Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1676110_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 531 (Alm. del) af 16.
september 2016 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Hvad ville svaret på spørgsmål 442 have været under forudsætning af, at man
havde brugt den antagelse om at produktiviteten stiger 1/3 pct., når arbejdstiden
nedsættes med 1 pct., som man benyttede ved beregninger på virkninger af nedsat
arbejdstid i 80’erne, jf. f.eks. Finansministeriet, Budgetdepartementet (1982).
”Samfundsøkonomiske virkninger af en nedsættelse af arbejdstiden”?
Svar
Finansministeriet vurderer ikke, at der givet det nuværende niveau for den aftalte
ugentlige arbejdstid og den faktiske gennemsnitlige arbejdstid er evidens for en
sammenhæng mellem ændringer i arbejdstidens længde og timeproduktiviteten,
jf.
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 529 (Alm. del) af 16. september 2016.
Hvis det alligevel hypotetisk lægges til grund, at produktiviteten i den private sek-
tor stiger med 1/3 pct., hvis arbejdstiden nedsættes med 1 pct., vil det betyde, at
en nedsættelse af den aftalte arbejdstid fra 37 til 30 timer om ugen (svarende til ca.
19 pct.) under forudsætning af fuldt gennemslag på den gennemsnitlige arbejdstid
vil hæve produktiviteten med 6-7 pct.
En sådan stigning i produktiviteten er stor sammenholdt med den årlige vækst i
totalfaktorproduktiviteten i den private sektor (TFP), dvs. den del af væksten pro-
duktiviteten, der ikke kan henføres til et stigende kapitalapparat, og som derfor er
udtryk for bedre arbejdstidstilrettelæggelse mv. Fra 1995 til 2015 var den gennem-
snitlige vækst i strukturelt TFP i den private sektor ekskl. råstofudvinding ca. 0,8
pct. årligt,
jf. DK2025 – Et stærkere Danmark, side 218-219.
Som nævnt i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 442 (Alm. del) af 12. august 2016
følger reallønnen på lang sigt produktivitetsudviklingen. Hvis det lægges til grund,
at arbejdsmarkedets parter aftaler at anvende den fremadrettede potentielle real-
lønsfremgang til reduceret ugentlig arbejdstid, og at det desuden lægges til grund,
at selve arbejdstidsreduktionen forøger produktiviteten og dermed den potentielle
reallønsfremgang,
jf. nærværende spørgsmål,
vil det tage ca. 10 år før normalarbejds-
ugens længde er reduceret fra 37 til 30 timer om ugen. I tilfældet, hvor der ikke
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvad svaret på spørgsmål 442 ville have været under forudsætning af, at man havde brugt den antagelse om at produktiviteten stiger 1/3 pct., når arbejdstiden nedsættes, til finansministeren
Side 2 af 2
indregnes en ekstraordinær produktivitetsstigning som følge af arbejdstidsredukti-
onen, vil den tilsvarende reduktion af normalarbejdsugens længde tage ca. 14 år.
Det skal endelig bemærkes, at de offentlige finanser er ret upåvirkede af stigende
produktivitet i den private sektor, jf.
Vækstplan DK – Teknisk baggrundsrapport, side
45,
2013. Det skyldes, at lønstigninger i den private sektor både øger skatteindtæg-
ter og de offentlige udgifter. De stigende offentlige udgifter skyldes, at de offentli-
ge lønninger og indkomstoverførsler reguleres med lønudviklingen i den private
sektor.
En nedsættelse af normalarbejdsugens længde vil derfor – selv med forudsætnin-
gen om stigende produktivitet i den private sektor – have vidtrækkende konse-
kvenser for de offentlige finanser og den offentlige service, som det tidligere er
vurderet,
jf. Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 235 (Alm. del) af 13. april 2016.
Det
skal dog bemærkes, at denne vurdering bygger på en forudsætning om et uændret
niveau for ressourcerne til de offentlige forbrugsudgifter. Hvis det derimod lægges
til grund, at produktiviteten også stiger i den offentlige sektor i forbindelse med
arbejdstidsnedsættelsen, og at det besluttes, at reducere ressourcerne til de offent-
lige forbrugsudgifter svarende til den stigende produktivitet, vil svækkelsen af de
offentlige finanser være noget mindre end vurderet i svaret på spørgsmål nr. 235.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister