FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 525: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvad regeringen har gjort og tænkt sig at gøre for at sikre et mere retvisende tal for statens reelle forbrug af konsulenter, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

10. oktober 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 525 (Alm. del – §7.

Finansministeriet) af 14. september 2016 stillet efter ønske fra

Rasmus Nordqvist (ALT).

Spørgsmål

I forlængelse af Rigsrevisionens kritik af Moderniseringsstyrelsens indkøbsdata-

base som værende en utilstrækkelig kilde til oplysninger og viden om statens sam-

lede konsulentforbrug (Statsrevisorernes beretning nr. 20 fra 2013-14 ) bedes mi-

nisteren redegøre for, hvad regeringen har gjort og tænkt sig at gøre for at sikre et

mere retvisende tal for statens reelle forbrug af konsulenter.

Herudover ønskes oplyst hvad der er gjort for at sikre, at private konsulenter ikke

anvendes til opgaver, som staten selv kan håndtere.

Svar

Finansministeriet har taget en række initiativer på baggrund af Rigsrevisionens

anbefalinger i beretningen om statens brug af konsulenter fra 2014.

Finansministeriet har bl.a. opdateret de fællesstatslige indkøbskategorier, som

statslige institutioner anvender til indkøbsrapportering

. Køb af konsulentydelser

er blevet klarere defineret, så det fra 2015 er blevet lettere at kategorisere indkøb

korrekt. Fx er der defineret en klarere grænse mellem konsulentydelser og IT

software. Samtidig er de to største indkøbskategorier for konsulenter blevet opdelt

for at give en større gennemsigtighed i statens forbrug af konsulenter. Tidligere

omfattede kategorien ’konsulenter (ej IT)’ både management konsulenter, tolke og

rådgivende ingeniører. Nu er det muligt at skelne mellem forskellige typer af kon-

sulenter.

Dermed imødekommer ændringerne de væsentligste udfordringer ved at opgøre

konsulentforbruget, som blev påpeget i beretningen. Med den nye inddeling af

indkøbskategorierne er det tilstræbt at afveje ønsket om mere detaljeret viden om

indkøbet med hensynet til ikke at pålægge institutionerne væsentlige administrati-

ve byrder ved at skulle registrere indkøbene mere detaljeret.

Når forbruget af konsulenter skal opgøres ved udtræk fra indkøbsdatabasen, er

det nødvendigt at afgrænse området via indkøbskategorierne. Alt efter formålet

med udtrækket og hvilken definitionen af konsulenter der anvendes, kan der være

Indkøbskategorierne kan tilgås på:

http://statensindkob.dk/Statens-

Indkobsprogram/Indkobsrapportering/Indkoebskategorier.

Oversigten indeholder både nye og tidligere kategorier og

belyser således ændringerne.

Moderniseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 8000 · www.modst.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 525: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvad regeringen har gjort og tænkt sig at gøre for at sikre et mere retvisende tal for statens reelle forbrug af konsulenter, til finansministeren

Side 2 af 2

forskellige indkøbskategorier, som er relevante at medtage. I forbindelse med ud-

levering af udtræk angiver Finansministeriet, hvordan udtrækket er afgrænset, og

at det kan være relevant at medtage andre indkøbskategorier som fx advokater,

tolke, læger og dyrlæger. Disse områder falder inden for den afgrænsning, som

Rigsrevisionen har anvendt i beretningen.

Det bemærkes, at formålet med indkøbsdatabasen er at understøtte effektiviserin-

gen af det statslige indkøb i Statens Indkøbsprogram. Databasen har således ikke

til formål at danne grundlag for revidering af specifikke indkøbsområder som fx

konsulentområdet.

Køb af konsulentydelser skal ske ud fra en faglig vurdering af opgaveløsningen og

den enkelte institutions kompetencer, ressourcer mv. Det er derfor den enkelte

institution, der bedst kan vurdere, om det samlet set vil være hensigtsmæssigt at

anvende konsulenter til en given opgave og i så fald sikre, at beslutningen sker på

et strategisk og dokumenteret grundlag.

Finansministeriet har udarbejdet en koncernfælles vejledning og et registrerings-

koncept, som gælder for køb og brug af konsulenter i Finansministeriet. Med af-

sæt i de udviklede værktøjer har Finansministeriet taget en række initiativer for at

sætte fokus på området og vidensdele med ministerierne om, hvordan man hen-

sigtsmæssigt køber konsulentydelser, og hvordan man kan sikre rette dokumenta-

tion. Det er Finansministeriets opfattelse, at der har været stor interesse for Fi-

nansministeriets vejledning og initiativer, og at dialogen generelt har bidraget til et

skærpet fokus på styring af konsulentområdet i ministerierne.

Flere andre ministerier og selvejende institutioner har bidraget til vidensdelingen

med deres erfaringer med indkøb af konsulentydelser ved de arrangementer, som

Finansministeriet har været med til at arrangere. Rigsrevisionens anbefaling om

bedre registrering og tilvejebringelse af styringsrelevant information har indgået i

denne dialog.

Det bemærkes, at Rigsrevisionen i sin undersøgelse kun fandt enkelte køb, hvor

institutionerne havde anvendt konsulenter til opgaver, som de selv burde kunne

løse. Rigsrevisionen og Statsrevisorerne fandt ikke grundlag for at kritisere niveau-

et for udgifter til konsulenter i staten.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister