Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1572617_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 4.
november 2015 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 86 (FIU alm. Del 2014-15, 2.
samling) redegøre for statens ejerskabspolitik i efteråret 2013, med særlig vægt på
anvendelsen af aktieoptionsprogrammer, variabel løn etc.?
Svar
Af publikationen
Staten som aktionær
fra 2004 fremgår det bl.a. af sammenfatningen
vedrørende aflønning af bestyrelse og direktion, at:
”En af fordelene ved at organisere statslig virksomhed i aktieselskabsform er friheden til at til-
byde en konkurrencedygtig aflønning. Denne frihed omfatter både niveauet for den tilbudte løn
samt muligheden for at lade en del af lønnen være afhængig af de præsterede resultater.
Med friheden til at tilbyde en konkurrencedygtig løn hører også et ansvar. Statslige selskaber bør
således ikke være lønførende. Det gælder både honorarerne til bestyrelsen og direktionens løn- og
ansættelsesforhold.
Proceduren for fastsættelse af bestyrelsens aflønning afhænger af antallet af aktionærer. I selska-
ber, hvor staten er eneaktionær, bør spørgsmålet om bestyrelsens aflønning drøftes med ejeren. I
selskaber med en mindre (lukket) ejerkreds kan det være en fordel at drøfte spørgsmålet om
bestyrelsens aflønning med aktionærerne.
Det er normalt ikke praksis at bruge incitamentsaflønning på bestyrelsesniveau i statslige sel-
skaber. En bonusordning kan dog være relevant i forbindelse med aktiviteter, der kræver særlig
arbejdsindsats fra bestyrelsen i en periode, f.eks. ved salg af virksomheden.
Direktionens aflønning er bestyrelsens ansvar. Staten er som udgangspunkt skeptisk over for
større eller uklare incitamentsprogrammer. På den anden side kan velovervejede incitamentspro-
grammer bidrage til at samordne ejernes og direktionens interesser og anses derfor for hensigts-
mæssige. Det vil imidlertid bero på en konkret vurdering af det enkelte selskabs situation, hvilke
parametre der skal indgå i et incitamentsprogram, og om disse skal være objektive, subjektive
eller en kombination heraf.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om en redegørelse for statens ejerskabspolitik, til finansministeren
1572617_0002.png
Side 2 af 2
For at opnå øget åbenhed vurderes det hensigtsmæssigt at stille krav om, at forhold vedrørende
direktionens ansættelsesforhold offentliggøres i de statslige aktieselskabers årsrapport. Det anbe-
fales på denne baggrund, at:
• Aflønningen af de enkelte medlemmer af direktionen, herunder den fast løn og principperne for
eventuel incitamentsaflønning og bonusordninger, bør være dækkende beskrevet.
• Den individuelle aflønning af bestyrelsen, herunder indholdet af eventuelle bonusordninger, bør
beskrives.”
For så vidt angår udstedelse af medarbejderaktier fremgår bl.a. følgende af
Staten
som aktionær:
”Endelig kan udstedelsen af medarbejderaktier i forbindelse med privatiseringer af statslige ak-
tieselskaber være et nyttigt middel med hensyn til både at knytte medarbejderne tættere til virk-
somheden og at sikre medarbejdernes opbakning til selve privatiseringsprocessen. Brugen af dette
instrument vil dog i praksis være begrænset til situationer, hvor privatiseringen sker ved børsnote-
ringen eller salg af yderligere aktier i et allerede børsnoteret selskab. I andre tilfælde må det være
op til den nye ejer at beslutte.”
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister