FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om, ministeren vil opstille skemaer over 2025-planens konsekvenser for udviklingen i indkomster år for år, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. september 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2.

september 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren opstille skemaer over 2025-planens konsekvenser for udviklingen i

indkomster år for år for henholdsvis folkepensionister, førtidspensionister, kon-

tanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og SU-modtagere? Det bør af skema-

erne fremgå, hvor der er tale om direkte virkninger og hvor der er tale om afledte

virkninger af forventet vækst og overvæltning.

Svar

Med udspillet

Et stærkere Danmark – Vækst 2016

ønsker regeringen at øge produk-

tiviteten for at skabe mere vækst i dansk erhvervsliv og gavne den enkelte dansker

gennem højere lønninger og lavere leveomkostninger. Endvidere ønsker regerin-

gen med udspillet

Et stærkere Danmark – JobReform

at bidrage til øget vækst og be-

skæftigelse ved at gøre det mere attraktivt at arbejde.

I form af familietypeberegninger har Finansministeriet skønnet de direkte såvel

som de afledte effekter på danskernes rådighedsbeløb af initiativerne i udspillene.

Beregningerne anskueliggør de gevinster, som samfundet og danskerne på sigt vil

opleve som følge af virkningen af initiativerne i

Vækst 2016,

og giver dermed et

retvisende billede af virkningen af regeringens Helhedsplan for danske familier.

Besvarelsen indeholder beregninger for familietyperne

par på folkepension uden børn i

lejebolig

enlig dagpengemodtager uden børn,

der indgik i publikationen

DK2025 – Et

stærkere Danmark

samt

par på førtidspension uden børn i lejebolig, par på kontanthjælp med

to børn i lejebolig

og en

enlig udeboende SU-modtager,

der er nye i forhold til denne.

De beregnede virkninger af de produktivitetsfremmende tiltag i Vækst 2016 tager

afsæt i en række beregningstekniske forudsætninger bl.a. omkring gennemslag på

gennemsnitlige lønninger og udgifter til forsyning (el og varme), fordelt på familie-

typer, der varierer på tværs af husholdningerne og derfor er forbundet med større

usikkerhed end de opgjorte direkte effekter af de initiativer, som vedrører skatter

og overførsler i JobReform II. De grundlæggende forudsætninger i beregningen af

de gennemsnitlige afledte effekter følger Finansministeriets sædvanlige regneprin-

cipper.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om, ministeren vil opstille skemaer over 2025-planens konsekvenser for udviklingen i indkomster år for år, til finansministeren

Side 2 af 5

Det bemærkes, at indregningen i

DK2025 – Et stærkere Danmark

af de afledte ef-

fekter på familietypernes rådighedsbeløb er i overensstemmelse med tidligere ud-

spil. Under den tidligere regering beregnede Finansministeriet således de afledte

effekter på familiernes rådighedsbeløb i udspillene

Vækstplan DK – stærke virksom-

heder, flere jobs

(2013) og

Danmark helt ud af krisen - virksomheder i vækst

(2014),

jf.

besvarelsen af FIU 486 af d. 2. september 2016.

De samlede initiativer i

Et stærkere Danmark – Vækst 2016

øger produktiviteten og

velstanden i samfundet gennem højere lønninger og lavere priser og øger derigen-

nem familiernes reale rådighedsbeløb efter betaling af forsyningsudgifter. Indfø-

relsen af et egenkapitalfradrag (ACE) øger virksomhedernes investeringer, hvilket

øger arbejdsproduktiviteten og dermed lønningerne. Idet overførslerne på sigt

følger lønningerne gennem satsreguleringen, vil den øgede arbejdsproduktivitet på

sigt medføre højere overførselsindkomster.

Effektiviseringen af forsyningssektoren samt afskaffelse af PSO forudsættes at

føre til lavere priser på husholdningernes og erhvervenes forbrug af forsynings-

ydelser. Der er en

direkte

effekt på familietypernes rådighedsbeløb (efter forsy-

ningsudgifter) af lavere priser på forsyning. Hertil kommer en

indirekte

virkning,

fordi den del af lempelsen, der umiddelbart hviler på erhvervene, på længere sigt

forventes at blive nedvæltet i højere lønninger eller overvæltet i lavere priser, hvil-

ket bidrager til at øge familiernes reale rådighedsbeløb,

jf. også bilag 4A i DK2025 –

Et stærkere Danmark.

På baggrund af initiativet

obligatorisk opsparing

fra

DK2025 – Et stærkere Danmark

skal hhv. kontanhjælps- og dagpengemodtagere i 2025 bidrage med 2 pct. af deres

indkomst til egen pensionsopsparing, mens det forudsættes, at førtidspensionister

tilslutter sig den Supplerende Arbejdsmarkedspensionsordning, der indebærer, at

det offentlige indbetaler 335 kr. (pl-2016) pr. måned, og førtidspensionisten selv

bidrager med 167 kr. (pl-2016) pr. måned svarende til 1/3 af den samlede

pensionsopsparing. Initiativet

obligatorisk opsparing

indebærer en umiddelbar

reduktion af disse familiers nuværende årlige reale rådighedsbeløb efter opsparing

på 2.500 kr., 3.600 kr. og 2.100 kr. for hhv. førtidspensionsparret,

kontanthjælpsparret og den enlige dagpengemodtager. Til gengæld øges deres

fremtidige pensionsopsparing. Det understøtter, at flere i højere grad kan forsørge

sig selv i alderdommen.

Ses der bort fra

obligatorisk opsparing

indebærer initiativerne i

DK2025 – Et stærkere

Danmark

en forøgelse af det årlige reale rådighedsbeløb efter betaling af forsy-

ningsudgifter for alle de betragtede familietyper,

jf. tabel 1.

Virkningen af

Et stærkere Danmark - Jobreform

er størst for parrene på kontanthjælp

og førtidspension, hvilket skyldes den afdæmpede regulering, som parret på folke-

pension og den enlige dagpengemodtager ikke berøres af

. Isoleret udgør den af-

Dagpengemodtagerens dagpengesats er beregnet som 90 pct. af den overenskomstfastsatte mindsteløn for en HK-

butiksansat.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om, ministeren vil opstille skemaer over 2025-planens konsekvenser for udviklingen i indkomster år for år, til finansministeren

Side 3 af 5

dæmpede regulering 3.200 kr. ud af faldet på 5.100 kr. for parret på førtidspension

og 2.800 kr. ud af faldet på 4.900 kr. for parret på kontanthjælp. Den afdæmpede

regulering vil dog ikke opleves som et fald i rådighedsbeløbet, hvilket skyldes, at

det forudsættes, at overførslerne fortsat vil stige realt år for år, blot med en stig-

ningstakst, der er 0,75 pct.-point lavere end satsreguleringen.

Det bemærkes, at videreførslen af det nuværende skattestop for (visse)

punktafgifter er indregnet i

DK2025 – Et stærkere Danmark.

Denne videreførsel var

ikke indregnet i tabel 4A.1,

jf. bilag 4A

i publikationen

DK2025 – Et stærkere Dan-

mark.

Tabel 1

Virkninger af initiativerne i

Jobreform fase II

Vækst 2016

på det årlige reale rådighedsbeløb efter

forsyningsudgifter for udvalgte familietyper

PSO,

in-

direkte

1.000

1.100

1.200

600

PSO

struk-

tur

400

200

Realt

rådigheds-

beløb efter

forsyning

3.700

1.100

2.000

2.700

Jobreform

ekskl. PSO

Par på folkepensi-

on uden børn

Par på førtidspen-

sion uden børn

Par på kontant-

hjælp med to børn

Enlig dagpenge-

modtager uden

børn

-1.900

-5.100*

-4.900*

-900

PSO,

direkte

800

900

400

Effektiv for-

ACE

syning

1.200

1.700

900

1.800

1.700

2.200

1.100

Skattestop

400

500

300

Anm.: Jobreform ekskl. PSO henviser til initiativerne mindreregulering og afskaffelsen af grøn check . Familietype-

beregningerne afspejler virkningen af de enkelte reformelementer, når disse er fuldt indfasede i 2025. Bereg-

ningerne følger som udgangspunkt standardforudsætningerne i Lovmodellens familietypemodeller, idet der

dog er lagt særlige antagelser til grund for den enlige dagpengemodtager,

jf. bilag 4A i DK2025 – Et stærkere

Danmark.

Initiativer med direkte virkning på familietypernes rådighedsbeløb er Jobreform ekskl. PSO og

PSO direkte. Bemærk at Finansministeriet har korrigeret den beregnede besparelse for inititativet

effektiv

forsyning i forhold til

DK2025 – Et stærkere Danmark,

hvilket medfører, at familietyperne

par på folkepension

enlig dagpengemodtager uden børn

sparer yderligere 100 kr. i forhold til, hvad der var offentliggjort i

DK2025 – Et

stærkere Danmark.

* Den afdæmpede regulering indebærer et fald i det reale rådighedsbeløb på 3.200 kr. og

2.800 kr. for hhv. parret på førtidspension og parret på kontanthjælp.

Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.

En enlig SU-modtager uden børn vil opleve en nedgang i rådighedsbeløbet på

8.700 kr. som følge af den foreslåede reduktion i uddannelsesstøtten på 20 pct.,

jf.

tabel 2.

Initiativerne i

Et stærkere Danmark – JobReform

vil samlet medføre et fald i

den enlige SU-modtagers reale rådighedsbeløb på 1.200 kr., mens initiativerne i

stærkere Danmark – Vækst 2016

vil medføre en samlet stigning på 1.700 kr.,

jf. tabel

Den samlede effekt for den enlige studerende uden børn er et fald i det årlige

reale rådighedsbeløb efter forsyningsudgifter på 8.000 kr., svarende til ca. 700 kr.

pr. måned.

Der lægges i initiativet

Stærkere uddannelser og et mere robust uddannelsessystem

op til at

forøge lånemulighederne, således at studerende får adgang til at låne op til 100 kr.,

hver gang de får 100 kr. i stipendium, og SU-lånet gøres samtidig rentefrit. Den

studerende kan dermed opretholde sit rådighedsbeløb ved at optage et SU-lån, der

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om, ministeren vil opstille skemaer over 2025-planens konsekvenser for udviklingen i indkomster år for år, til finansministeren

Side 4 af 5

modsvarer reduktionen i SU’en på 20 pct. Endvidere medfører initiativet, at fribe-

løbet, som den studerende må tjene ved siden af deres SU, øges med 1.000 kr. pr.

måned.

Det bemærkes endvidere, at gruppen af SU-modtagere bliver kompenseret ved, at

de efter afslutningen af deres uddannelse vil nyde godt af den lavere beskatning,

højere produktivitet og lavere priser som følge af udspillene i

DK2025 – Et

stærkere Danmark,

der indebærer, at de fleste over tid har udsigt til at vinde på re-

formerne. Det bemærkes ligeledes, at SU’en set over hele livet generelt har en

begrænset omfordelende effekt, da personer, der modtager SU som unge, typisk

har relativt høje livsindkomster.

Tabel 2

Virkninger af

Jobreform fase II, Vækst 2016 og Stærkere uddannelser og et mere robust uddannelsessystem

på det årlige reale rådighedsbeløb efter forsyningsudgifter for en enlig udeboende studerende på en lang

videregående uddannelse, som bor i lejebolig

PSO,

indirek-

400

Realt

rådigheds-

beløb efter

forsyning

-8.000

SU-

reduktion

Jobre-

form

PSO,

direkte

ACE

PSO

struktur

Effektiv

forsyning

Skatte-

stop

SU-modtager

-8.700

-2.000*

400

600

1.000

100

200

Anm.: Jobreform henviser til initiativerne om afdæmpet regulering og afskaffelse af grøn check. Familietypebereg-

ningerne afspejler virkningen af de enkelte reformelementer, når disse er fuldt indfasede i 2025. * Den

afdæmpede regulering indebærer en reduktion i det reale rådighedsbeløb på 1.000 kr.

Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.

Efter studierne får den nyuddannede glæde af et forhøjet jobfradrag på 34.000 kr.

Det betyder en forøgelse af det reale rådighedsbeløb på 8.800 kr., hvor halvdelen

kommer fra initiativet

Stærkere uddannelser og et mere robust uddannelsessystem,

og den

anden halvdel kommer fra initiativet

Et stærkere Danmark – JobReform.

Samlet

opnår den nyuddannede en forøgelse af det årlige reale rådighedsbeløb på 13.100

kr., svarende til ca. 1.100 kr. pr. måned.

Tabel 3

Virkninger af

Jobreform fase II, Vækst 2016 og Stærkere uddannelser og et mere robust uddannelsessystem

på det årlige reale rådighedsbeløb efter forsyningsudgifter for en nyuddannet, som bor i lejebolig

Forhøjet

fradrag til

nyuddan-

nede

Nyuddannet

4.400

PSO,

indi-

rekte

900

Realt

rådigheds-

beløb efter

forsyning

13.100

Jobre-

form

3.700

PSO,

direkte

600

ACE

PSO

struktur

300

Effektiv

forsyning

1.200

Skatte-

stop

300

1.700

Anm.: Jobreform henviser til initiativerne om forhøjet jobfradrag og afskaffelse af grøn check. Tabellen viser

effekterne for en nyuddannets første hele år på arbejdsmarkedet. Familietypeberegningerne afspejler virknin-

gen af de enkelte reformelementer, når disse er fuldt indfasede i 2025.

Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om, ministeren vil opstille skemaer over 2025-planens konsekvenser for udviklingen i indkomster år for år, til finansministeren

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister