FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om, hvordan det vil påvirke den offentlige saldo i 2025, hvis der laves prioriteringer af det økonomiske råderum på 39,5 mia. kr. suppleret med indtægter på 1 mia. kr. fra annullering af de aftalte lempelser af arveafgiften på finansloven for 2016, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

5. oktober 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21.

september 2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvordan det vil påvirke den offentlige saldo i 2025,

hvis der i 2025 i forhold til grundforløbet laves følgende prioriteringer af det

økonomiske råderum på 39,5 mia. kr. suppleret med indtægter på 1 mia. kr.

fra annullering af de aftalte lempelser af arveafgiften på finansloven for 2016.

Alle beløb er i 2017-priser efter tilbageløb og adfærd.

– Vækst i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger på 26,5 mia. kr. i 2025

– Pulje til vækstreform på 3 mia. kr.

– Pulje til opkvalificeringsreform på 1,5 mia. kr.

– Pulje til tryghed for boligejerne på 4 mia. kr.

– Pulje til velfærdsprioriteter og reserve på 5,5 mia. kr.

Svar

Baseret på de oplyste forudsætninger indgår der i 2025 finansiering for 40,5 mia.

kr., mens der tilsvarende foreslås prioriteringer for 40,5 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Virk-

ningen på den strukturelle saldo i 2025 er således neutral.

Tabel 1

Oversigt over virkning på den strukturelle saldo af oplyste finansieringselementer og prioriteringer

2025

Oplyste finansieringselementer i alt, mia. kr.

Økonomisk råderum i grundforløb

Annullering af lempelse af arveafgiften

Oplyste prioriteringer, mia. kr.

Vækst i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger på 0,6 pct. årligt i gennemsnit

Pulje til vækstreform

Pulje til opkvalificeringsreform

Pulje til tryghed for boligejerne

Pulje til velfærdsprioriteter og reserve på 5,5 mia. kr.

40,5

39,5

1,0

40,5

26,5

1,5

5,5

Anm.: 1) Det økonomiske råderum i grundforløbet er opgjort som den mulige vækst i det offentlige forbrug ekskl.

afskrivninger i forhold til niveauet i 2016 inden for målet om balance på den strukturelle saldo i 2020 og

2025.

Kilde: Egne beregninger på de oplyste forudsætninger.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om, hvordan det vil påvirke den offentlige saldo i 2025, hvis der laves prioriteringer af det økonomiske råderum på 39,5 mia. kr. suppleret med indtægter på 1 mia. kr. fra annullering af de aftalte lempelser af arveafgiften på finansloven for 2016, til finansministeren

Side 2 af 5

Størstedelen af den oplyste finansiering afspejler det eksisterende råderum i

grundforløbet – dvs. råderummet i et forløb uden nye tiltag.

I de nærmest kommende år frem mod 2020 er det eksisterende råderum snævert i

lyset af de prioriteringer, der oplyses i spørgsmålet og de øvrige opgaver, der vil

skulle håndteres – herunder afskaffelse af PSO-afgiften og en styrkelse af skatte-

væsnet.

Hvis det antages, at der er en gennemsnitlig offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct.

årligt frem mod 2020

vil det eksempelvis lægge beslag på hele det eksisterende

råderum på 11¾ mia. kr. Såfremt der i dette tilfælde ikke tilvejebringes yderligere

finansiering, vil der som udgangspunkt ikke være plads til de opgaver, der på s. 27

Stol på Danmark

benævnes som pligtopgaver. Det gælder afskaffelse af PSO-

afgiften og et robust pensionssystem, hvor det kan betale sig at spare op. Disse vil

som udgangspunkt ikke kunne rummes inden for det råderum på 1 mia. kr., der

tilvejebringes fra afskaffelse af lempelsen af arveafgiften, hvis det lægges til grund,

Stol på Danmark

baserer sig på de samme løsninger af pligtopgaverne, som rege-

ringen foreslår med Helhedsplanen.

Der har været en offentlig debat om de beregninger, der lå til grund for mine ud-

talelser om

Stol på Danmark

i en artikel i Politikken d. 27. september, herunder

særligt de antagelser, der lå til grund for beregningerne. Jeg har herudover kom-

menteret på Socialdemokratiets kritik af de pågældende beregninger på regerin-

gen.dk

Nedenfor følger uddybende og konkrete bemærkninger til de antagelser, der ligger

til grund for beregningerne:

Finansiering af PSO

Det fremgår af

Stol på Danmark,

at PSO-udfordringen skal løses (side 27). Det

indebærer en merudgift på ca. ¾ mia. kr. i 2017, stigende til ca. 3. mia. kr. i 2020

og ca. 4 mia. kr. i 2025. De angivne merudgifter forudsætter, at der ikke foretages

billiggørelser, herunder fx aflysning af de kystnære havvindmøller.

Stol på Danmark

står der angivet, at merudgifterne til PSO-udfordringen ikke skal

løses ved finansiering fra råderummet, men der angives ingen konkret finansie-

ring. Da staten er forpligtet til at afholde udgifterne (i form af udbetaling af støtte

til fx havvindmølleparker), vil det uden konkret anvist finansiering være råde-

rummet, der skal finansiere udgifterne, hvorfor dette er lagt til grund. En konkret

anden mulig finansiering ville i givet fald have karakter af skatte- og afgiftsstignin-

ger og/eller besparelser på andre områder.

Finansiering af Togfonden DK

Det fremgår af

Stol på Danmark,

at alle projekterne i Togfonden DK skal gennem-

føres (s. 24).

Stol på Danmark

fremgår det, at der afsættes 26,5 mia. kr. frem mod 2025 til offentligt forbrug, svarende til en gennem-

snitlig vækst på 0,6 pct. årligt,

jf. s. 25.

Side 3 af 5

Såfremt det antages, at projekterne gennemføres med den oprindeligt forudsatte

afløbsprofil indebærer det en merudgift på 2 mia. kr. i 2020 i forhold til indbud-

getteringen af togfonden på regeringens finanslovforslag for 2017. Denne merud-

gift vil skulle finansieres inden for det eksisterende råderum. Alternativt vil tog-

fondsprojekterne skulle finansieres af skattestigninger eller omprioriteringer fra

andre områder.

Såfremt det lægges til grund, at togfondsprojekterne gennemføres med en alterna-

tiv afløbsprofil, vil merudgiften i året 2020 kunne reduceres, idet dette dog vil

skulle modsvares af en tilsvarende merudgift i enten årene før eller efter.

Der er blevet henvist til en politisk aftale om Togfonden, som skulle indebære

merudgifter på 0,3 mia. kr. i 2020 i forhold til regeringens finanslovforslag for

2017. Aftalen indeholder imidlertid kun konkret prioritering af en del af tog-

fondsprojekterne, svarende til samlede udgifter på ca. 13,5 mia. kr. Det fremgår af

aftalen, at parterne i forligskredsen mødes senest i 2019 for at drøfte udmøntnin-

gen af de resterende projekter, herunder timing og finansiering.

Såfremt alle projekterne i Togfonden DK skal gennemføres, vil den samlede ud-

gift på ca. 27 mia. kr. skulle prioriteres indenfor den eksisterende økonomi i den

udstrækning projekterne gennemføres frem mod 2025. Alternativt vil togfonds-

projekterne skulle finansieres af skattestigninger eller omprioriteringer fra andre

områder.

Det bemærkes, at der på FFL17 er indbudgetteret togfondsprojekter med samlede

udgifter på i alt ca. 3 mia. kr. frem til 2020.

Finansiering af et robust pensionssystem

Det fremgår af

Stol på Danmark,

at der skal sikres et robust pensionssystem, hvor

det kan betale sig at spare op (s. 27). Såfremt det antages, at et sådant system skal

indrettes som foreslået i regeringens Helhedsplan

, indebærer det en merudgift på

¼ mia. kr. i 2020 stigende til knap 2 mia. kr. i 2025, som skal finansieres inden for

det eksisterende råderum. Alternativt vil det skulle finansieres af skattestigninger

eller omprioriteringer. Ellers bør der anvises en metode, hvormed man kan gøre

pensionssystemet robust uden, at det medfører merudgifter.

Provenu fra kontanthjælpsloft og integrationsydelse

Provenuet fra indførelse af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen på årligt ca.

1 mia. kr., som regeringen ønsker at anvende til skattelettelser, er ikke omtalt i

Stol

på Danmark

og indgår således heller ikke i det beregnede råderum i

Stol på Dan-

mark

(finansieringsoversigten, s. 32).

Det vurderes på den baggrund – og i overensstemmelse med normal praksis - at

dette provenu heller ikke bør indgå i en vurdering af råderummet i

Stol på Dan-

mark.

Provenuet indeholder virkningen af regeringens forslag om obligatorisk opsparing, tiltag vedr. alderspension samt Pensi-

onsBonus.

Side 4 af 5

Såfremt det lægges til grund, at dette provenu ikke prioriteres til skattelettelser,

som forudsat i aftalerne

om kontanthjælpsloft, integrationsydelse og straksind-

greb, men i stedet prioriteres til at øge råderummet, vil råderummet i

Stol på Dan-

mark

isoleret blive forhøjet med 1,2 mia. kr. i 2017, 1,1 mia. kr. i 2018 og 1,0 mia.

kr. årligt fra 2019 og frem.

Rammen til erhvervsbeskatningsudvalget

Rammen til erhvervsbeskatningsudvalget på årligt ca. 0,2 mia. kr., er ikke omtalt i

Stol på Danmark

og indgår således heller ikke i det beregnede råderum i

Stol på

Danmark

(finansieringsoversigten, s. 32).

Det vurderes på den baggrund – og i overensstemmelse med normal praksis - at

dette provenu heller ikke bør indgå i en vurdering af råderummet i

Stol på Dan-

mark.

Såfremt det lægges til grund, at rammen til erhvervsbeskatningsudvalget priorite-

res til at øge råderummet, vil råderummet isoleret blive forhøjet med 0,2 mia. kr.

årligt.

Balance i 2020

Helhedsplanen reducerer den langsigtede udfordring for de offentlige finanser –

den såkaldte hængekøjeudfordring – markant. Samtidig øger tiltagene i Helheds-

planen arbejdsudbuddet frem mod 2020. Begge dele er afgørende for, at der er

plads til en lempeligere sti for den strukturelle saldo og dermed råderumsbidraget

på 5,3 mia. kr. i 2020 herfra,

jf. s. 42 i DK2025 – Et Stærkere Danmark.

Stol på Danmark

indgår ikke tiltag, som øger arbejdsudbuddet. Det fremgår ek-

sempelvis af s. 15, at

”Vi mener ikke, at tiden er til nye arbejdsudbudsreformer”.

Ligele-

des fremgår det ikke af

Stol på Danmark,

at der indgår tiltag, der markant mindsker

det langsigtede pres på de offentlige finanser.

Herudover angives det i

Stol på Danmark,

at der tages afsæt i den økonomiske

ramme, der er til rådighed i 2025 uden gennemførelse af yderligere arbejdsudbuds-

reformer. På den baggrund er det råderum, som ligger i grundforløbet for regerin-

gens 2025-plan lagt til grund for beregningerne af

Stol på Danmark,

herunder

grundforløbets antagelse om balance i 2020.

Investeringsudfordringen

Såfremt investeringsudfordringen skal løses, vil der skulle afsættes midler hertil.

Regeringen har i Helhedsplanen afsat 5 mia. kr. over perioden 2017-2020, herun-

der 1 mia. kr. i 2020, til at håndtere investeringsudfordringen samlet set. Det er

ikke angivet i

Stol på Danmark,

hvordan investeringsudfordringen skal løses, og der

er ikke afsat midler hertil. Det lægges derfor til grund, at udfordringen skal hånd-

teres inden for det eksisterende råderum. Alternativt vil investeringsudfordringen

Aftale mellem regeringen Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en ny integrationsydelse,

der gælder for personer, der kommer til landet og ikke har opholdt sig i landet i mindst syv ud af de sidste otte år af 1. juli;

Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om et kontanthjælpssystem,

hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase 1 af 18. november 2015; Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2016 af 19. november.

Side 5 af 5

skulle finansieres via skattestigninger eller der vil skulle foretages tilsvarende re-

duktioner af de planlagte investeringer eller andre offentlige udgifter.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister