Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 506 (Alm. Del) af 6.
september 2016
Spørgsmål
Hvor meget bidrager statsansatte med i kommuneskat fordelt på alle landets
kommuner?
Svar
Ved anvendelse af samme opgørelsesmetode som i besvarelsen af Finansudvalgets
spørgsmål nr. 505 af 6. september 2016, er det omkring 5,8 pct. af kommuneskat-
ten, der betales af statsansatte. Der er i imidlertid en forholdsvis stor variation i
denne andel på tværs af landets kommuner. I Københavns og Frederiksberg kom-
muner er det mere end 10 pct. af kommuneskatten, der betales af statsansatte,
mens den tilsvarende andel i række yderkommuner er under 4 pct.,
jf. figur 1.
I ta-
bel 1 er vist de bagvedliggende tal for hver enkelt kommune.
Disse forskelle afspejler først og fremmest den geografiske placering af de statslige
arbejdspladser. Men pendling bidrager også til, at den betalte kommuneskat for
statsansatte som udgangspunkt er mere jævnt fordelt på kommuner end de stats-
lige arbejdspladser.
Regeringens initiativ med udflytning af statslige arbejdspladser forventes isoleret
set at bidrage til en mere jævn fordeling – både af de statslige arbejdspladser og
den betalte kommuneskat fra statsansatte.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk