Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 10. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 553 (Alm. del) af 21.
september 2016
Spørgsmål
Vil ministeren sammenligne forventningen til udviklingen i BNP for Danmark,
Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Storbritannien frem mod 2025, hvis man
ikke gennemfører nye tiltag sammenlignet med en situation, hvor man gennemfø-
rer alle tiltag som beskrevet i regeringens DK2025 – Et stærkere Danmark?
Svar
I perioden 2016-2025 vokser BNP i Finansministeriets fremskrivning i
DK2025 –
Et stærkere Danmark
med 1¾ pct. om året, når initiativerne i 2025-planen indreg-
nes. Uden DK2025-initiativerne udgør vækstraten i gennemsnit 1�½ pct. om året.
I forhold til en international sammenligning udarbejder OECD med mellemrum
langfristede skøn. Den seneste er fra 2014. Ifølge denne fremskrivning forventes
en gennemsnitlig vækst i BNP i Danmark på 1,8 pct. om året i perioden frem til
2025. Det er noget mindre end forventningerne til væksten i Finland, Sverige,
Norge og Storbritannien, men mere end i Tyskland,
jf. tabel 1.
De forventede vækstrater er påvirkede af en række forhold, herunder blandt andet
et forskelligt konjunkturmæssigt udgangspunkt og forudsætninger om befolk-
ningsudviklingen, der har betydning for udviklingen i arbejdsstyrken. Således har
Finland et betydelig ringere konjunkturmæssigt udgangspunkt, hvilket isoleret set
trækker den mulige vækst op fremadrettet, og der ligger en større befolknings-
vækst i Norge, Sverige og Storbritannien end i Danmark til grund for OECD’s
fremskrivning.
Udviklingen i relativ velstand vil udover udviklingen i realt BNP pr. indbygger
også afhænge af ændringer i bytteforhold og nettoformueindkomst fra udlandet.
Samtidig skal det understreges, at OECD’s fremskrivning er to år gammel og
dermed ikke inddrager ny information om både dansk og international økonomi.
Danmark har dog trods disse forbehold fortsat udsigt til en relativt lav vækst,
hvilket skal ses i sammenhæng med en svagere produktivitetsudvikling. Initiati-
verne i DK2025 giver imidlertid et afgørende bidrag til at øge vækstpotentialet i
dansk økonomi i de kommende år.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk