Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1665394_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 476 (Alm. del) af 2.
september 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, i hvilken grad skattereformer siden 2001 har været
helt eller delvist finansieret af dynamiske effekter.
Svar
I Finansministeriets mellem- og langfristede fremskrivninger indregnes skøn for,
hvordan adfærdsvirkninger af reformer påvirker det finanspolitiske råderum, hvor
det er relevant og praktisk muligt og baseret på tilgængelig empiri,
jf. Regneprincipper
og modelanvendelse i Finansministeriet,
www.fm.dk.
Det er for at sikre så korrekt vurde-
ring som muligt af virkningerne af tiltag på de offentlige finanser og samfunds-
økonomien.
Det er en politisk prioritering, hvordan og hvornår skønnede adfærdsvirkninger af
konkrete ændringer af den økonomiske politik – herunder skattereformer – di-
sponeres. Det er fx en politisk prioritering om adfærdsvirkninger (når der er til-
strækkeligt empirisk grundlag for at skønne over dem) fx medgår til at finansiere
en planlagt vækst i det offentlige forbrug eller som en del af en indgået aftale.
I Aftalen
Lavere skat på arbejdsindkomst (2003),
hvis indfasning blev fremskyndet
med
Forårspakken (2004),
indgik adfærdsvirkninger ikke som en del af finansierin-
gen. Adfærdsvirkningerne af reformen medgik derimod til at reducere det udestå-
ende (uudmøntede) reformkrav i 2010-planen. Realisering af reformkravet i 2010-
planen var blandt andet en forudsætning for den planlagte realvækst i det offentli-
ge forbrug frem mod 2010 og den pulje til lavere skat, der medgik til finansiering
af 2003-skattenedsættelserne.
I
Lavere skat på arbejde (2007)
indgik adfærd med ca. ¾ mia. af den samlede finan-
siering på knap 10 mia. kr.
Forårspakke 2.0
var fuldt finansieret i varig virkning før adfærd. Adfærdsvirknin-
gerne på netto 5,5 mia. kr. (2009-niveau) medgik til at indfri en del af det uud-
møntede reformkrav i 2015-planen. Realiseringen af dette krav var blandt andet
en forudsætning for den planlagte realvækst i det offentlige forbrug i 2015-planen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om, i hvilken grad skattereformer siden 2001 har været helt eller delvist finansieret af dynamiske effekter, til finansministeren
1665394_0002.png
Side 2 af 2
I
Skattereform 2012
medgik et samlet dynamisk provenu på 3,4 mia. kr. til finansie-
ring af en forøgelse af realvæksten i det offentlige forbrug (2,7 mia. kr.) samt høje-
re ældrecheck mv. (0,7 mia. kr.). I modsætning til i tidligere planer var der ikke i
2020-planen et uudmøntet reformkrav, hvilket skal ses i lyset af indførelsen af
Budgetloven. Det samme er tilfældet i 2025-planen.
Endvidere kan det bemærkes, at der i
Finanslovsaftalen for 2013
blev indregnet dy-
namiske effekter fra lavere personfradrag og højere bundskat. I
Vækstplan DK
(2013)
blev adfærdsvirkninger af lavere selskabsskat afsat til en pulje til senere
udmøntning. Denne pulje blev delvist udmøntet i forbindelse med
Vækstplan
2014.
Finanspolitikken indrettes overordnet således, at hvis den strukturelle saldo udvik-
ler sig svagere end forudsat i fremskrivningerne, vil der skulle ske en stramning af
den økonomiske politik for at indfri de finanspolitiske mål. Hvis den strukturelle
saldo omvendt udvikler sig bedre end forudsat, vil det åbne mulighed for nye pri-
oriteringer.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister