FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i centrale samfundsindikatorer (gini-koefficient, S80/20-raten, ligestilling, udledning af CO2 og/eller CO2e, BNI i 2016-priser), til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. december 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 520 (Alm. del) af 9.

september 2016 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for udviklingen i centrale samfundsindikatorer (gini-

koefficient, S80/20-raten, ligestilling, udledning af CO2 og/eller CO2e, BNI i

2016-priser) både absolut og i procentvis ændring i forhold til året før, ved indfø-

relsen af samtlige tiltag i regeringens 2025-plan, og sammenligne et grundforløb

uden indførsel af 2025-planen? Opgørelsen bedes lavet for hvert af

årene 2015-2025, og præsenteret i graf- og tabelform.

Svar

Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger foretages på den makroøko-

nomiske model, ADAM. Den seneste mellemfristede fremskrivning er fra den

tidligere regerings udspil

DK2025 – Et stærkere Danmark, august 2016.

Skøn for BNI-væksten i 2016-priser i dels

DK2025-grundforløbet,

dels

DK2025 med

nye initiativer

fremgår af

figur 1

nedenfor. I

figur 2

er tilsvarende vist udviklingen

BNI i mia. kr. i 2016-priser. I

tabel 1

er vist data bag

figur 1 og 2.

Danmarks Stati-

stiks reviderede opgørelse af nationalregnskabet frem til 2015, herunder for BNI,

indgår ikke i talgrundlaget. Det vil indgå i næstkommende mellemfristede frem-

skrivning. I forbindelse med Økonomisk Redegørelse, december 2016, er der

endvidere sket mindre justeringer af skønnet for BNI i konjunkturårene 2016-18.

Makromodellen ADAM indeholder ikke variable for Gini-koefficient, S80/20-

raten, CO2-udledning eller ligestilling, og Finansministeriet udarbejder ikke egent-

lige fremskrivninger af disse størrelser. Det bemærkes, at Energistyrelsen jævnligt

udarbejder en fremskrivning af Danmarks CO2-udledning. Denne udarbejdes på

baggrund af vedtagen politik og med udgangspunkt i Finansministeriets senest

tilgængelige makroøkonomiske fremskrivning.

Når Finansministeriet ikke foretager løbende fremskrivninger af Gini-koefficient

mv., skal det blandt andet ses i lyset af, at udviklingen i indkomstfordeling og rela-

tive indkomster er påvirket af en række forhold – udover dansk økonomisk poli-

tik. Disse forhold er vanskelige at forudsige, fx den teknologiske udvikling og in-

ternationale konkurrenceforhold, som blandt andet er medbestemmende for ud-

viklingen i virksomhedernes efterspørgsel efter forskellige typer af arbejdskraft.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i centrale samfundsindikatorer (gini-koefficient, S80/20-raten, ligestilling, udledning af CO2 og/eller CO2e, BNI i 2016-priser), til finansministeren

Side 2 af 4

Figur 1

Figur 2

Gennemsnitlig årlig BNI-vækst 2015- BNI

Mia. kr. (2016-priser)

2025

2.500

Mia. kr. (2016-priser)

2.500

Pct.

2,0

Pct.

2,0

2.400

1,5

2.300

1,0

2.200

2.100

0,5

2.000

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

2.000

0,0

DK2025 grundforløb

DK2025 med nye initiativer

0,0

DK2025-grundforløb

DK2025 med nye initiativer

Anm.:

Kilde:

BNI i 2016-priser er udregnet ved at deflatere BNI med BNP-deflatoren.

I forbindelse med Økonomisk Redegørelse, december 2016, er der efterfølgende sket mindre justeringer af

skønnet for BNI og BNP i konjunkturårene 2016-18.

Danmarks Statistik,

DK2025 – Et stærkere Danmark

og egne beregninger

Finansministeriet udarbejder derimod jævnligt skøn for regelpåvirkningen af Gini-

koefficienten af konkrete økonomisk-politiske tiltag. Det var også tilfældet med

forslagene i DK2025-planen.

I den tidligere regerings helhedsplan

DK2025 – Et stærkere Danmark

er i tabel 3.4

vist fordelingseffekterne – målt ved ændring i Gini-koefficienten – af hovedele-

menterne i Jobreformen fase II. Det fremgår af tabellen, at den samlede effekt af

forslagene om JobReformen skønnes at være en stigning i Gini-koefficienten på

0,4 pct.-point.

Stigningen i Gini-koefficienten skal ses på baggrund af, at initiativerne vil styrke

tilskyndelse til at arbejde, hvilket bidrager til, at indkomstforskellene øges en smu-

le. Det fremgår ligeledes af den tidligere regerings udspil

DK2025 – Et stærkere

Danmark –

at Danmark også efter en gennemførelse af forslagene i JobReformen

vurderes at være et af de lande i OECD, hvor indkomstforskellene målt ved Gini-

koefficienten er mindst.

I den tidligere regeringsudspil

DK2025 – Et stærkere Danmark

var det valgt at kon-

centrere sig om fordelingsvirkningerne af JobReformen.

Det skete i lyset af, at det ikke vurderes at være meningsfuldt at sammenholde

fordelingsvirkningerne af JobReformen med virkningerne af SU-udspillet og af

den obligatoriske pensionsopsparing, fordi virkningen af de to sidstnævnte ele-

menter udspiller sig over en længere tidshorisont. Det bemærkes således, at grup-

pen af SU-modtagere bliver kompenseret ved, at de efter afslutningen af deres

uddannelse vil nyde godt af den lavere beskatning, højere produktivitet og lavere

priser som følge af udspillene i den tidligere regerings

DK2025 – Et stærkere Dan-

Side 3 af 4

mark,

der indebærer, at de fleste over tid har udsigt til at vinde på reformerne,

blandt andet fordi de får glæde af det forhøjede jobfradrag på 34.000 kr. Det be-

mærkes ligeledes, at SU’en set over hele livet generelt har en begrænset omforde-

lende effekt, da personer, der modtager SU som unge, typisk har relativt høje livs-

indkomster.

Det bemærkes endvidere, at initiativet

obligatorisk opsparing

indebærer en

umiddelbar reduktion af de berørtes årlige rådighedsbeløb efter opsparing, men at

de til gengæld øger deres fremtidige pensionsopsparing, hvilket understøtter, at

flere i højere grad kan forsørge sig selv i alderdommen.

Efterfølgende er der i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 483 (alm. del) stillet

den 2. september 2016 gjort rede for fordelingsvirkningerne af elementerne i den

tidligere regerings

DK2025 – Et stærkere Danmark

som målt ved Gini-

koefficienten. Der henvises til besvarelsen af nævnte spørgsmål samt til besvarel-

sen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 522 (alm. del) stillet den 9. september 2016,

hvor der gøres rede for, hvordan enkeltelementer i

DK2025 – Et stærkere Danmark

påvirker en række indikatorer.

Tabel 1

BNI i faste priser

DK2025-grundforløb

DK2025 med nye initiativer

År

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Gns. årlig BNI-vækst, pct.

Mia. kr. i 2016-priser

2.051

2.076

2.109

2.122

2.200

2.257

2.293

2.344

2.373

2.394

2.408

1,5

Mia. kr. i 2016-priser

2.051

2.076

2.112

2.123

2.204

2.265

2.311

2.366

2.401

2.424

2.447

1,6

Anm.:

Kilde:

BNI i 2016-priser er udregnet ved at deflatere BNI med BNP-deflatoren.

I forbindelse med Økonomisk Redegørelse, december 2016, er der efterfølgende sket mindre justeringer af

skønnet for BNI og BNP i konjunkturårene 2016-18.

Danmarks Statistik,

DK2025 – Et stærkere Danmark

og egne beregninger

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister