FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 530: Spm. om stigning i produktiviteten og nedsættelse af arbejdstid, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. oktober 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 530 af 16. september

2016 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)

Spørgsmål 530

Hvad ville svaret på spørgsmål 235 have været under forudsætning af, at man

havde brugt den antagelse om at produktivteten stiger 1/3, når arbejdstiden ned-

sættelse med 1 pct., som man benyttede ved beregninger på virkninger af nedsat

arbejdstid i 80’erne, jf. f.eks. Finansministeriet, Budgetdepartement, (1982). ”Sam-

fundsøkonomiske virkninger af en nedsættelse af arbejdstiden”? Udover de lang-

sigtede konsekvenser bedes konsekvenser beregnet på 1-årigt, 3-årigt, 5-årigt og

10-årigt sigt

Svar

Finansministeriet vurderer ikke, at der givet det nuværende niveau for den aftalte

ugentlige arbejdstid og den faktiske gennemsnitlige arbejdstid er evidens for en

sammenhæng mellem ændringer i arbejdstidens længde og timeproduktiviteten,

jf.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 529 (Alm. del) af 16. september 2016.

Nedenfor er der foretaget en rent hypotetisk beregning af de langsigtede konse-

kvenser samt konsekvenserne på 1-årigt, 3-årigt, 5-årigt og 10-årigt sigt af at øge

produktiviteten i den private sektor med 1/3 af det arbejdstiden nedsættes med.

Øget timeproduktivitet i den private sektor vurderes at være omtrent neutralt for

de offentlige finanser på langt sigt. Det skyldes, at øget produktivitet øger lønstig-

ningerne i både privat og offentlig sektor samt øger satsreguleringen af indkomst-

overførsler. Dermed modsvares de øgede skatteindtægter af større offentlige ud-

gifter til aflønning af offentligt ansatte og til indkomstoverførsler.

Den langsigtede virkning på de offentlige finanser af at nedsætte den ugentlige

arbejdstid med 7 timer og øge timeproduktiviteten svarer derfor overordnet til

beregningerne i det tidligere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 235 af 13. april,

hvor det vurderes, at en nedsættelse af normalarbejdstiden til 30 timer uden en

modgående finanspolitisk stramning svækker de offentlige finanser med ca. 85

mia. kr. (2015-niveau) varigt svarende til 4,2 pct. af BNP.

Som i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april

illustreres konsekvenserne

på 1-årigt, 3-årigt, 5-årigt og 10-årigt sigt med en beregning på ADAM-modellen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 530: Spm. om stigning i produktiviteten og nedsættelse af arbejdstid, til finansministeren

Side 2 af 3

Som illustration af de økonomiske konsekvenser er der således foretaget en be-

regning på ADAM-modellen, hvor arbejdstiden på linje med

Svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 256

nedsættes med 1 time

. De privat beskæftigedes timeproduktivitet

øges rent hypotetisk med 0,9 pct. svarende til 1/3 af arbejdstidsnedsættelsen på 1

time eller 2,7 pct. I beregningerne indgår i lighed med

Svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 256,

at det offentlige forbrug skal reduceres permanent svarende til 12

mia. kr. opgjort i 2016-niveau.

Samlet set indebærer en lavere arbejdstid som i de tidligere svar, at velstanden

målt ved BNP pr. indbygger falder og der er ingen effekt på beskæftigelsen målt i

personer på længere sigt,

jf. tabel 1.

Ressourcerne til den offentlige service mv.

reduceres ligeledes.

Tabel 1

Virkning i ADAM-model af en reduktion den gennemsnitlige arbejdstid svarende til 1 time pr. uge ledsaget

af øget timeproduktivitet på 0,9 pct pct. og med en uændret strukturel offentlig saldo

År 1

Ændring i forhold til grundforløb

Gennemsnitlig arbejdstid (pct.)

Beskæftigelse (1.000 personer)

Beskæftigelse (pct. af arbejdsstyr-

ken)

Samlet præsterede timer (pct.)

Bruttoledighed (1.000 pers.)

Timeproduktivitet byerhverv

BNP (pct.)

-2,7

0,7

-1,3

-29

0,3

-1,0

-2,7

0,5

-1,8

-18

0,6

-1,2

-2,7

0,3

-2,2

-10

0,8

-1,5

-2,7

-0,0

-2,8

1,0

-1,8

År 3

År 5

År 10

Offentlige finanser

Strukturel saldo før nedsættelse af

offentligt forbrug (pct. af BNP)

Strukturel saldo efter nedsættelse af

offentligt forbrug (pct. af BNP)

Faktisk saldo efter nedsættelse af

offentligt forbrug (pct. af BNP)

-0,6

0,4

-0,6

0,7

-0,6

0,2

-0,6

-0,0

Anm. Tilpasningstiden i ADAM er nedsat ved at eksportpriselasticiteter på kort og langt sigt er opskaleret med 2,5,

jf. Finansredegørelse 2014, kapitel 5.

Timeproduktiviteten er øget via de private erhvervs effektivitetsindeks for

arbejdskraft.

Kilde: Egne beregninger på ADAM-modellen.

De beskæftigedes øgede timeproduktivitet betyder dog, at BNP-niveauet reduce-

res mindre end i beregningerne til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256.

Efter 10

år er BNP således faldet med 1,8 pct., hvor BNP i beregningerne til spørgsmål nr.

256 faldt med 2,5 pct. Den øgede timeproduktivitet og dermed produktion bety-

I forhold til kort- og mellemfristede virkninger på ledigheden og beskæftigelsen ligger det i praksis uden for ADAM-

modellens anvendelsesområde at beregne virkninger af en nedsættelse af arbejdstiden på 7 timer, som indebærer en mar-

kant ændring i arbejdsudbuddet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 530: Spm. om stigning i produktiviteten og nedsættelse af arbejdstid, til finansministeren

Side 3 af 3

der også, at kapitalapparatet og investeringerne på kort og langt sigt reduceres

mindre end i beregningerne til spørgsmål nr. 256.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister