Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 24. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 548 (Alm. del) af 21.
september 2016
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget mindre rådighedsbeløbet er for en typisk
sygeplejerske i 2025, hvis man ikke gennemfører nye tiltag frem mod 2025
sammenlignet med en situation, hvor man gennemfører alle tiltag som beskrevet i
regeringens DK2025 – Et stærkere Danmark?
Svar
Med denne besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 548 af 21. september
2016 svares der samtidig på Finansudvalgets spørgsmål nr. 549-552 af 21.
september 2016, som vedrører tilsvarende beregninger for folkeskolelærere,
politibetjente, SOSU-assistenter og HK-medarbejdere.
Initiativerne i
DK2025 – Et stærkere Danmark
har bl.a. til formål at gøre det mere
attraktivt at være i beskæftigelse. I gennemsnit vil fuldtidsbeskæftigede i de
betragtede stillingsbetegnelser alle opnå en forøgelse af deres årlige
rådighedsbeløb som følge af Helhedsplanen,
jf. tabel 1.
Fuldtidsbeskæftigede sygeplejesker opnår i gennemsnit en forøgelse af deres årlige
rådighedsbeløb på 3.600 kr. som følge af initiativerne i udspillet
Et stærkere
Danmark – JobReform
og afskaffelsen af PSO. Afskaffelsen af PSO forudsættes at
føre til lavere priser på husholdningernes og erhvervenes forbrug af
forsyningsydelser, hvilket øger det gennemsnitlige reale rådighedsbeløb.
Med initiativet
Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system
ønsker regeringen at
styrke de studerendes fokus på gode beskæftigelses- og lønmuligheder ved, at
nyuddannede får et forhøjet beskæftigelsesfradrag for arbejdsindkomst i de første
tre år efter afsluttet uddannelse. Den gennemsnitlige virkning for
fuldtidsbeskæftigede med en given stillingsbetegnelse afhænger derfor både af,
hvor stor en andel af faggruppen, der har afsluttet sin uddannelse for mindre end
tre år siden og af størrelsen af arbejdsindkomsten i de første tre år efter
uddannelsens afslutning. For fuldtidsbeskæftigede sygeplejesker indebærer det
forhøjede beskæftigelsesfradrag en forøgelse af det årlige rådighedsbeløb på 700
kr. i gennemsnit.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk