Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1663787_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 5.
september 2016 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Det demografiske træk for det offentlige forbrug frem til 2025 ønskes oplyst år
for år dels i mia. kr. i faste priser, dels i procent med to decimaler. Det ønskes
oplyst om beregningen i DK2025 er baseret på sund aldring eller ej. Endelig
ønskes anført om nedjusteringen af det demografiske træk siden skønnet i
foråret alene (eller stort set alene) kan henføres til en ny flygtningeprognose
og i modsat fald hvilke andre væsentlige ændringer, der ligger til grund for det
lavere skøn.
Svar
Det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det offentlige forbrug, som
befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger
fastholdes uændret.
Det beregnede demografiske træk vokser med forudsætningerne i
DK2025 – Et
stærkere Danmark
(DK2025) i gennemsnit med ca. 0,6 pct. om året i perioden
2017-2025,
jf. tabel 1.
I DK2025 er den planlagte årlige realvækst i serviceudgifterne på 0,5 pct. i perio-
den 2017-2025. Det er en moderat realvækst, der både giver mulighed for at prio-
ritere kernevelfærdsområder, men også stiller krav om at holde fokus på omhygge-
lige prioriteringer og fornyelse i den offentlige sektor.
Tabel 1
Demografisk træk i perioden 2017-2025
2017
Vækst i det demo-
grafiske træk (pct.)
Ændring i mia. kr.,
(2017-priser)
0,7
3�½
2018
0,6
3�½
2019
0,6
3
2020
0,6
3
2021
0,6
3
2022
0,6
3�½
2023
0,6
3�½
2024
0,6
3�½
2025
0,6
3�½
Gns.årlig
ændring
0,6
3�½
1)
Anm.: 1) Det demografiske træk er opgjort inkl. afskrivninger. Et groft skøn for den gennemsnitlige årlige ændring i
mia. kr. ekskl. afskrivninger er ca. 3 mia. kr. Det er beløbet ekskl. afskrivninger, som er til rådighed for
prioritering til offentlige lønudgifter og køb af varer og tjenester fra den private sektor.
Kilde: DK2025 – Et stærkere Danmark.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om oplysning af det demografiske træk for det offentlige forbrug frem til 2025, til finansministeren
Side 2 af 3
Væksten i det demografiske træk i DK2025 er nedjusteret fra ca. 0,8 pct. om året i
Danmarks Konvergensprogram 2016
(KP16). Der er ikke gennemført andre ændringer
af det beregnede demografiske træk end det, der følger af nye befolkningsforud-
sætninger. Det lavere demografiske træk skyldes primært, at den skønnede ind-
vandring af ikke-vestlige indvandrere i den aktuelle befolkningsprognose er nedju-
steret, især for årene 2016-2020.
DK2025-fremskrivningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistik og DREAMs
befolkningsprognose fra maj 2016 med justerede forudsætninger for antallet af
asylansøgere og antal opholdstilladelser, så de svarer til forudsætningerne på fi-
nanslovsforslaget for 2017. Fremskrivningen i KP16 tager tilsvarende udgangs-
punkt i Danmarks Statistik og DREAMs befolkningsprognose fra maj 2015 med
justerede asylforudsætninger svarende til forudsætningerne på finansloven for
2016. Danmarks Statistik og DREAM har i deres ny befolkningsprognose, udover
opdaterede indvandringsforudsætninger, indarbejdet en højere genudvandrings-
sandsynlighed. Det betyder, at befolkningsstigningen samlet set bliver mindre end
det, der blev lagt til grund i KP16.
Det demografiske træk er opgjort med korrektion for delvis sund aldring. Sund
aldring betyder en forbedret sundhedstilstand i befolkningen, som afspejles i en
forlænget levetid for en given aldersgruppe. Det mindsker derfor isoleret set det
demografisk betingede pres på de offentlige udgifter. Korrektionen for sund ald-
ring foretages for helbredsrelaterede udgifter, som fx udgifter til hospitaler, medi-
cin, plejehjem og hjemmehjælp. Tilsvarende indarbejder De Økonomiske Råd
(DØR) og DREAM sund aldring i deres langsigtede fremskrivninger.
Det skal understreges, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk
karakter og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes pri-
mært som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning og er således ikke møn-
tet på at foretage beregninger af fx det præcise udgiftstræk i enkelte år på kort sigt.
I beregningen tages der fx ikke højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger
kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnligt hvad
angår det kollektive forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afsted-
komme en proportional stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.
Derudover indregnes der ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelig-
hed eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder)
samt eventuelle offentlige produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi,
bedre organisering af arbejdet mv.
Derfor går det også udover beregningernes præcision at opgøre det demografiske
træk med 2 decimaler, hvorfor ovenstående, på linje med tidligere besvarelser, er
afrundet til en decimal for den procentvise vækst.
Set i lyset af disse forbehold indgår det demografiske træk kun som ét blandt
mange inputs i grundlaget for udgiftspolitikken.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om oplysning af det demografiske træk for det offentlige forbrug frem til 2025, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister