FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 522: Spm. om ministeren for hvert enkelt tiltag i regeringens 2025-plan vil redegøre for udviklingen i centrale samfundsindikatorer (gini-koefficient, S80/20-raten, ligestilling, udledning af CO2 og/eller CO2e, BNP i 2016-priser, BNI i 2016-priser, offentlig saldo i 2016-priser), til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. december 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 522 (alm. del) af 9.

september 2016 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeren for hvert enkelt tiltag i regeringens 2025-plan redegøre for udvik-

lingen i centrale samfundsindikatorer (gini-koefficient, S80/20-raten, ligestilling,

udledning af CO2 og/eller CO2e, BNP i 2016-priser, BNI i 2016-priser, offentlig

saldo i 2016-priser) både absolut og i procentvis ændring i forhold til året før, og

sammenligne med et grundforløb uden indførsel af 2025-planen? Opgørelsen

bedes lavet for hvert af årene 2015-2025, og præsenteret i graf- og tabelform.

Svar

Skøn for BNP-vækst og BNP i 2016-priser frem mod 2025 i dels

DK2025-

grundforløbet,

dels

DK2025 med nye initiativer

i den tidligere regerings udspil fremgår

figur 1

figur 2

nedenfor. De tilsvarende skøn for BNI fremgår af svaret på

spørgsmål nr. 520.

Figur 1

Gennemsnitlig årlig BNP-vækst (2015-2025)

Pct.

2,0

Pct.

2,0

Figur 2

BNP

Mia. kr. (2016-priser)

2.400

Mia. kr. (2016-priser)

2.400

2.300

1,5

2.200

1,0

2.100

0,5

2.000

1.900

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

DK2025-grundforløb

DK2025 med nye initiativer

0,0

DK2025 grundforløb

DK2025 med nye initiativer

0,0

Anm.: I forbindelse med Økonomisk Redegørelse, december 2016, er der efterfølgende sket mindre justeringer af skønnet

for BNP i konjunkturårene 2016-18.

Kilde: Danmarks Statistik,

DK2025 – Et stærkere Danmark

og egne beregninger.

figur 3

er vist udviklingen i den strukturelle offentlige saldo, der alene opgøres i

pct. af strukturelt BNP.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 522: Spm. om ministeren for hvert enkelt tiltag i regeringens 2025-plan vil redegøre for udviklingen i centrale samfundsindikatorer (gini-koefficient, S80/20-raten, ligestilling, udledning af CO2 og/eller CO2e, BNP i 2016-priser, BNI i 2016-priser, offentlig saldo i 2016-priser), til finansministeren

Side 2 af 4

Figur 3

Strukturel saldo

Pct. af strukturel BNP

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

Pct. af strukturel BNP

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

DK2025-grundforløb

DK2025 med nye initiativer

Kilde:

Danmarks Statistik,

DK2025 – Et stærkere Danmark

og egne beregninger.

Skøn for hvert enkelt initiativs virkning på de offentlige finanser fremgår af den

tidligere regerings

DK2025 – Et stærkere Danmark, s. 68-69.

Endvidere fremgår

relevante initiativers BNP-virkning i 2025 af

DK2025 – Et stærkere Danmark, s.

136-37.

bilagstabel 1

er vist data for

figur 1-3.

Som anført i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 520 (alm. del) af 9. septem-

ber 2016 udarbejder Finansministeriet konsekvensvurderinger, men ikke løbende

fremskrivninger af udviklingen i Gini-koefficient, S80/20-raten, ligestilling eller

CO2-udledning.

Det bemærkes, at Energistyrelsen jævnligt udarbejder en fremskrivning af Dan-

marks CO2-udledning. Denne udarbejdes på baggrund af vedtagen politik og med

udgangspunkt i Finansministeriets senest tilgængelige makroøkonomiske frem-

skrivning.

Med hensyn til fordelingsvirkninger er der i svaret på Finansudvalgets spørgsmål

nr. 483 (alm. del) stillet den 2. september 2016 gjort rede for fordelingsvirkninger-

ne af elementerne i den tidligere regerings

DK2025 – Et stærkere Danmark

som

målt ved Gini-koefficienten, herunder baggrunden for virkningerne.

Som supplement til opgørelsen effekten på Gini-koefficienten er i nedenstående

tabel 1 vist fordelingsvirkningerne i 2025 på S80-20-raten samt på forholdet mel-

lem mænds og kvinders indkomst.

Side 3 af 4

Tabel 1

Umiddelbare fordelingsvirkninger i 2025 af elementerne i den tidligere regerings

DK2025 – Et stærkere

Danmark

Gini-koefficient

Pct.-point

Startniveau

Virkninger:

JobReform fase II

SU-udspil

Vækst 2016

Obligatorisk pensionsopsparing

Videreførelse af skattestop for

punktafgifter

0,39

0,21

-0,01

0,03

-0,02

0,07

0,06

-0,01

0,01

-0,00

0,00

-0,00

26,27

3,39

1,03

S80-20-rate

Mænd/kvinder

Anm.: Regnet med udgangspunkt i fordelingen af befolkningens familieækvivalerede disponible indkomster i 2014, dvs.

med et udgangspunkt for Gini-koefficienten på 26,6 pct. De disponible indkomster er herefter fremskrevet til 2017-niveau,

hvilket ikke påvirker fordelingen. Endelig er virkningen af udspillene på den disponiponible indkomst i 2025 i 2017-niveau

tillagt den disponible indkomst i udgangspunktet og fordelingsvirkningen er herefter beregnet.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Det fremgår af tabel 1, at JobReform fase II, der øger Gini-koefficienten, ligeledes

fører til en øget forskel på de højere indkomster og lavere indkomster. Det må ses

i lyset af, at initiativerne i JobReformen vil bidrage til at øge beskæftigelsen.

Tilsvarende øges de umiddelbare indkomstforskelle mellem de højere og lavere

indkomster som følge af SU-udspillet og forslaget om obligatorisk pensionsopspa-

ring. Det skal dog ses på baggrund af, at gruppen af SU-modtagere bliver kom-

penseret ved, at de efter afslutningen af deres uddannelse vil nyde godt af den

lavere beskatning, højere produktivitet og lavere priser som følge af udspillene i en

tidligere regerings

DK2025 – Et stærkere Danmark,

der indebærer, at de fleste over

tid har udsigt til at vinde på reformerne, blandt andet fordi de får glæde af det

forhøjede jobfradrag på 34.000 kr. Det bemærkes ligeledes, at SU’en set over hele

livet generelt har en begrænset omfordelende effekt, da personer, der modtager

SU som unge, typisk har relativt høje livsindkomster.

Det bemærkes endvidere, at den obligatoriske pensionsopsparing indebærer en

umiddelbar reduktion af de berørtes årlige rådighedsbeløb efter opsparing, men at

de til gengæld øger deres fremtidige pensionsopsparing, hvilket understøtter, at

flere i højere grad kan forsørge sig selv i alderdommen.

Ingen af elementerne i den tidligere regerings 2025-udspil vurderes at have næv-

neværdig virkning på forholdet mellem mænd og kvinders indkomst.

Side 4 af 4

Bilagstabel 1

BNP, BNP-vækst og strukturel saldo

BNP (DK2025

med nye initiati-

ver)

BNP-vækst

Strukturel saldo Strukturel saldo

(DK2025 grund- (DK2025 med nye (DK2025 grund- (DK2025 med nye

forløb)

initiativer)

forløb)

initiativer)

Pct.

2.000

2.018

2.050

2.087

2.135

2.181

2.224

2.270

2.308

2.340

2.376

1,0

0,9

1,5

1,9

2,1

2,0

1,5

1,9

1,4

1,2

1,0

0,9

1,6

1,8

2,3

2,1

2,0

2,1

1,7

1,4

1,6

Pct. af strukturelt BNP

-0,5

-0,3

-0,4

-0,2

0,0

0,3

0,1

-0,0

-0,5

-0,3

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

-0,0

0,0

BNP (DK2025-

grundforløb)

År

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Mia. kr. 2016-priser

2.000

2.018

2.048

2.086

2.131

2.173

2.206

2.248

2.280

2.308

2.336

Anm.: I forbindelse med Økonomisk Redegørelse, december 2016, er der efterfølgende sket mindre justeringer af skønnet

for BNI og BNP i konjunkturårene 2016-2018.

Kilde: Danmarks Statistik,

DK2025 – Et stærkere Danmark

og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister