 0,9 pct.
Det er i familietypeberegningerne antaget, at lønnen før skat for
alle beskæftigede familietyper stiger med 0,9 pct. som følge af
indførelse af ACE-fradraget. For den typiske LO-familie med en
lønindkomst på 703.000 kr. stiger bruttolønnen derfor med ca.
6.300 kr. Efter skat svarer det til, at rådighedsbeløbet øgs med ca.
3.800 kr. som følge af indførelsen af egenkapitalfradraget.
Der vil blive lagt et teknisk baggrundsnotat på Finansministeriets
hjemmeside, hvor den særligt interesserede vil kunne finde, en
detaljeret beskrivelse af, hvordan BNP-effekten og virkningen på
timelønnen i den private sektor er beregnet.
Da indkomstoverførslerne gennem satsreguleringen reguleres
efter lønnen på det private arbejdsmarked, vil disse på længere
sigt også stige tilsvarende.
Produktivitetsstigninger kommer således alle til gode.
Afskaffelsen af PSO-afgiften og effektivisering af
forsyningssektoren
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 22. september 2016 om LO familier/2025 planen, til finansministeren
Side 5 af 7
Afskaffelsen af PSO-afgiften på el og effektiviseringen af
forsyningssektoren vil tilsvarende føre til en betydelig gevinst i
form af højere rådighedsbeløb for de danske familier.
Afskaffelse af PSO-afgiften
Afskaffelsen af PSO-afgiften øger det reale rådighedsbeløb for
alle familietyper. LO-familiens forbrugsmuligheder øges med
4.300 kr., når PSO-afgiften er fuldt afviklet.
Den samlede virkning på familiernes rådighedsbeløb afspejler tre
effekter: en direkte virkning på forbrugernes elpriser, en indirekte
virkning på de øvrige forbrugerpriser og lønninger, samt en
produktivitets-virkning.
For det første falder prisen på husholdningernes direkte forbrug
af el. Den direkte virkning for de enkelte familietyper er beregnet
ud fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, som har
oplysninger omkring elforbruget efter husstandsindkomst og
antal personer i husstanden.
For det andet er der en indirekte virkning, fordi den del af
lempelsen, der umiddelbart hviler på erhvervene, på sigt må
forventes at blive nedvæltet i højere lønninger og/eller overvæltet
i lavere priser.
Den indirekte virkning via lønninger og priser forudsættes rent
beregningsteknisk at blive overvæltet i priserne, således at alle
familier får den samme procentvise reale fremgang i den
disponible indkomst.
Den direkte og indirekte virkning svarer til den umiddelbare
lempelse på 7,1 mia. kr. (inkl. moms) forbundet med afskaffelsen
af PSO-afgiften. Den direkte og indirekte virkning indebærer
tilsammen en stigning i rådighedsbeløbet på 3.600 kr. for en
typisk LO-familie og medregnes under virkningerne af
Et stærkere
Danmark – JobReform.
Heraf udgør den direkte virkning på LO-
familiens el-forbrug omkring 1.500 kr.
For det tredje fører afskaffelse af PSO-afgiften til en mere
hensigtsmæssig inputsammensætning i produktionen. Det
skønnes at øge BNP med i størrelsesordenen 1�½ mia. kr. Den
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 22. september 2016 om LO familier/2025 planen, til finansministeren
Side 6 af 7
øgede produktivitet forudsættes beregningsteknisk at blive
overvæltet i priserne, således at alle familier får den samme
procentvise reale fremgang i den disponible indkomst. Det øger
LO-familiens rådighedsbeløb svarende til 700 kr. årligt frem mod
2025. Denne del af virkningen på familiernes rådighedsbeløb
medregnes under effekterne af
Et stærkere Danmark – Vækst 2016.
Lavere priser på forsyning
Udgifter til el, vand, varme og affald mv. fylder overraskende
meget i den enkelte families budget. En gennemsnitlig dansk
familie bruger ca. 37.000 kr. om året på forsyningsydelser (inkl.
motorbrændstoffer og teletjenester). Til sammenligning bruger en
gennemsnitlig familie fx 36.000 kr. til fødevare, 40.000 kr. på
transport, 30.000 kr. til fritid og kultur og 14.000 kr. på tøj.
Prisen på forsyningsydelser har derfor stor betydning for den
almindelige dansker.
Forsyningsstrategien reducerer priserne på husholdningernes og
erhvervenes forbrug af forsyningsydelser. Effektivisering af
forsyningssektoren skønnes at forøge BNP med 5�½ mia. kr.
fordelt på drikkevands-, spildevands-, fjernvarme-, el-, gas- og
affaldsforbrændingssektoren.
En mere effektiv forsyningssektor vil bidrage til lavere priser på
husholdningernes og erhvervenes forbrug af forsyningsydelser.
Den direkte effekt på familietypernes rådighedsbeløb af lavere
priser på forsyning er beregnet på baggrund af Danmarks
Statistiks forbrugsundersøgelse, der gør det muligt at
sammenkæde husholdningernes disponible indkomst og deres
udgifter til forsyningsydelser, idet der tages højde for
familiestørrelse mv.
For en typisk LO-familie vil den direkte besparelse på de samlede
forsyningsydelser udgøre i størrelsesordenen 1.800 kr. årligt.
Hertil kommer en indirekte virkning, fordi den del af lempelsen,
der umiddelbart hviler på erhvervene, på længere sigt må
forventes at blive nedvæltet i højere lønninger og/eller overvæltet
i lavere priser. Erhvervslempelsen forudsættes beregningsteknisk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 22. september 2016 om LO familier/2025 planen, til finansministeren
Side 7 af 7
at blive overvæltet i priserne, således at alle familier får den
samme procentvise reale fremgang i den disponible indkomst.
Samlet set øges LO-familiens rådighedsbeløb svarende til 2.800
kr. årligt som følge af mere effektiv forsyningssektor.
Gevinsten ved mere effektiv forsyning kommer især familier med
relativt lave indkomster til gode, da forbruget af forsyningsydelser
er relativt ens på tværs af indkomstgrupper.
Øvrige tiltag i Vækst 2016
Hertil kommer virkningerne af øvrige tiltag i
Vækst 2016,
som
øger BNP med omkring 1 mia. kr. frem mod 2025. Virkningerne
af disse tiltag kan øge familierne rådighedsbeløb yderligere, men
er ikke medregnet i familietypeberegningerne.
Afslutning
Afslutningsvist vil jeg sige, at jeg helt grundlæggende finder, at når
alle taler om vigtigheden af øget produktivitet – så er det godt, at
det også beregnes, hvad forskellige initiativer, der øger
produktiviteten, betyder for helt almindelige danskere.
Så bliver det tydeligt, at det altså betyder noget, når vi ændrer
reguleringen af forsyningssektoren, eller når vi indretter vores
skattesystem, så det fremmer flere investeringer.
Det må ikke være sådan, at det kun betyder noget, når man enten
bruger flere eller færre offentlige kroner. Det betyder også noget,
når vi ændrer reguleringen af vores samfund.
Vi kan simpelthen få tingene til at fungere bedre – mere effektivt
– og personligt kan jeg i hvert fald sige, at en krone er en krone
hjemme i min privatøkonomi. Uanset om jeg få den igennem
billigere vand, varme og el – eller ved at betale mindre i skat.