Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1676106_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 529 (Alm. del) af 16.
september 2016 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Da Finansministeriet i 80’erne regnede på effekterne af nedsat arbejdstid, var det
under antagelse af, at produktiviteten stiger 1/3 pct., når arbejdstiden nedsættes
med 1 pct., se f.eks. Finansministeriet, Budgetdepartementet (1982), ”Samfunds-
økonomiske virkninger af en nedsættelse af arbejdstiden”. Hvad er baggrunden
for, at denne antagelse ikke indgår i Finansministeriets beregninger i dag?
Svar
I Finansministeriets publikation
Samfundsøkonomiske virkninger af en nedsættelse af
arbejdstiden
fra 1982 er det for så vidt angår den private sektor forudsat, at den
umiddelbare procentvise stigning i arbejdstimeproduktiviteten andrager 1/3 af
den procentvise arbejdstidsforkortelse.
Det fremgår af publikationen, at denne forudsætning er behæftet med en meget
betydelig usikkerhed.
Det fremgår endvidere af publikationen, at det er meget vanskeligt at nå frem til
en empirisk vurdering af arbejdstidsforkortelsens betydning for produktivitetsud-
viklingen, idet det – set i forhold til, at arbejdstiden siden anden verdenskrig er
blevet reduceret kraftigt, og at der samtidig er sket betydelige produktivitetsstig-
ninger – ifølge publikationen ikke er muligt at isolere denne forklaringsfaktor fra
andre faktorer.
Det nævnes i publikationen, at der i ADAM-modellen (der udarbejdes af Dan-
marks Statistik) på daværende tidspunkt var opstillet en beskæftigelsesrelation for
arbejdere i fremstillingsvirksomheder, som indebar, at en arbejdstidsforkortelse på
1 pct. øgede arbejdstimeproduktiviteten med 0,35 pct. I den nuværende udgave af
ADAM-modellen, som er estimeret på nyere tidsperioder, er der ikke er en sam-
menhæng mellem timeproduktiviteten og den aftalte arbejdstid.
Endelig bemærkes, at den aftalte arbejdstid såvel som den gennemsnitlige arbejds-
tid i dag er lavere end den, der var udgangspunkt for vurderingen af udviklingen
efter 2. verdenskrig i publikationen fra 1982, ligesom det også må lægges til grund,
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om baggrunden for, at antagelse af beregninger om nedsat arbejdstid ikke indgår i Finansministeriets beregninger i dag, til finansministeren
Side 2 af 2
at den potentielle produktivitetsvækst i dag er lavere end i årene efter 2. verdens-
krig. Siden 1990erne er produktivitetsvæksten aftaget.
Finansministeriet er ikke bekendt med empirisk funderede analyser, der giver
grundlag for at forudsætte, at en arbejdstidsforkortelse generelt fører til en pro-
duktivitetsstigning.
Da det er vanskeligt direkte at måle arbejdstidens virkning på produktiviteten,
belyser mange af de foreliggende analyser i stedet sammenhængen mellem arbejds-
tidens længde og fx hyppigheden af arbejdsskader, sygefravær og lignende. Den
foreliggende forskning vedrører ofte enkelte faggrupper eller virksomheder.
En oversigt over en række af sådanne analyser findes i
J. Pencavel: The Productivity of
Working Hours, The Economic Journal, December 2015.
I denne artikel konkluderes, at
op til en vis ugentlig arbejdstid er timeproduktiviteten den samme uanset antallet
af arbejdstimer, men når arbejdstiden når op over et vist niveau, daler timepro-
duktiviteten. Det antages i artiklen, at denne grænse varierer på tværs af brancher
og arbejdsfunktioner. De omtalte grænser er generelt væsentligt over den normale
arbejdstid i Danmark.
Andre analyser (nævnt i den anførte artikel af J. Pencavel) peger ligeledes på, at
muligheden for produktivitetsgevinster er størst, jo højere det ugentlige arbejds-
timetal er i udgangspunktet. Afslutningsvis konkluderer artiklen, at der er behov
for yderligere analyser på aktuelle data for at belyse sammenhængen mellem ar-
bejdstid og produktivitet.
På den baggrund og med udgangspunkt i den i international sammenhæng lave
arbejdstid i Danmark finder Finansministeriet ikke, at der er belæg for at lægge til
grund, at yderligere reduktioner i arbejdstiden skulle medføre produktivitetsstig-
ninger.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister