Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1663785_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 465 (Alm. del) af 29.
august 2016 stillet efter ønske fra Jacob Mark (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan holdbarheden af de offentlige finanser påvirkes af,
at flere modtager SU i 2016 end de gjorde i 2006, når der tages højde for finans-
ministeriets regneprincipper for virkningen af uddannelse?
Svar
På kort sigt svækkes de offentlige finanser ved et højere uddannelsesomfang. Det
skyldes stigende udgifter til SU og taxametertilskud mv. samt reducerede skatte-
indtægter som følge af mindre arbejdsindsats for de personer, som er under ud-
dannelse. Det gør sig også gældende for perioden 2006 til 2016, hvor uddannel-
sesomfanget har været stigende.
På langt sigt vurderes et
generelt
stigende uddannelsesomfang at være omtrent neu-
tralt for den offentlige saldo (ekskl. rentevirkninger),
jf. Finansredegørelse 2014,
Fi-
nansministeriet 2014. Dette resultat hviler på, at et højere uddannelsesniveau for-
øger personernes erhvervsdeltagelse og beskæftigelsesomfang i et sådant omfang,
at det omtrent opvejer den umiddelbare svækkelse af de offentlige finanser. Virk-
ningen på den finanspolitiske holdbarhed er isoleret set negativ selv om højere
uddannelse bidrager til øget velstand og BNP på langt sigt. Det skyldes, at om-
kostningerne ved den stigende uddannelsesaktivitet indtræder relativt hurtigt,
mens de positive effekter af uddannelse på beskæftigelsen først realiseres på langt
sigt.
Eksempelvis viser beregninger i
Finansredegørelse 2014,
at en stigning i uddannelses-
tilbøjeligheden på de videregående uddannelser med godt en tiendedel – svarende
til et løft i andelen, som gennemfører en videregående uddannelse fra 54 til 60 pct.
og andelen, som gennemfører en lang videregående uddannelse fra 24 til 27 pct. –
svækker den finanspolitiske holdbarhed med ca. 0,05 pct. af BNP.
Fra 2006 til 2016 skønnes antallet af SU-modtagere at være steget fra knap
210.000 til godt 330.000 svarende til en stigning på over 50 pct. En del af stignin-
gen skal dog også ses i lyset af et stigende antal unge i de mest uddannelsessøgen-
de aldre i perioden og andre forhold. Andelen af de 15-årige, der skønnes at gen-
nemføre en videregående uddannelse, er ifølge den såkaldte profilmodel steget fra
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 465: MFU spm. om, hvordan holdbarheden af de offentlige finanser påvirkes af, at flere modtager SU, til finansministeren
Side 2 af 2
knap 48�½ pct. i 2006 til knap 62 pct. i 2014, dvs. med godt en fjerdedel,
jf. Profil-
model 2014,
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, september 2015.
Tages der udgangspunkt i stigningen i andelen, der ventes at gennemføre en vide-
regående uddannelse, kan den øgede uddannelsestilbøjelighed fra 2006 til 2014 på
baggrund af regneeksemplet fra
Finansredegørelse 2014
groft skønnes at indebære en
svækkelse af den finanspolitiske holdbarhedsindikator på ca. 0,15 pct. af BNP.
Det bemærkes derudover, at der betydelig forskel på lønafkastet og beskæftigel-
sesgraden på tværs af uddannelser, ligesom der er forskel på i hvilket omfang de
studerende efterfølgende arbejder og betaler skat i Danmark.
Stigningen i antallet af SU-modtagere siden 2006 skyldes både et stigende uddan-
nelsesomfang blandt danskere og at flere EU/EØS-borgere studerer i Danmark
og modtager dansk SU.
Antallet af EU/EØS-borgere, der modtager dansk SU er steget fra omkring 5.000
personer i 2008 til omkring 18.000 personer i 2015, jf.
Et stærkere Danmark – Et
mere robust SU-system.
Udenlandske studerende kan være en stor gevinst for dansk økonomi, ligesom de
ikke nødvendigvis på lang sigt vil svække de offentlige finanser, men det er bl.a.
under forudsætning af, at de bliver og arbejder i Danmark efter endt uddannelse.
Der er imidlertid mange udenlandske studerende, der efter endt uddannelse ikke
finder job i Danmark. Blandt udenlandske studerende fra EU/EØS, der modtager
SU, var det i 2014 knap 3 ud af 10, der var i job i Danmark 2 år efter studierne.
Blandt danske studerende er det mere end 6 ud af 10.
I det omfang det på langt sigt viser sig, at flere og flere udenlandske studerende,
der modtager dansk SU, ikke efterfølgende bliver og betaler skat i Danmark, risi-
kerer det at svække de offentlige finanser ikke blot på kort sigt, men også på læn-
gere sigt. Det er bl.a. baggrunden for de justeringer af SU-reglerne, som regerin-
gen har fremlagt i
DK 2025 – et stærkere Danmark.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister