Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1677496_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 492 af 5. september 2016
stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren sende tabeller svarende til 2B og 2C i DK2025 side 68-69 for årene
frem til 2080 med tal for hvert femte år efter 2025?
Svar
Regeringens tiltag i
DK2025 – Et stærkere Danmark
sigter mod at skabe øget vækst
og større råderum frem mod 2025, samt at medvirke til at sikre sunde offentlige
finanser på længere sigt. Den samlede pakke af tiltag i regeringens Helhedsplan
medvirker til at forbedre den offentlige saldo i forhold til det beregningstekniske
forløb efter 2025, mest markant i de såkaldte ”hængekøjeår”, hvor underskuddet
på den offentlige saldo skønnes at være størst,
jf. tabel 1.
Helhedsplanen forbedrer
den strukturelle offentlige saldo med samlet 0,7 pct. af BNP i perioden 2041-2045
og halverer dermed dybden af hængekøjen.
Tabel 1 viser initiativernes effekt på den primære saldo i 2025, den gennemsnitlige
virkning på den primære saldo i perioderne 2031-2035 og 2041-2045, samt effek-
ten på den finanspolitiske holdbarhed målt ved holdbarhedsindikatoren (HBI).
Tabellen har fokus på de overordnede elementer i Helhedsplanen samt de deliniti-
ativer, hvis virkning på de offentlige finanser ændres efter 2025. Det gælder føl-
gende elementer:
Forhøjelsen af pensionsalderen med 6 måneder forbedrer de offentlige finanser
med stigende styrke frem mod hængekøjeårene svarende til ca. 0,2 pct. af BNP
i 2025 voksende til ca. 0,3 pct. af BNP i 2041-45.
Reduktionen af rentefradraget frem mod 2025 forbedrer de offentlige finanser
med tiltagende styrke efter 2025 i takt med at renteniveauerne antages yderlige-
re normaliseret.
I modsat retning trækker, at effekten på primær saldo af afskaffelsen af grøn
check gradvist mindskes over tid, fordi grøn check er fastholdt nominelt.
Samlet set reduceres væksten i det offentlige forbrug frem mod 2025 i forhold
til de beregningstekniske principper i grundforløbet. Da det offentlige forbrug
efter 2025 vokser med beregningstekniske forudsætninger (hvilket indebærer,
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om ministeren vil sende tabeller svarende til 2B og 2C i DK2025 for årene frem til 2080, til finansministeren
1677496_0002.png
Side 2 af 3
at udgifterne vokser som andel af økonomien), indebærer det lavere
udgiftsniveau i 2025 et svagt stigende bidrag til den offentlige saldo efter 2025.
1
Vækstinitiativerne i
Vækst 2016
svækker saldoen med godt 0,1 pct. af BNP i
2025. Virkningen stiger til ca. 0,2 pct. af BNP frem mod 2041-45 hovedsageligt
som følge af, at ACE-fradraget – som kun gælder for ny egenkapital – gradvist
omfatter en større og større del af den udestående egenkapital. Den varige
virkning af vækstinitiativerne i
Vækst 2016
skønnes til ca. 0,25 pct. af BNP.
Den samlede virkning af den foreslåede obligatoriske pensionsopsparing og ny
model for aldersopsparing er omtrent neutral i 2025, men medfører en mindre
svækkelse af saldoen i 2041-45 på 0,05 pct. af BNP.
Løftet af de offentlige investeringer i årene frem mod 2025 udfases gradvist
over en 10-årig periode frem mod 2035
2
. Det bidrager til en forbedring af den
primære saldo med ¼ pct. af BNP i 2041-2045 i forhold til saldovirkningen i
2025.
Regeringens boligskatteudspil indebærer isoleret set en svækkelse af den offent-
lige saldo på godt 0,1 pct. af BNP i 2025. Det gradvise bortfald og nominel
fastholdelse af de nye skatterabatter, der gives ved overgangen den nye bolig-
beskatning, skønnes at forbedre den primære saldo med 0,10 pct. fra 2025 til
2041-45. Hertil kommer virkningen af bortfald og nominel fastholdelse af eksi-
sterende nedslag i ejendomsbeskatningen (primært bortfald af 1998-nedslag),
som skønnes at forbedre den primære saldo med 0,05 pct. af BNP fra 2025 til
2041-2045
3
.
For de dele af tabel 2B og 2C i
DK2025 – Et Stærkere Danmark,
som indgår under
de overordnede grupperinger i tabel 1, vil virkningen på den primære offentlige
saldo efter 2025 og på holdbarhedsindikatoren være på linje med effekten i 2025,
som fremgår af tabel 2B og 2C. Det gælder for eksempel for delelementerne un-
der
JobReform fase II
og
omlægningen af SU-systemet.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Det stigende bidrag til forbedring af de offentlige finanser fremgår ved at sammenholde
”Råderum i grundforløb med balance i
2025 ”
under finansieringselementerne og
” Realvækst i udgifterne til offentlig service på 0,5 pct. om året”
under prioriteringsele-
menterne.
2
Bortset fra et mindre beløb til vedligeholdelse af et større offentligt kapitalapparat på langt sigt.
3
Udspillet til ny boligbeskatning indebærer en mærkbar reduktion i provenuet i 2041-45 i forhold til et forløb med gælden-
de skatteregler, dvs. fortsat skattestop for ejendomsværdiskat og stigningsbegrænsning for grundskyld. Det afspejler aflys-
ningen af de fremtidige stigninger i grundskyldsprovenuet, der følger af det nuværende efterslæb. De stigende fremtidige
grundskyldsprovenuer, som ville optræde under gældende regler, er imidlertid ikke indregnet i det beregningstekniske 2025-
grundforløb. Puljen til skatterabatter til eksisterende boligejere ved overgangen til det nye vurderingssystem, som i 2025
udgør ca. 2�½ mia. kr., skønnes at aftage til ca. �½ mia. kr. i 2041-45. Derudover skønnes det gradvise bortfald af 1998-
nedslag og nominelt fastholdte pensionistnedslag at medføre en stigning i provenuet fra 2025 til 2041-45 på ca. 1 mia. kr.
1
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om ministeren vil sende tabeller svarende til 2B og 2C i DK2025 for årene frem til 2080, til finansministeren
1677496_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 1
Dekomponering af forbedring af hængekøjeudfordringen hængekøjen, pct. af BNP
2025
1. Strukturel saldo i et beregningsteknisk forløb uden nye initiati-
ver
1a. Opstramning i 2025 for at sikre balance i 2025
2. Strukturel saldo i et forløb uden nye initiativer men med balance
i 2025
-0,05
0,05
0,00
2031-
2035
-0,90
0,05
-0,85
2041-
2045
-1,40
0,05
-1,35
Varig virk-
ning / HBI
0,70
0,05
0,75
3. Finansiering
Råderum i grundforløb med balance i 2025 (virkning af real nulvækst til
2025 angivet i 2017 BNP-niveau)
Reserveret finansiering fra Jobreform fase I mv.
Afskaffelse af grøn check
Reduktion af rentefradrag
Beskæftigelsesfremmende justeringer af overførselssystemet mv.
Omlægning af SU-systemet
Forøgelse af pensionsalderen med 6 måneder
2,70
1,85
0,05
0,15
0,20
0,10
0,15
0,20
2,90
2,00
0,05
0,10
0,25
0,10
0,15
0,25
3,00
2,05
0,05
0,10
0,25
0,10
0,15
0,30
2,50
1,80
0,05
0,05
0,25
0,10
0,15
0,05
4. Prioriteringer
Jobreform fase II
Vækst 2016
-
Heraf fradrag for forrentning af egenkapital (ACE)
Skattestop på punktafgifter
Styrket pensionsopsparing (obligatorisk opsparing og ændringer vedr.
alderspension)
Realvækst i udgifterne til offentlig service på 0,5 pct. om året
Løft af de offentlige investeringer
Reserve til uforudsete hændelser
Provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld mv. i forhold til grundfor-
løb
-
Under gældende regler: Gradvist bortfald af 1998-nedslag mv.
1)
-
Nye vurderinger og reserve til tryghed for boligejerne mv.
Boligskatteprovenu i alt – bortfald af eksisterende og nye skattenedslag:
-2,70
-0,55
-0,10
-0,05
-0,05
0,00
-0,95
-0,25
-0,65
-2,55
-0,55
-0,15
-0,10
-0,05
-0,05
-1,00
-0,05
-0,65
-2,50
-0,55
-0,20
-0,15
-0,05
-0,05
-1,05
0,00
-0,65
-2,45
-0,55
-0,25
-0,20
-0,05
0,00
-0,95
-0,05
-0,60
0,00
-0,10
-0,10
0,05
-0,05
0,00
0,05
0,00
0,05
0,00
0,00
0,00
5. Nettovirkning på primær saldo af initiativer og mål om balance i
2025 (1a+3+4)
6. Rentevirkninger
Strukturel saldo i DK2025 med nye initiativer (1+5+6)
0,05
0,00
0,00
0,40
0,05
-0,45
0,50
0,20
-0,70
0,10
-
0,80
Anm.: De viste beløb er afundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP. Som følge af afrundinger svarer summen af
enkeltkomponenter ikke nødvendigvis til totaler.
1)
Angiver provenuvirkningen af det gradvise bortfald af 1998-nedslag og nominelt fastholdte
pensionistnedslag, som følger af gældende regler, målt i forhold til 2025 (efter tilbageløb).
Kilde: DK2025 og egne beregninger.