Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 472 (Alm. del) af 1.
september 2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor sikre estimeringerne af arbejdsudbudseffekten på
2.900 personer ved den foreslåede lempelse i topskatten fra ”Et stærkere
Danmark – Jobreform” er, når den elasticitet, der anvendes, tager udgangspunkt
i Frederiksen m.fl. (2001), resultaterne var insignifikante for mænd, og
når man samtidigt ved, at mænd udgør over 70 pct. af topskattebetalerne (Jf.
AE-rådets beregninger) ?
Svar
Som en del af Finansministeriets sædvanlige regneprincipper indgår en gennem-
snitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1 pct. og en gennemsnitlig lønvægtet
indkomstelasticitet på -0,02 pct.,
jf. Foreling og incitamenter 2002, kapitel 7, Finansmini-
steriet, juni 2002
samt
Lavere skat på arbejde – Skattekommissionens forslag til skattereform,
kapitel 3, bilag 1, februar 2009
1
.
Disse gennemsnit dækker over variation på tværs af
køn og indkomstniveau. Således er substitutions- og indkomstelasticiteterne (no-
minelt) størst for kvinder, hvilket også afspejler sig i, at de beregnede arbejdsud-
budseffekter ved en lempelse af topskatten alt andet lige er mindre som følge af,
at der er flere mænd end kvinder i det berørte indkomstinterval,
jf. besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 af 25. september 2014 (L 201).
De anvendte elasticiteter er udtryk for middelrette skøn, der som i alle undersø-
gelser af denne type er omfattet af statistisk usikkerhed. På grund af den statistiske
usikkerhed udelukker den anvendte undersøgelse ikke, at elasticiteterne kan være
både større og mindre end de anvendte. Ved beregning af adfærdsvirkninger fin-
der Finansministeriet, at det er mest retvisende at anvende det mest sandsynlige
skøn for arbejdsudbudselasticiteterne.
Disse forskelle i substitutionselasticiteten på tværs af køn og indkomstniveau bygger på empiriske estimater,
jf. Frederiksen,
Graversen og Smith, Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation, 2001.
Artiklen finder, at kvinder reagerer kraftigere end
mænd på ændringer i marginallønnen efter skat, hvilket understøttes af andre empiriske studier, samt at substitutionselasti-
citeten er aftagende med lønindkomsten. Det bemærkes i øvrigt, at den gennemsnitlige indkomstelasticitet ikke er kalibre-
ret, og den kan ændre sig en smule når datagrundlaget opdateres. Således udgjorde den gennemsnitlige indkomstelasticitet
oprindeligt -0,03,
jf. Fordeling og Incitamenter 2002, kapitel 7.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk