Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 486 (Alm. del) af 2.
september 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvornår finansministeriet for første gang indregnede dyna-
miske effekter af overvæltning af lempelser i erhvervslivet skatter og afgifter i fa-
milietypeberegningerne?
Svar
Finansministeriet har beregnet virkningen af produktivitetsfremmende tiltag, her-
under ændringer i erhvervsbelastningen, for forskellige familietypers rådighedsbe-
løb siden 2013.
I forbindelse med den tidligere regerings udspil
Vækstplan DK
(2013) beregnede
Finansministeriet virkningen af en produktivitetsforøgelse på 1 pct. i indkomster-
ne for to lønmodtagertyper (LO-par
med 2 børn
og
Privatansatte funtionærer med 2
børn)
og tre overførselstyper (Pensionistpar,
Par på
kontanthjælp
med 2 børn
og
Par på
førtidspension).
Forudsætningen om at produktivitetsstigningen på sigt smitter af på lønudviklin-
gen følger af, at lønningerne historisk har fulgt med produktiviteten. Overfør-
selsmodtagere får gavn af højere produktivitet gennem reguleringen af overfør-
selsindkomsterne, der tager udgangspunkt i den private lønudvikling.
Den forventede produktivitetsforøgelse på 1 pct. fulgte en opfyldelse af målsæt-
ningen om forbedrede vilkår for det private erhvervsliv på 20 mia. kr. fra
jf.
Vækstplan DK – stærke virksomheder, flere job, (boks 2.3, side 22).
For de tilsvarende familietyper blev der ved udspillet
Danmark helt ud af krisen
(2014) foretaget beregninger af ændringerne i rådighedsbeløbet som følge af pro-
duktivitetsforøgelser og lavere priser på forsyning, andre varer og serviceydelser.
Endelig skal det bemærkes, at Finansministeriet har en lang praksis for at indreg-
ne, at selskabsskattelettelser i sidste ende tilfalder husholdningerne i form af høje-
re løn og højere overførsler.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk