Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 471 af 1. september 2016
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Det fremgår af "Et stærkere Danmark-JobReform", at lempelsen i topskatten vil
give et umiddelbart mindreprovenu på 3,4 mia. kr. og et mindreprovenu på 1,6
mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Vil ministeren oplyse størrelsen af substituti-
onselasticiteten, indkomstelasticiteten, samlet elasticitet og kønsfordelingen.
Ydermere ønskes den anvendte selvfinansieringsgrad oplyst.
Svar
Arbejdsudbudselasticiteten er et udtryk for, hvor mange procent arbejdsudbuddet
i timer ændres, når marginallønnen efter skat ændres med én procent. Den samle-
de arbejdsudbudselasticitet (den ukompenserede elasticitet) er sammensat af en
substitutionseffekt (den kompenserede elasticitet) og en indkomsteffekt. Substitu-
tionseffekten beskriver afvejningen mellem fritid og arbejde ved en uændret ind-
komst, mens indkomsteffekten beskriver ændringen i arbejdstiden som følge af en
isoleret ændring af indkomsten.
Tabel 1
Arbejdsudbudselasticiteter fordelt på køn
Substitutionselasticitet
(kompenseret)
Mænd
Kvinder
I alt
0,05
0,17
0,10
Ukompenseret
elasticitet
0,03
0,10
0,06
Indkomstelasticitet
-0,01
-0,03
-0,02
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve.
Arbejdsudbudseffekten beregnes på baggrund af en arbejdsudbudsligning for hhv.
mænd og kvinder. De to ligninger skalleres, så den lønvægtede substitutionselasti-
citet udgør 0,1. I beregningen af topskattelempelsens virkning på de offentlige
finanser er der således anvendt en lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1, en løn-
vægtet indkomstelasticitet på -0,02 og en lønvægtet ukompenseret arbejdsudbuds-
elasticitet på 0,06,
jf. tabel 1.
Fordelt på køn er elasticiteterne (numerisk) størst for
kvinder.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk