Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1669527_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 458 af 25. august 2016
stillet efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse hvad hhv. den totale tilpasningstid og fortrængningstiden
er for den version af ADAM, som anvendes i Finansministeriet.
Svar
Finansministeriet anvender som hovedregel den version af ADAM, som er opstil-
let af Danmarks Statistiks modelgruppe, for det relativt korte sigt. Det gælder fx i
forbindelse med finanseffekter og kortsigtsvirkninger af økonomisk-politiske til-
tag, jf. også
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 456 af 25. august 2016.
Det lægges til grund for besvarelsen, at ”tilpasningstid” betegner den tid, det tager,
før en strukturreform, der fx øger arbejdsudbuddet, er omsat i tilsvarende øget
beskæftigelse. Og at ”fortrængningstid” betegner den tid, det tager, før en øget
offentlig efterspørgsel har fortrængt privat efterspørgsel i tilsvarende omfang, så
ledigheden omtrent er tilbage på sit oprindelige niveau.
Tilpasningstiden og fortrængningstiden er (selv for en given modelversion) ikke
faste størrelser, men afhænger af det konkrete stød, som foretages i modellen. Det
er modelbrugerens ansvar at sikre, at de gennemførte modelberegninger giver
mening og inddrager relevante forhold. Eksempelvis vil tilpasningstiden ved en
forøgelse af arbejdsudbuddet afhænge af, hvor hurtigt og med hvilke instrumenter
forbedringen af den strukturelle saldo fra strukturreformen omsættes i lempelser
af andre udgifter eller skatter. Fortrængningstiden ved en øget offentlig efter-
spørgsel vil tilsvarende afhænge af, hvor hurtigt og med hvilke instrumenter de
øgede udgifter finansieres.
Dertil kommer, at tilpasningstiderne generelt er forholdsvis lange i Danmarks
Statistiks ADAM-model. Ved en strukturreform, som øger den strukturelle be-
skæftigelse og reducerer antallet af overførselsmodtagere, og hvor gevinsten for
den strukturelle saldo anvendes ligeligt på øget offentligt forbrug og lavere skatter
og afgifter, tager det fx 8-10 år før beskæftigelsen har tilpasset sig til det højere
strukturelle niveau,
jf. tabel 1.
Den forholdsvist lange tilpasningstid skyldes dels, at
tilpasningen i modellen primært foregår via lønkonkurrenceevnen ved forholdsvist
lave priselasticiteter i udenrigshandelen,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 456,,
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 458: MFU spm. om den totale tilpasningstid og fortrængningstiden er for den version af ADAM, til finansministeren
1669527_0002.png
Side 2 af 3
og dels at det private forbrug og de private investeringer tilpasser sig forholdsvis
trægt.
Tabel 1
Virkninger af øget arbejdsudbud og offentligt varekøb når råderum anvendes til dels offentligt forbrug
dels lavere skat
Afvigelse fra grundforløb
ADAM
Øget arbejdsudbud – råderum er
offentligt forbrug og lavere skat
Ledighed, 1.000 pers
Beskæftigelse, 1.000 pers
ADAM med øget elasticitet
Øget arbejdsudbud– råderum er of-
fentligt forbrug og lavere skat
Ledighed, 1.000 pers
Beskæftigelse, 1.000 pers
ADAM
Øget offentligt varekøb finansieret
med højere skat
Ledighed, 1.000 pers
Beskæftigelse, 1.000 pers
-0,8
1,1
-1,2
1,6
-1,3
1,8
-1,0
1,4
-0,5
0,8
0,0
0,1
0,3
-0,4
0,6
-0,8
0,8
-1,0
0,8
-1,1
5,0
3,6
3,4
5,3
2,3
6,8
1,4
8,0
0,7
9,0
0,2
9,7
-0,1
10,1
-0,2
10,3
-0,3
10,3
-0,2
10,1
5,2
3,5
3,7
4,9
2,8
6,2
2,0
7,2
1,5
8,5
1,0
8,9
0,8
9,0
0,7
9,2
0,6
9,2
0,6
9,1
1. år
2. år
3. år
4. år
5. år
6. år
7. år
8. år
9. år 10. år
Anm.: I ADAM med øget elasticitet er priselasticiteterne for eksporten justeret. Konkret er priselasticiteten for ek-
sporten sat til -5, hvilket svarer til niveauet i DREAM. Dette fører til en hurtigere tilpasning af efterspørgs-
len, når priserne ændres, og mindre forskydninger i de relative udenrigshandelspriser i forhold til konkurre-
rende udenlandske produkter.
Kilde: Egne beregninger.
Historiske erfaringer og nyere økonomiske og økonometriske modeller peger
imidlertid på, at tilpasningen af økonomien til fx strukturreformer foregår hurtige-
re end i standard-ADAM, se fx
Finansredegørelsen, kapitel 5
for en gennemgang af
andre modeller og konkrete erfaringer med strukturreformer i Danmark.
Finansministeriet har derfor i forbindelse med beregning af strukturpolitiske tiltag
ved flere lejligheder anvendt en justeret version af ADAM med højere
priselasticiteter i udenrigshandelen, jf.
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 456 og 458
af 25. august 2016.
I den justerede version er tilpasningen til det øgede
arbejdsudbud, med samme antagelser i øvrigt, tilendebragt efter ca. 5-6 år
jf. tabel
1.
I tabellen er endvidere vist fortrængningstider ved en varig stigning i det offentlige
varekøb med 0,1 pct. af BNP fra og med år 1 finansieret med skattestigninger,
som indføres fra og med år 4 med henblik på, at den strukturelle saldo er uændret
efter 10 år. Fortrængningstiden er vist i begge modelversioner. Det er i beregnin-
gen antaget, at den midlertidige underfinansiering af udgifterne ikke medfører
svækket tillid til dansk økonomi og ikke medfører rentestigninger.
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 458: MFU spm. om den totale tilpasningstid og fortrængningstiden er for den version af ADAM, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister