Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 497 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 5. september 2016 stillet efter ønske fra
Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Det anføres på side 124 i DK2025, at en gennemsnitlig dansk husholdning hvert
år bruger ca. 37.000 kr. på forsyningsydelser. Hvordan fordeler disse sig på det,
der traditionelt opfattes som forsyningsvirksomhed (vand, spildevand, fjernvarme,
gas og el) og på andet (f.eks. telefon, fast- og mobilnet etc)?
Svar
Den gennemsnitlige husstand fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse brug-
te i 2014 ca. 37.000 kr. på forsyningsydelser.
Heraf udgør forbruget af vandforsyning, renovation, vandafledningsafgift, elektri-
citet, naturgas, flydende kulbrinter, flydende brændsel, kul, andet fast brændsel
samt fjernvarme mv. ca. 31.000 kr.
De resterende ca. 6.000 kr. udgøres af internet, fastnet- og mobiltelefoniske tjene-
ster samt kombinerede teletjenester.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk