Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1664288_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. september 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 469 af 1. september 2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget den offentlige gæld forventes forøget år for år i
årene 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023?
Svar
Med
DK2025 – Et stærkere Danmark
forbedres de offentlige finanser på længere
sigt. Det medfører, at nettogælden på sigt reduceres i forhold til et beregningstek-
nisk forløb uden nye tiltag,
jf. figur 1.
Den gunstigere udvikling i nettogælden med-
fører på sigt lavere renteudgifter for den offentlige sektor,
jf. figur 2.
Figur 1
Udvikling i den offentlige nettogæld
Pct. af BNP
30
25
20
15
10
5
0
-5
-10
00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60
Beregningsteknisk forløb uden DK2025
DK2025
Pct. af BNP
30
25
20
15
10
5
0
-5
-10
0,5
0,0
00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60
Beregningsteknisk forløb uden DK2025
DK2025
0,5
0,0
2,0
2,0
Figur 2
Udvikling i de offentlige nettorenteudgifter
Pct. af BNP
3,0
2,5
Pct. af BNP
3,0
2,5
1,5
1,0
1,5
1,0
Anm.: Se
DK2025 – Et stærkere Danmark
for beregningstekniske detaljer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Med
DK2025 – Et stærkere Danmark
har regeringen sat som mål, at der skal være
balance på den strukturelle saldo i 2025. Styrkelsen af de offentlige finanser på
længere sigt muliggør samtidig et større manøvrerum i de førstkommende år frem
mod 2020. Det medfører en mindre stejl konsolideringssti for de offentlige finan-
ser i de kommende år.
Den mere gradvise konsolidering af finanspolitikken frem mod 2025 indebærer på
kort sigt en lidt større offentlig nettogæld sammenlignet med et beregningsteknisk
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor meget den offentlige gæld forventes forøget år for år i årene 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023, til finansministeren
1664288_0002.png
Side 2 af 2
forløb uden nye DK2025-initiativer. Den offentlige nettogæld øges fra 7,2 pct. af
BNP til 8,9 pct. af BNP i 2025,
jf. tabel 1.
Tilsvarende øges den offentlige ØMU-gæld isoleret set fra 37,2 til 38,4 pct. af
BNP i 2025,
jf. tabel 1.
Der er fortsat en bred sikkerhedsmargin til EU’s gælds-
grænse på 60 pct. af BNP.
Nettorenteudgifterne i forhold til BNP vil i DK2025 kun være marginalt højere
frem mod 2025. Det dækker over, at renten er lav på danske statsobligationer i
disse år samt at BNP vokser som følge af de foreslåede tiltag. Det reducerer både
den udestående gælds BNP-andel og de samlede renteudgifters BNP-andel.
Initiativerne og prioriteringerne i
DK2025 – Et Stærkere Danmark
medfører som
nævnt en væsentlig forbedring af de offentlige finanser på længere sigt.
Samtidig giver det øgede råderum i finanspolitikken frem mod 2025 plads til en
række vækstfremmende tiltag, herunder nedsættelsen af skatten på arbejde og til-
tag, som fremmer et mere dynamisk og produktivt erhvervsliv.
Tabel 1
ØMU-gæld, nettogæld og nettorenteudgifter i pct. i forhold til BNP i forløb med og uden tiltag
2016
DK2025
ØMU-gæld
Nettogæld
38,7
6,5
37,9
8,2
37,2
9,6
0,3
38,7
10,9
0,3
39,2
10,7
0,2
38,7
10,5
0,3
38,7
10,1
0,3
38,7
9,8
0,3
38,6
9,4
0,4
38,4
8,9
0,4
38,0
7,2
0,5
38,4
6,7
0,6
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2030
2035
Nettorente-
0,6
0,4
udgifter
Beregningsteknisk forløb uden
tiltag
ØMU-gæld
Nettogæld
Nettorente-
udgifter
38,7
6,5
0,6
37,9
8,2
0,4
37,3
9,5
0,3
37,9
10,2
0,3
38,3
9,8
0,3
38,2
9,4
0,3
37,7
8,7
0,3
37,4
8,0
0,3
37,3
7,6
0,3
37,2
7,2
0,3
37,8
6,8
0,5
40,3
8,5
0,7
Anm.: Se
DK2025 – Et stærkere Danmark
for beregningstekniske detaljer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister