FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 456: MFU spm. om forskelle mellem den version af ADAM, som er opstillet og vedligeholdt af Danmarks Statistiks modelgruppe og den version af ADAM, som anvendes i Finansministeriet, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. september 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 456 af 25. august 2016

stillet efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oversende en komplet oversigt over de forskelle, der er mellem den

version af ADAM, som er opstillet og vedligeholdt af Danmarks Statistiks model-

gruppe og den version af ADAM, som anvendes i Finansministeriet?

Svar

Som hovedregel anvender Finansministeriet den version af ADAM, som er opstil-

let af Danmarks Statistiks modelgruppe, i forbindelse med beregning af fx finans-

effekter og kortsigtsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag.

I Finansministeriet anvendes endvidere en såkaldt ”FM-ADAM” version som et

værktøj i forbindelse med konjunktur- og holdbarhedsvurderingerne mv. I FM-

ADAM indgår en række praktiske justeringer i forhold til DS-ADAM, der hoved-

sagligt vedrører den måde, den offentlige økonomi lægges ind i modellen på. Her-

under indgår en mere eksplicit opsplitning af offentlige indtægter og udgifter i

drifts- og kapitalposter, og andre relationer vedrørende den offentlige sektor, der

letter arbejdet med skøn for de offentlige finanser. Disse praktiske forhold har

ikke betydning for modellens adfærdsegenskaber. Ved anvendelsen af FM-ADAM

til konjunkturvurderingerne mv. er der ikke ændret i eksport- eller import-, privat-

forbrugs- eller investerings-relationer, eller pris- og lønfastsættelse. Anvendelsen

af FM-ADAM i forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger er beskrevet

nedenfor. En oversigt over forskelle i ligninger mellem ”FM-ADAM” og Dan-

marks Statistiks ADAM-model fremgår af bilag 1.

Overordnet er Finansministeriets anvendelse af ADAM-modellen beskrevet i

Reg-

neprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet, 2012,

www.fm.dk.

Hovedtrækkene er

sammenfattet i det følgende.

Konjunkturvurderinger

I konjunkturarbejdet anvendes ADAM-modellen blandt andet til at vurdere virk-

ninger af ændringer i eksogene variable. Til selve prognosen anvendes ADAM

overvejende som en bogholderimæssig ramme, som sikrer at de økonomiske iden-

titeter er overholdt. Konjunkturskønnene for privat forbrug, erhvervsinvesteringer

mv. fastlægges i vidt omfang ved analyser og vurderinger, som trækker på løbende

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 456: MFU spm. om forskelle mellem den version af ADAM, som er opstillet og vedligeholdt af Danmarks Statistiks modelgruppe og den version af ADAM, som anvendes i Finansministeriet, til finansministeren

Side 2 af 11

konjunkturindikatorer og anden information uden for modellen, og som derefter

lægges ind i ADAM-modellen. Den økonomiske litteratur finder generelt, at ma-

kroøkonometriske modeller ikke alene (dvs. ved rent mekanisk anvendelse) er

særligt præcise til konjunkturforudsigelser, og mekanisk brug af ADAM-modellen

ville også i de senere år have ført til højere skøn for BNP-væksten – og dermed

større overvurdering af BNP-væksten – end tilfældet har været.

Version med forhøjede priselasticiteter i udenrigshandelen

I forbindelse med analyser af strukturreformer i

Finansredegørelsen 2014, kap. 5,

samt i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 36, 2012 m.fl.,

er anvendt en tilpasset ver-

sion af ADAM-modellen, hvor alle priselasticiteter i udenrigshandelen er skaleret

med en faktor 2�½,

jf. nærmere i Svar på Finansudvalgets spørgsmål 459, 2016.

For indu-

strieksporten er den langsigtede priselasticitet således skaleret fra -2 (som i

ADAM-modellen) til -5 (som i DREAM-modellen).

Centrale dele af empirien vedrørende langsigtede udenrigshandelselasticiteter er

belyst i

Finansredegørelse 2014, Bilag 5C.

Heraf fremgår blandt andet:

”Der er både empirisk og teoretisk funderede grunde til, at udenrigshandelens priselasticiteter på

længere sigt kan være større end standardværdierne i ADAM.

For det første er den såkaldte Armington-model, som udgør grundlaget for modelleringen i

ADAM […], baseret på en stiliseret antagelse om, at varer og tjenester er landespecifikke, dvs.

hvert land producerer unikke varer og tjenester. På langt sigt er det imidlertid ikke særligt reali-

stisk, at bestemte varer (med enkelte undtagelser som fx visse føde- og råvarer) kun kan produce-

res i ét bestemt land.

For det andet er der velkendte udfordringer med at estimere retvisende langsigtede elasticiteter ved

enkeltligningsestimation på aggregerede tidsserier

. Studier, der prøver at imødekomme nogle af

problemerne ved denne metode – især i forhold til tidshorisonten – giver anledning til højere

priselasticiteter end dem, som anvendes i ADAM.

For det tredje kan den anvendte estimationsmetode have betydning for størrelsen af de estimerede

priselasticiteter [og om] disse kan fortolkes som kort- eller langsigtede elasticiteter. Dermed bør

de anvendte priselasticiteter afspejle den konkrete analyse, som modellen anvendes til. ADAM-

modellens standardværdier vurderes i den sammenhæng at være passende for kortsigtede kon-

junkturanalyser. Analyser med fokus på det mellemlange til lange sigt bør i højere grad tage

udgangspunkt i estimationsmetoder, der er mere rettet mod at give et bud på egentlige langsigtede

priselasticiteter. Således peger en del empiri [dvs. empirien på dette felt] (og teorien) på, at de

langsigtede priselasticiteter er væsentligt højere end ADAM-modellens standardværdier.”

Af Finansredegørelsen fremgår internationale skøn for relativt langsigtede elastici-

teter på op til 11�½. Ved permanente stød til økonomien, fx strukturreformer, kan

Det bemærkes, at dette også er påpeget af Danmarks Statistiks ADAM-gruppe i

Rapport om ADAMs tilpasningstid, Dan-

marks Statistik, modelgruppen, 2013.

Vanskelighederne optræder bl.a., fordi tidsseriedata afspejler en blanding af kort- og

langvarige stød, som gør det vanskeligt at isolere langsigtsvirkninger af strukturelle stød.

Side 3 af 11

også de kortsigtede elasticiteter være anderledes end estimeret på tidsseriedata,

som påvirkes af midlertidige stød.

Nogle umiddelbare og håndgribelige tegn på, at ADAM-modellens elasticiteter

ikke er velegnede for det lange sigt eller i forhold til strukturreformer er fx:



Hvis langsigts-priselasticiteten for industrivarer er omkring 2 (som i

ADAM) ville det som hovedregel gælde, at danske virksomheder kunne

opnå markant højere indtjening ved at sætte priserne op. For hver 1 pct.

prisen sættes op, falder omsætningen i så fald med 1 pct. (1 pct. højere pri-

ser, 2 pct. lavere afsætning), mens omkostningerne falder med 2 pct. (på

sigt, hvor kapitalomkostningerne er variable, og ved konstant skalaafkast).

Når omkostningerne i udgangspunktet er fx 95 pct. af omsætningen stiger

profitten fra 5 kr. pr. 100 kr. salg i udgangspunktet til knap 6 kr. ved en

prisstigning på blot 1 pct. Hvis alle industrivirksomheder stod over for en

langsigtspriselasticitet som ADAMs på ca. 2 burde de øge priserne med 90

pct. for at maksimere deres indtjening ved den beskrevne omkostnings-

struktur. Dette er ikke et realistisk billede af virksomhedernes forbigåede

profitmuligheder. ADAMs aggregerede priselasticitet kan kun være konsi-

stent med virksomheders indtjeningsoptimering, hvis danske industrivirk-

somheder først og fremmest konkurrerer med hinanden og ikke med

udenlandske konkurrenter – altså fx at grunden til, at dansk virksomhed A

ikke sætter prisen markant op er, at den er i skarp konkurrence med dansk

virksomhed B, mens A og B tilsammen kun vil opleve et moderat fald i af-

sætningen, hvis de danske omkostninger stiger og de begge må sætte pri-

sen op samtidigt

. Det er Finansministeriets vurdering, at dette kun kan

være et realistisk billede af konkurrencesituationen for en relativt lille del

af dansk industri.



Set over længere perioder har lande med høj vækst i produktionsmulighe-

derne som følge af reformer og markedsliberalisering – fx nye økonomier i

blandt andet Asien – ikke oplevet betydelige fald i deres reale effektive va-

lutakurser for, at det øgede udbud kunne finde afsætning (hvilket ellers

ville være tilfældet, hvis priselasticiteterne i udenrigshandelen var begræn-

sede). Det fortolkes i den internationale litteratur som tegn på, at refor-

merne og det øgede produktionspotentiale samtidig medfører et øget antal

virksomheder og produktvarianter, som kan afsættes uden at dette kræver

lavere realløn,

jf. fx Growth, Expansion of Markets, and Income Elasticities in

World Trade, IMF Working paper 05/11.

Det samme kan gøre sig gældende

for rige lande, der gennemfører reformer, som øger de samlede produkti-

onsmuligheder, herunder Danmark

. I ADAM er der derimod et perma-

Med konstant skalaafkast og konstant efterspørgselselasticitet kan den optimale mark-up over omkostningerne for en

virksomhed på et marked med mindre end fuldkommen konkurrence beregnes ud fra (1+markup)=1/(1+1/elasticitet). Ud

fra de mark-ups, som er beregnet i

Økonomisk analyse: Produktivitet og konkurrence, 2016, www.fm.dk,

svarer en sådan beregning

til langsigtspriselasticiteter for den gennemsnitlige industrivirksomhed i intervallet ca. 32-40 og for den gennemsnitlige

servicevirksomhed i intervallet ca. 3-10. For hele brancher kan priselasticiteten i forhold til udenlandske konkurrenter dog

være mindre (fordi en del af konkurrencen er mellem danske virksomheder,

jf. teksten).

Omvendt kan elasticiteter på meget

langt sigt, hvor hele produktkategorier ændres markant af den teknologiske udvikling eller helt forsvinder, være højere. I

store dele af den økonomisk-teoretiske litteratur er uendelig høj elasticitet en standardantagelse for små åbne økonomier.

På tværs af EU-landene er der fx ikke sammenhæng mellem produktionsvækst og effektiv real valutakurs i 1980-2015.

Side 4 af 11



nent fald i den reale effektive valutakurs ved et stigende udbud, da tilpas-

ningen til det nye ligevægtsniveau i høj grad skal foregå igennem nettoek-

sporten via lavere relativpriser. I ADAM er der ikke indbygget en meka-

nisme, som tager højde for, at udenrigshandlen (og hjemmemarkedet)

over tid også kan øges gennem en generel opskalering af økonomien,

herunder et øget produktudbud fx fra nye virksomheder eller investeringer

fra udenlandske virksomheder.

I en vestlig verden med en høj grad af fri bevægelighed af produkter og

kapital, og med nogenlunde ensartet adgang til teknologi og kvalifikatio-

ner, er det næppe realistisk, at et lille land permanent kan sælge varer af en

given kvalitet til en højere pris end andre lande – hvilket ville være tilfæl-

det, hvis udenrigshandelselasticiteterne er begrænsede. Det hænger sam-

men med, at landene ikke i særlig høj grad producerer unikke varer, som

ikke på sigt kan produceres i andre lande.

En lav priselasticitet i udenrigshandelen vil isoleret set indebære, at fx en

voksende arbejdsstyrke fra en højere befolkningstilvækst vil kræve lavere

reallønsvækst sammenlignet med andre lande. På tværs af OECD-landene

er der imidlertid ikke tegn på, at lande med store befolkninger eller høj be-

folkningsvækst skulle have lavere realløn eller lavere reallønsfremgang.

Sammenligning af beregninger med henholdsvis almindelige og forhøjede uden-

rigshandelselasticiteter, herunder betydningen for, hvor hurtigt et øget arbejdsud-

bud omsættes i øget faktisk beskæftigelse, fremgår af

Finansredegørelsen 2014, kap. 5.

Der er resultaterne også sammenholdt med resultater fra andre økonomiske mo-

del-typer (VAR-modeller) samt erfaringer fra konkrete danske strukturreformer.

Generelt om modelbrug og øvrige eksempler

Det gælder generelt, at modelbrugeren altid skal være opmærksom på en models

begrænsninger og særlige karakteristika, når den skal anvendes til konkrete formål.

Eksempelvis kan man i ADAM-modellen teknisk beregne virkninger af finanspo-

litiske lempelser og afvigelser fra de finanspolitiske mål uden at dette automatisk i

modellen fører til tab af tillid og rentestigninger på de finansielle markeder. Det er

modelbrugerens ansvar at sikre, at de gennemførte modelberegninger giver me-

ning og inddrager relevante forhold.

Også i andre tilfælde har Finansministeriet af og til anvendt tilpassede versioner af

ADAM. Det gælder fx i forbindelse med selskabsskattelettelserne i

Vækstplan DK,

2013.

I det tilfælde blev modelberegningerne tilpasset, blandt andet fordi stan-

dard-ADAM antager, at virksomheder finansierer deres nye investeringer 100 pct.

med gæld. Derudover mangler modellen fremadskuende adfærd, så virksomhe-

derne fx ikke automatisk tager højde for, at selskabsskattelettelsen ville gælde i en

årrække og dermed også lette den fremtidige skat på investeringer foretaget her og

nu,

jf.

dokumentation i

Teknisk baggrundsrapport til Vækstplan DK, 2013,

www.fm.dk.

Det gælder generelt, at når der er anvendt en tilpasset version af ADAM-

modellen, vil dette altid fremgå af det offentliggjorte materiale.

Side 5 af 11

Mellemfristede fremskrivninger på ADAM

I forbindelse med Finansministeriets langsigtede fremskrivninger og holdbarheds-

beregninger fungerer ADAM på linje med konjunkturvurderingen primært som en

”bogholderimæssig” ramme, som holder styr på de offentlige finanser og overhol-

delse af de økonomiske identiteter.

De centrale forudsætninger, der indgår i fremskrivningerne, fastlægges i vidt om-

fang uden for modellen og lægges eksogent ind. Det gælder fx udviklingen i be-

folkning, arbejdsstyrke, strukturel ledighed, overførselsmodtagere og produktivi-

tetsvækst,

jf. nærmere i Regneprincipper og Modelanvendelse i Finansministeriet, 2012.

I de langsigtede fremskrivninger er der tale om stiliserede forløb, hvor det i for-

længelse af konjunkturårene typisk antages, at økonomien gradvist bevæger sig

mod sit strukturelle niveau (dvs. output- og beskæftigelsesgabet lukkes), og at be-

skæftigelse og ledighed herefter svarer til deres strukturelle niveauer.

I dannelsen af en mellemfristet fremskrivning baseres de konkrete antagelser om

konjunkturnormaliseringen på erfaringer fra tidligere konjunkturforløb, den plan-

lagte finanspolitik, udviklingen i strukturel beskæftigelse, normalisering af for-

brugs- og investeringskvoter samt udlands- og renteforudsætninger mv. Ved mar-

ginalstød til fremskrivningen beregnes virkninger på den strukturelle offentlige

saldo og strukturel beskæftigelse mv.

Der gøres ikke forsøg på at fremskrive konjunkturerne efter, at tilpasningen til det

strukturelle niveau har fundet sted. Herunder ses bort fra mulige afvigelser mellem

faktisk og strukturel ledighed længere ud i fremtiden.

Konkret indebærer dette, at efterspørgslen fra privat og offentligt forbrug, inve-

steringer og nettoeksport samlet udvikler sig på linje med produktionspotentialet

fra og med det år, hvor konjunkturnormaliseringen er opnået. Privatforbruget (og

privat opsparing) følger på sigt en sti, der indregner, at øget pensionsformue i pct.

af BNP (regnet efter skat og pensionsmodregning) delvist fortrænger øvrig privat

finansiel formue. De private investeringer følger på sigt en sti med cirka konstant

andel af BNP

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister

Teknisk indeholder FM-ADAM således, når den bruges til holdbarhedsberegningerne, en anden forbrugsrelation end

standard-ADAM (der skiftes ved at ændre en dummy fra 0 til 1). Princippet er som nævnt, at opbygningen af den private

sektors pensionsformue i pct. af BNP delvist fortrænger øvrig privat finansiel formue. Pensionsfremskrivningen foretages

ved hjælp af DREAM-modellens pensionsmodel med FM-forudsætninger om BNP-vækst, afkast, indbetalingsandele mv.

Investeringskvoten styres på plads via justeringsled. Afvigelser mellem den indenlandske efterspørgsel og produktionspo-

tentialet slår ud i nettoeksport og betalingsbalance.

Side 6 af 11

Bilag 1. Oversigt over ligningsforskelle

Nedenfor vises en oversigt over forskelle i ligninger mellem”FM-ADAM” og

Danmarks Statistiks ADAM-model. Der bemærkes følgende:



Hovedparten af forskellene er af praktisk/teknisk karakter, der hovedsagligt

vedrører den måde, den offentlige økonomi lægges ind i modellen på.



De forskelle, der har økonomisk indhold, vedrører brugen af FM-ADAM til

holdbarhedsberegningerne og er beskrevet i svaret i afsnittet

Mellemfristede frem-

skrivninger på ADAM.

() Husholdninger – To forskellige begreber for disponibel indkomst (privat

sektor som helhed + en for husholdninger).

= (Yd_hc-Tin_hc)+TIPH+Sywp+Typn_cf-I+TFK_O_Z-Tk_z_o-tkn_e+TONO1 $

yd_k

= Yr_h +Yw-Ywn_e+typn_cf+(tiin_h+Tiu_z_h2)-(sy_h-sywp)-

(tp_h_o+Tpc_h_e)+Ty_o_h+Typc_e_h+Trn_h+Ssyd+(ssya-tiu_z_h2*0.38) $

Tiu_z_h2

= Tiu_z_h $

() Udviklingen i de finansielle aktiver i de mellemfristede år.

TFPH_P

= (Y/Y(-1)-1)*WHH_P(-1)-Y*((1-TWPPS1)*FPRI_P*DIF(Wpcr_bf/Y)

+(1-TWPPS3)*FPRI_P*DIF(Wpco1_bf/Y)+(1-TWPPS2)*FAMP_P*DIF(Wpir_bf/Y)

+(1-TWPPS3)*FAMP_P*DIF(Wpio1_bf/Y)+(1-TWPPS3)*FATP_P

*DIF(Wpcr_atp/Y)+(1-TWPPS3)*FATP_P*DIF(Wpcr_sp/Y)

+FPRI_P*DIF(WPCO2_BF/Y)+FPRI_P*DIF(WPIO2_BF/Y)+(1-TWPPS3)*FATP_P

*DIF(Wpcr_dmp/Y)+(1-TWPPS3)*FATP_P*DIF(Wpcr_ld/Y))*PEN_FOR

+JTFPH_P1 $

DIF(WHH_P) = TFPH_P $ // ændring af finansielle aktiver.

() Udviklingen i de finansielle passiver i de mellemfristede år. Har betydning

for rentefradrag. Tidligere havde standard ADAM ikke opdelt husholdningernes

nettoformue.

TFPH_N

= (Y/Y(-1)-1)*WHH_N(-1)+Y*((1-TWPPS1)*FPRI_N*DIF(Wpcr_bf/Y)

+(1-TWPPS3)*FPRI_N*DIF(Wpco1_bf/Y)

+(1-TWPPS2)*FAMP_N*DIF(Wpir_bf/Y)+(1-TWPPS3)*FAMP_N*DIF(Wpio1_bf/Y)

+(1-TWPPS3)*FATP_N*DIF(Wpcr_atp/Y)+(1-TWPPS3)*FATP_N*DIF(Wpcr_sp/Y)

+ FPRI_N*DIF(WPCO2_BF/Y)+FPRI_N*DIF(WPIO2_BF/Y)+(1-TWPPS3)

*FATP_N*DIF(Wpcr_dmp/Y)+(1-TWPPS3)*FATP_N*DIF(Wpcr_ld/Y))*PEN_FOR

+JTFPH_N1 $

DIF(WHH_N) = TFPH_N $

// ændring af finansielle passiver.

() Selskabernes nettoformue og udvikling heri.

TFPC

= (Y/Y(-1)-1)*WC(-1) + JTFPC_1 $

= WC(-1)+TFPC+JDRES $

() Formue - privat sektor i alt

= WC+(WHH_P-WHH_N) $

() Husholdningernes renteindtægter ekskl. pensionsrenter - nr-opgørelse

TIPH_P

= KTIPH_P*iwbz*(1-BWHHS_P)*WHH_P(-1) $

() Selskabsudbytter mm. til husholdninger - nr-opgørelse

TUPH_P

= KTUPH_P*iwbz*BWHHS_P*WHH_P(-1) $

() Husholdningernes renteudgifter - nr-opgørelse

TIPH_N

= KTIPH_N*iwbz*WHH_N(-1) $

() Selskabernes nettorenter

TIPC

= KTIPC*iwbz*WC(-1) $

() Nettorenter i privat sektor ekskl. pensionsrenter

Tiph

= TIPH_P+TUPH_P-TIPH_N+TIPC $

() SKATTEPLIGTIGE RENTER

TIPPPS_P

= KTIPPPS_P1*TIPH_P $

TIPPPS_N

= KTIPPPS_N1*TIPH_N $

() AKTIEINDKOMST - Base i aktieavancebeskatning

TIH_S

= KTIH_S1*TUPH_P $

() TEKNIK – fortrængning af pensionsopsparingen. I de mellemfristede fremskriv-

ninger antages (jf. KP16) at for hver krone husholdningerne sparer op i pensi-

on, nedsparer de 25 øre i øvrig opsparing. De 25 øre skal fordeles mellem akti-

ver og passiver.

FPRI_P

= 1-1/EXP(WHH_P(-1)/Y*KFPRI_P) $

FAMP_P

= 1-1/EXP(WHH_P(-1)/Y*KFAMP_P) $

FATP_P

= 1-1/EXP(WHH_P(-1)/Y*KFATP_P) $

FPRI_N

= FPRI-FPRI_P $

FAMP_N

= FAMP-FAMP_P $

FATP_N

= FATP-FATP_P $

() Udviklingen i det private forbrug efter planlægningshorisonten.

ZCP

= YD-(Tfph_p-tfph_n+tfpc) $

() Indkomstskat. Husholdningernes skattepligtige indkomst (ysx).

Ysx

= kyw2*(Yw-Tpt_o+Yrpss-Sya-(saqw+Tpcr_atp+Tpcr_dmp)

-(Tpcr_bf+Tpco1_bf))+ktya2*(tyd+tyu+typef+typov+tym+tyrku

+tyrkk+tyrkrs+typfo+tyrrs+Tyuki)+ktyb2*(typt+typi)+ktyc2*(typfp

+typpt)+kpua2*(Typcr_atp+Typcr_sp+Typcr_dmp)+kpub2*Typcr_bf

Side 7 af 11

Ssyx

Ssy_a

Ssy_b

Ssy

eller

YBALM

YBUNG

PERSF

+kpuc2*Typir_bf-kpic2*(Tpir_bf+Tpio1_bf)+ktip_p*tippps_p

-ktip_n*tippps_n-ksv*(Tpaf+Tpef+persf)+kysx*(Yw+Yrr) $

= ((tssp0+tss0)+(tssp1*kbysp+tss1*kbys))*Ysx*kssyx $

= Ssys + Ssysp + Ssyej + Ssya + Ssyv + Ssyd $

= Ssyx + Ssyej + Ssya + Ssyv + Ssyd $

= DSSY*Ssy_a+(1-DSSY)*Ssy_b $ // alt efter om det er konjunkturår

mellemfristede år.

= YBALM(-1)*pcrs/pcrs(-1) $

= YBUNG(-1)*pcrs/pcrs(-1) $

= KPERSF*((U-U17+QUDL)*YBALM+0.25*U17*YBUNG) $

() Rentestrømme

Tioii

= Tiski + Ti_z_oo $

Tioii1

= TIOII $

Tin_ea

= Tiin_e + (Tip_cf_z-Tip_cf_h) + Tiu_z_e - Tiu_e_z $

Tin_eb

= -(tiskn+tirn_o+tiuo_z_o+tiuo_z_oo+tin_oo+tip+tiph) $

TIN_E

= DHBI*TIN_EA+(1-DHBI)*TIN_EB $

Tipppsa

= (Tiin_h-Tiip_h)*ktippps $

() Renteindtægter netto og udbytter

Tipppsb

= ktipppsb*(tippps_p-tippps_n) $

Tippps

= DHBI*Tipppsa+(1-DHBI)*Tipppsb $

Tiskia

= Tii_oka+Tii_z_os+Tiu_z_os-(Tiuo_z_o - Tiuo_z_ok -Tiuo_z_oo) $

Tiskib

= ktiski*iwbz*woski(-1) $

TISKI

= DHBI*TISKIA+(1-DHBI)*TISKIB $

Tiskua

= Ti_ok_za+Tiid_os_za+Tiie_os_za $

Tiskub

= ktisku*iwbz*wosku(-1) $

TISKU

= DHBI*TISKUA+(1-DHBI)*TISKUB $

Tii_oka

= Tin_ok + Ti_ok_z - Tiuo_z_ok - Tirn_ok $

Tii_okb

= ktiki*tiskib $

Tii_ok

= DHBI*Tii_oka+(1-DHBI)*Tii_okb $

Tono1b

= ktono*tiskib $

TONO1

= DHBI*TONO1A+(1-DHBI)*TONO1B $

Ti_ok_zb

= ktiku*tiskub $

Ti_ok_z

= DHBI*Ti_ok_za+(1-DHBI)*Ti_ok_zb $

Tiid_os_za = Tiid_os_za(-1)*(1-brwbd_os_z)+kiwbnd*iwbos*Tfbgd_os_z(-1)

/ktfbgd_os_z $

Tiid_os_zb = ktisui*tiskub $

Tiid_os_z

= DHBI*Tiid_os_za+(1-DHBI)*Tiid_os_zb $

Tiie_os_za = Tiie_os_za(-1)*(1-brwbe_os_z)+kiwbnu*iwbos*Tfbge_os_z(-1)

/ktfbge_os_z $

Tiie_os_zb = ktisuu*tiskub $

Tiie_os_z

= DHBI*Tiie_os_za+(1-DHBI)*Tiie_os_zb $

TIU_Z_OS

= (1-DTIU_Z_OS)*Tiu_z_osa+DTIU_Z_OS*Tiu_z_osb $

Tiu_z_osa

= iuwsd*Ws_x_os(-1) + (Tiuo_z_o-Tiuo_z_ok-Tiuo_z_oo) $

Tiu_z_osb

= Tiu_z_osr + tiu_z_ose $

Tfs_cr_za

= bwsi_cr/(1-bwsi_cr)*btfs_cr*(Tfn_cr+Dif(Knucr)) $

Tfs_cr_zb

= Dlog(knucr)*Ws_cf_z(-1) $

Tfs_cr_z

= (1-DTFS)*Tfs_cr_za + DTFS*Tfs_cr_zb $

Tfs_cf_z

= (1-DTFS)*Tfs_cf_zA+DTFS*Tfs_cf_zB $

iwbzsu

= ((1-tsycu)*iwbz-D8291*(pttyl/pttyl(-1)-1))

/(1+D8291*(pttyl/pttyl(-1)-1)) $

() Teknik til skatteberegning.

yse

= dbys*yse(-1)*ys/ys(-1)+(1-dbys)*zyse $

yspe

= dbys*yspe(-1)*ysp/ysp(-1)+(1-dbys)*zyspe $

usye

= dbys*usye(-1)*usy/usy(-1)+(1-dbys)*zusye $

pcrse

= dbys*pcrse(-1)*pcrs/pcrs(-1)+(1-dbys)*zpcrse $

ysse

= dbys*ysse(-1)*yss/yss(-1)+(1-dbys)*zysse $

yspse

= dbys*yspse(-1)*ysps/ysps(-1)+(1-dbys)*zyspse $

ussye

= dbys*ussye(-1)*ussy/ussy(-1)+(1-dbys)*zussye $

yswe

= dbys*yswe(-1)*ysw/ysw(-1)+(1-dbys)*zyswe $

yspwe

= dbys*yspwe(-1)*yspw/yspw(-1)+(1-dbys)*zyspwe $

uwsye

= dbys*uwsye(-1)*uwsy/uwsy(-1)+(1-dbys)*zuwsye $

ysle

= dbys*ysle(-1)*ysl/ysl(-1)+(1-dbys)*zysle $

ysple

= dbys*ysple(-1)*yspl/yspl(-1)+(1-dbys)*zysple $

ulsye

= dbys*ulsye(-1)*ulsy/ulsy(-1)+(1-dbys)*zulsye $

ysefe

= dbys*ysefe(-1)*ysef/ysef(-1)+(1-dbys)*zysefe $

yspefe

= dbys*yspefe(-1)*yspef/yspef(-1)+(1-dbys)*zyspefe $

uefsye

= dbys*uefsye(-1)*uefsy/uefsy(-1)+(1-dbys)*zuefsye $

ysfpe

= dbys*ysfpe(-1)*ysfp/ysfp(-1)+(1-dbys)*zysfpe $

yspfpe

= dbys*yspfpe(-1)*yspfp/yspfp(-1)+(1-dbys)*zyspfpe $

ufpsye

= dbys*ufpsye(-1)*ufpsy/ufpsy(-1)+(1-dbys)*zufpsye $

ysqe

= dbys*ysqe(-1)*ysq/ysq(-1)+(1-dbys)*zysqe $

yspqe

= dbys*yspqe(-1)*yspq/yspq(-1)+(1-dbys)*zyspqe $

uqsye

= dbys*uqsye(-1)*uqsy/uqsy(-1)+(1-dbys)*zuqsye $

Ssyv

= tsyc*(Ysyc_cf+Ysyc_cr)*kssyv $

SSYAB

= KSSYAB*TSSYA*TIH_S $

Ssyaa

= (Knmp+Knbp)*iwbz*kssya $

SSYA

= DSSYA*SSYAA + (1-DSSYA)*SSYAB $

Syca

= Syc_cf + Syc_cr + Syc_h $

Syc_q

= ksyc_q*(yf-yfo1-yfe) $

SYCB

= Syc_q + Syc_e $

Side 8 af 11

SYC

= DSYC*SYCA + (1-DSYC)*SYCB $

() Offentlige nyinvesteringer ekskl. f&u. I standard ADAM findes de kun inklu-

siv.

fIfro1ny

= (fImro1*pimro1(-1)+fIbo1*pibo1(-1)-Io1a*(pibo1(-1)/pibo1)

*kfifo1ny )/pifro1ny(-1) $

Ifro1ny

= imro1 + ibo1 - io1a;

pifro1ny

= Ifro1ny/fIfro1ny $

Il_h

= bqsa*(Xa_il+M01_il)+bqsqz*Xqz_il $

() Mere detaljeret opgørelse af kontanthjælpsmodtagere.

= DTYRKRS*Uka + (1-DTYRKRS)*Ukb $

Uka

= Ukr + Ulk + Uak $

Ukb

= Ukr + Ulk + Uak + Ukf $

Tyrkrs

= DTYRKRS*TYRKRSA + (1-DTYRKRS)*TYRKRSB $

Tyrkrsa

= Tyrkrsd*pttyl*(1-Dsr2) $

Tyrkrsb

= Tyrkrsf + Tyrkrsq $

Tyrkrsf

= .001*ttyrkrsf*pttyl*Ukf $

Tyrkrsq

= tyrkrsqd*pttyl $

() PENSIONSSEKTOR

() Indbetalinger

Tpcr_bfa

= ktpcr_bfa*(1+JRtpcr_bf)*Ysya*(1-tsya) $

TPcr_bfb

= ktpcr_bfb*(Yw-Tpt_o)*(1-tsya) $

Tpcr_bf

= DPENS*TPCR_BFA+(1-DPENS)*TPCR_BFB $

() Udbetalinger

Typcr_bfa

= (1-dtypcr_bf)* (btypcr_bf*(Wpcr_bf(-1)-0.5*Owpcr_bf(-1))

*(iwpd_bf/(1-(1+iwpd_bf)**(-nhl)))+JTypcr_bf)

+dtypcr_bf*(ZTypcr_bfa) $

Typcr_bfb

= btypcr_bfb*Wpcr_bf(-1) $

Typcr_bf

= DPENS*TYPCR_BFA+(1-DPENS)*TYPCR_BFB $

() PAL

Sywpcr_bfa = Sywp_f*Wpcr_bf(-1)/Wp_f(-1) $

Sywpcr_bfb = Sywp_f*Wpcr_bf(-1)/Wp_bf(-1) $

Sywpcr_bf

= DPENS*SYWPCR_BFA+(1-DPENS)*SYWPCR_BFB $

() ###

Tpco1_bfa

= ktpco1_bfa*(1+JRtpco1_bf)*Ysya*(1-tsya) $

Tpco1_bfb

= ktpco1_bfb*(Yw-Tpt_o)*(1-tsya) $

Tpco1_bf

= DPENS*TPCO1_BFA+(1-DPENS)*TPCO1_BFB $

sywpco1_bfa = Sywp_f*Wpco1_bf(-1)/Wp_f(-1) $

sywpco1_bfb = Sywp_f*Wpco1_bf(-1)/Wp_bf(-1) $

Sywpco1_bf = DPENS*SYWPCO1_BFA + (1-DPENS)*SYWPCO1_BFB $

Tpco2_bfa

= btpco2_bfa*(1+JRtpco2_bf)*Ysya*(1-tss0u) $

Tpco2_bfb

= ktpco2_bfb*(Yw-Tpt_o)*(1-tsya) $

Tpco2_bf

= DPENS*TPCO2_BFA+(1-DPENS)*TPCO2_BFB $

Sywpco2_bfa = Sywp_f*Wpco2_bfa(-1)/Wp_f(-1) $

sywpco2_bfb = Sywp_f*Wpco2_bf(-1)/Wp_bf(-1) $

Sywpco2_bf = DPENS*SYWPCO2_BFA + (1-DPENS)*SYWPCO2_BFB $

() Indbetalinger

Tpir_bfa

= btpir_bf*(1+JRtpir_bfa)*Ysya*(1-tsya) $

Tpir_bfb

= btpir_bfb*(Yw-Tpt_o) $

TPIR_BF

= DPENS*TPIR_BFA+(1-DPENS)*TPIR_BFB $

() udbetalinger

Sywpir_bf

= Sywp_f*Wpir_bf(-1)/Wp_f(-1) $

Typir_bfa

= (1-dtypir_bfa)*(btypir_bf*(Wpir_bf(-1)-0.5*Owpir_bf(-1))

*(iwpd_bf/(1-(1+iwpd_bf)**(-nhl)))+JTypir_bf)+dtypir_bfa

*(ZTypir_bfa) $

Typir_bfb

= btypir_bfb*Wpir_bf(-1) $

TYPIR_BF

= DPENS*TYPIR_BFA+(1-DPENS)*TYPIR_BFB $

Sywpir_bfa = Sywp_f*Wpir_bf(-1)/Wp_f(-1) $

Sywpir_bfb = Sywp_f*Wpir_bf(-1)/Wp_bf(-1) $

SYWPIR_BF

= DPENS*SYWPIR_BFA+(1-DPENS)*SYWPIR_BFB $

() HERAF Privattegnede ordninger med engangsudbetalinger, MED udskudt skat

Tpio1_bfa

= btpio1_bfa*(1+JRtpio1_bfa)*Ysya*(1-tsya) $

Tpio1_bfb

= btpio1_bfb*(Yw-Tpt_o) $

Tpio1_bf

= DPENS*TPIO1_BFA+(1-DPENS)*TPIO1_BFB $

Sywpio1_bfa = Sywp_f*Wpio1_bf(-1)/Wp_f(-1) $

Sywpio1_bfb = Sywp_f*Wpio1_bf(-1)/Wp_bf(-1) $

Sywpio1_bf = DPENS*Sywpio1_bfA+(1-DPENS)*Sywpio1_bfB $

Tpio2_bfa

= btpio2_bfa*(1+JRtpio2_bfa)*Ysya *(1-tss0u) $

Tpio2_bfb

= btpio2_bfb*(Yw-Tpt_o) $

Tpio2_bf

= DPENS*TPIO2_BFA+(1-DPENS)*TPIO2_BFB $

Sywpio2_bfa = Sywp_f*Wpio2_bf(-1)/Wp_f(-1) $

Sywpio2_bfb = Sywp_f*Wpio2_bf(-1)/Wp_bf(-1) $

Sywpio2_bf = DPENS*Sywpio2_bfA+(1-DPENS)*Sywpio2_bfB $

Tpcr_atpa

= ktp_atpa*(1-tsya)*(Qw*(1-bq/2)+kktp_atp_ul*Ulb)*.001 $

Tpcr_atpb

= ktp_atpb*(1-tsya)*Ua*.001 $

Tpcr_atp

= DPENS*TPCR_ATPA+(1-DPENS)*TPCR_ATPB $

() PAL-skat på forskellige pensionsformuer

Sywpcr_ld

= ksywpld *(tsywp*Tipcr_ld + tsywpa*Owpcr_ld ) $

Sywpcr_dmp = ksywpdmp*(tsywp*Tipcr_dmp + tsywpa*Owpcr_dmp) $

Side 9 af 11

Sywpcr_sp

Sywpcr_atp

Sywp_bf

Sywp_f

Sywp_b

Sywp

Syp

Sywpcr_lda

Sywpcr_dmpa

Sywpcr_spa

Sywpcr_atpa

Sywp_bfa

Sywp_fa

Sywp_ba

Sywpa

Sywpb

Sywpcr_ldb

Sywpcr_dmpb

Sywpcr_spb

Sywpcr_atpb

Sywp_bfb

Sywp_fb

Sywp_bb

Sywp

Sywpcr_ld

Sywpcr_sp

Sywpcr_dmp

Sywpcr_atp

Sywp_bf

Sywp_f

Sywp_b

() #

Syp

= ksywpsp *(tsywp*Tipcr_sp + tsywpa*Owpcr_sp ) $

= ksywpatp*(tsywp*Tipcr_atp+tsywpa*(Owpse_atp+Owpsdk_atp

+Owpb_atp)) $

= ksywp_bf*(tsywp*bsywp*(Tip_f+Tip_b)+tsywpa*(Owpcr_bf+Owpco_bf

+Owpir_bf+Owpio_bf)) $

= ksywp_f *(tsywp*bsywp*Tip_f + tsywpa*(Owpse_f+Owpsdk_f+Owpb_f)) $

= Sywp_bf-Sywp_f $

= Sywp_bf+Sywpcr_ld+Sywpcr_dmp+Sywpcr_sp+Sywpcr_atp $

= ksyp*tsyp*(Typco1_bf+Typio1_bf+Typcr_ld+d0910*Typcr_sp) + Sypr $

= ksywplda *(tsywp*Tipcr_ld + tsywpa*Owpcr_ld ) $

= ksywpdmpa*(tsywp*Tipcr_dmp + tsywpa*Owpcr_dmp) $

= ksywpspa *(tsywp*Tipcr_sp + tsywpa*Owpcr_sp ) $

= ksywpatpa*(tsywp*Tipcr_atp+tsywpa*(Owpse_atp+Owpsdk_atp

+Owpb_atp)) $

= ksywp_bfa*(tsywp*bsywp*(Tip_f+Tip_b)+tsywpa*(Owpcr_bf+Owpco_bf

+Owpir_bf+Owpio_bf)) $

= ksywp_bfa*(tsywp*bsywp*Tip_f+tsywpa*(Owpse_f+Owpsdk_f+Owpb_f)) $

= Sywp_bf-Sywp_f $

= Sywp_bf+Sywpcr_ld+Sywpcr_dmp+Sywpcr_sp+Sywpcr_atp $

= ksywpb*tsywp*iwp_bf*(wp(-1)-wsywp)*(1-bsywpx) $

= ksywpldb*tsywp*iwp_bf*Wpcr_ld(-1) $

= ksywpdmpb*tsywp*iwp_bf*Wpcr_dmp(-1) $

= ksywpspb*tsywp*iwp_bf*Wpcr_sp(-1) $

= ksywpatpb*tsywp*iwp_bf*Wpcr_atp(-1) $

= Sywp-Sywpcr_atp-Sywpcr_ld-Sywpcr_sp-Sywpcr_dmp $

= ksywp_fb*Sywp_bf $

= Sywp_bf-Sywp_f $

= (1-DSYWP)*Sywpa + DSYWP*Sywpb $

= (1-DSYWP)*Sywpcr_lda + DSYWP*Sywpcr_ldb $

= (1-DSYWP)*Sywpcr_spa + DSYWP*Sywpcr_spb $

= (1-DSYWP)*Sywpcr_dmpa + DSYWP*Sywpcr_dmpb $

= (1-DSYWP)*Sywpcr_atpa + DSYWP*Sywpcr_atpb $

= (1-DSYWP)*Sywp_bfa + DSYWP*Sywp_bfb $

= (1-DSYWP)*Sywp_fa + DSYWP*Sywp_fb $

= (1-DSYWP)*Sywp_ba + DSYWP*Sywp_bb $

- opslitning af afgift på kapitalpension

= ksyp_bf*tsyp*(Typco1_bf+Typio1_bf+d0910*Typcr_sp)

+ksyp_ld*tsyp*Typcr_ld+Sypr $

() Nemmere indarbejdelse af skattestoppet på punktafgifter (STTPCF = 1 ingen

skattestop).

tpcf

= (1-Dtp1)*((1+STTPCF*(pcpn(-1)/pcpn(-2)-1))*tpcf(-1)+JDtpcf)

+Dtp1*Ztpcf $

tpch

= (1-Dtp1)*((1+STTPCH*(pcpn(-1)/pcpn(-2)-1))*tpch(-1)+JDtpch)

+Dtp1*Ztpch $

() Hjælpeligning til boligskatter.

dlog(Spzej) = 1.000000*dlog(tspzej)+(1.000000-0.72469*dgej)*dlog(Knbej)

-0.16000*log(spzej(-1)/Spzejw(-1))+gSpzej $

Wnnb_e

= -(Wn_e-Wg_e_cf) $

---

() Tilføjet pga. tabeller.

Ikn_o

= 0 $

Tr_o_er

= Tr_o_ef + Tr_o_eg + Trr_o_e $

Ta_z_o

= Tr_eu_o + Tr_er_o + Tr_hc_o $

Tfd_z_o

= Invo1 + TI_Z_O + Spt_o + Sy_o + Tp_h_o + Ta_z_o $

Tf_z_o

= Tfd_z_o + Tk_z_o $

Tfny_z_o

= Tf_z_o - Invo1 + Xo1_p + Xo1i + Spzu_xo1 $

() Offentlige driftsudgifter

Ta_o_z

= Try_o_eu + Trr_o_eu + Trg_o_eu + Tr_o_er + Tr_o_hc $

Tfd_o_z

= Co + Spu_o + Ty_o + TI_O_Z + Ta_o_z $

() opsplitning af kapitaloverførsler til selskaber i investeringstilskud og

andre

Tk_o_c

= Tk_o_cr + Tk_o_ci + TK_O_FLY $

Tk_o_h

= Tk_o_hsp + Tk_o_hr $

Tfk_o_z

= Ifo1 + Ilo1 + Ikn_o + Izn_o + Tk_o_e + Tk_o_c + Tk_o_h $

() Offentlige drifts og kapitaludgifter

Tf_o_z

= Tfd_o_z + Tfk_o_z $

() Nettorenteudgifter på ØMU-GÆLD

Tiskn

= tiski-tisku $

Tfskn

= Tfn_os+Tfn_ok $

Tfskpn

= Tfskn-tiskn $

() Offentlig nettogæld (ex fonde)

Dif(Woski) = Dif(nwb_z_os) + TFWOSKI + kwo $

Dif(Wosku) = (Dif(woski)-JDWOSKI) - tfskn + Jdwosku $

DIF(WO)

= DIF(WOSKU) - DIF(NWB_Z_OS) + DIF((1-KWOSP)*NWB_Z_OS) $

DIF(SG)

= KWOY * Y - Tfn_os + KWO $

Wosk

= wosku - woski $

Wof

= Wof(-1) + Tfn_oo + Jwof $

() #

bwse_cf

= 1/(kbwse_cf**bwsd_e+.0000001) $

bwse_cr

= 1/(kbwse_cr**bwsd_e+.0000001) $

Side 10 af 11

bwse_ok

= 1/(kbwse_ok**bwsd_e+.0000001) $

iwpd_bf

= iwp_bf*(1-tsywp*bsywp) $

() FM modellering - til HBI

iwpd_bfa

= iwp_bf*(1-tsywp*bsywp) $

iwpd_bfb

= ((Tip-Sywp)/Wp(-1))+JIWPD_BFB $

iwpd_bf

= DPENS*iwpd_bfa + (1-DPENS)*iwpd_bfb $

() Tip og Tiip optræder ikke i DS-ADAM

Tip

= ktip*iwp_bf*wp(-1) $

Tiip

= Tipcr_bf-Sywpcr_bf + Tipco_bf-Sywpco_bf+Tipir_bf-Sywpir_bf

+Tipio_bf-Sywpio_bf+Tipcr_sp-Sywpcr_sp+Tipcr_dmp-Sywpcr_dmp

+Tipcr_ld-Sywpcr_ld+Tipcr_atp-Sywpcr_atp $

() Offentligt forbrug ekskl. afskrivninger

Coz

= Co - Invo1 $

fCozgl

= (fCogl*pcogl(-1)-fInvo1*pinvo1(-1))/pcozgl(-1) $

fCoz

= (fCo*pco(-1)-fInvo1*pinvo1(-1))/pcoz(-1) $

pCozgl

= Coz/fCozgl $

pCoz

= Coz/fCoz $

() Erhvervenes pso-betalinger, netto

Spppso_vep = spppso_vea+spppso_vee+spppso_veng+spppso_vene+spppso_venf

+spppso_venz+spppso_veb+spppso_veqs+spppso_veqf+spppso_veh

+spppso_veqz $

() Erhvervenes energiafgifter ekskl pso, netto

Spp_vepx

= spp_vep-spppso_vep $

() RELATIONER Så EKSPORTEFTERSPØRGSEL i de mellemfristede år kan samles i FEE

FEE2

= ZFEE2*FEE $

FEE59

= ZFEE59*FEE $

FEESQ

= ZFEESQ*FEE $

FEET

= ZFEET*FEE $

() Mere detaljerede lønninger.

lnda

= dlnda*zlnda+(1-dlnda)*lnda(-1)*(lnap/lnap(-1))*(1+jrlnda) $

lnada

= dlnada*zlnada+(1-dlnada)*lnada(-1)*(lnap/lnap(-1))*(1+jrlnada) $

lnfda

= dlnfda*zlnfda+(1-dlnfda)*lnfda(-1)*(lnap/lnap(-1))*(1+jrlnfda) $

lndak

= dlndak*zlndak+(1-dlndak)*lndak(-1)*(lnak/lnak(-1))*(1+jrlndak) $

lnadak

= dlnadak*zlnadak+(1-dlnadak)*lnadak(-1)*(lnak/lnak(-1))

*(1+jrlnadak) $

lnfdak

= dlnfdak*zlnfdak+(1-dlnfdak)*lnfdak(-1)*(lnak/lnak(-1))

*(1+jrlnfdak) $

lnidak

= dlnidak*zlnidak+(1-dlnidak)*lnidak(-1)*(lnak/lnak(-1))

*(1+jrlnidak) $

() BVT i privat sektor – opdelingen mellem privat og offentlig sektor indgår

ikke i standard ADAM

pyfp1

= yfp1/fyfp1 $

fYfp1

= (fYf*pyf(-1)-fYfo1*pyfo1(-1))/pyfp1(-1) $

YFPXE

= YFP-YFE $

FYFPXE

= (FYFP*PYFP(-1)-FYFE*PYFE(-1))/PYFPXE(-1) $

PYFPXE

= YFPXE/FYFPXE $

HQPXE

= HQP-HQE $

HQP1

= HQ-HQO1 $

kqyfp1

= fYfp1/HQp1 $

KQYFPXE

= FYFPXE/HQPXE $

() Beskæftigelsen i den private sektor, QP1:

QP1

= Q - QO1 $

() Gennemsnitlig arbejdstid i den private sektor, HGP1:

HGP1

= HQP1 / QP1 $

() Kvoter til tabeller, fx den offentlige saldo som pct. af BNP

TFONEDP

= Tfn_o + EDPUMTS + EDPSWAP + EDPINV $

TFONEDPY

= 100*TFONEDP/Y $

TFPR

= ENL - Tfn_o $

Tion2

= Tioii-TI_O_Z $

Tfonp

= Tfn_o-Tion2 $

TFONPY

= 100*TFONP/Y $

TION2Y

= 100*TION2/Y $

Tiskny

= Tiskn/Y*100 $

Tin_ooy

= Tin_oo/Y*100 $

Tfskny

= Tfskn/Y*100 $

Tfskpny

= Tfskpn/Y*100 $

TFPRY

= 100 * (ENL - Tfn_o)/ Y $

WOSKY

= WOSK/y*100 $

WOY

= WO/Y*100 $

SGY

= SG/Y*100 $

() Afsnit med rene tabelvariable

U6064

= U6064 $

U6599

= U6599 $

U6799

= U6799 $

= U0 $

U014

= U014 $

Ivoo

= Ivoo $

Tiuo_z_oo

= Tiuo_z_oo $

Tkn_oo

= Tkn_oo $

tylg_oo

= tylg_oo $

COO

= COO $

Side 11 af 11

Spu_oo

= Spu_oo $

FYIUDL

= FYIUDL $

IW10Y

= IW10Y $

IW3M

= IW3M $

EFFKUR

= EFFKUR $

FINEFF

= FINEFF $

LNUDL

= LNUDL $

IWRK30Y

= IWRK30Y $

EURO

= EURO $

= YT $

KKEVNE

= LNUDL/(EFFKUR*LNIDAK) $

() Mere detaljeret opdeling af outputgabet.

ULGAP

= BULA-NAIRU $

ULBGAP

= ULB/UAB*100-NAIRUB $

UAGAP

= (UA-UAT)/U1564*100 $

ULT

= UAT*NAIRU/100 $

ULBT

= UAT*NAIRUB/100 $

= UAT-ULT $

QGAP

= (Q/QT-1)*100 $

HQT

= HG*QT $

HQGAP

= (HQ/HQT-1)*100 $

FYGAP

= TFPGAP + 0.599*QGAP $

FYT

= FY/EXP(FYGAP/100) $

() Husholdningernes indkomster

YW1_TWEN

= Yw+Ywn_e $

TIP_CF_Hxk = TIP_CF_H - Tipc_fatp$

TYL

= ty_o+Typc_bf+ty_o_e+typc_cf_e-typc_e_h+Trn_h $

SDHxP

= Sy_o-SYC-Syn_e-Sywp $

SDHPI

= Sywp-Sywp_f $

TBHK

= btpc_f*(Tpcr_bf+Tpco_bf)+Tpcr_atp $

TBHKxTYP

= btpc_f*(Tpcr_bf+Tpco_bf)+Tpcr_atp-Typc_cf_h $

YDPH1_MIT

= Yr_h+YW1_TWEN+TIIN_H+TIU_z_H+TIP_CF_HXK+ty_o+Typc_cf_h+ty_o_e

+typc_cf_e-typc_e_h+Trn_h-SDHXP-SDHPI-Tpt_o-SAQW-Tp_h_o-SASR-TBHK $

FYDPH1_MIT = YDPH1_MIT/PCP $

FYW1_TWEN

= YW1_TWEN/PCP $

FTIP_CF_Hxk = TIP_CF_Hxk/PCP $

FYPH

= YPH/PCP $

FTYL

= TYL/PCP $

FSDHxP

= SDHxP/PCP $

FSDHPI

= SDHPI/PCP $

FTBHK

= TBHK/PCP $

FTBHKxTYP

= TBHKxTYP/PCP $

SPH

FSPH

BSPH

YKOR

KORS

= Yd_h-CP-Typc_cf_h+Tpc_h_cf $

= SPH/PCP $

= SPH/Yd_h $

= (Yr_h+YW1_TWEN+tiin_h+tiu_z_h+ty_o+Typc_cf_h-(Sy_o-SYC-Syn_e

-Sywp)-Tpt_o-saqw-TPAF+TPEF-TBHK-(Tpcr_dmp+Tpcr_sp)) $

=TIP_CF_H-Tipc_fatp+ty_o_e+typc_cf_e-typc_e_h+Trn_h-(Sywp-Sywp_f

-Sywpcr_atp)-Tp_h_o-sasr $