Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1664884_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 455 (Alm.) af 19. august
2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget beskæftigelsesfradraget skal hæves for, at en
typisk lavtlønnet fuldtidsansat kan få en skattelettelse på 10.000 kr. om måneden
og det forventede mindreprovenu på de offentlige finanser af en sådan forhøjelse
af beskæftigelsesfradraget?
Svar
Der er i spørgsmålet ikke angivet en månedsløn for en typisk lavtlønnet fuldtids-
ansat. Hvis det antages, at en typisk lavtlønnet tjener omkring 280.000 kr. årligt,
hvilket svarer til den tiende indkomstdecil for fuldtidsansatte, så betaler vedkom-
mende knap 70.000 kr. i skat om året inkl. AM-bidrag (2023-regler i 2017-niveau).
Det er derfor ikke muligt for denne person, at opnå en skattelettelse på 10.000 kr.
om måneden. Først ved en indkomst på omkring 433.000 kr. om året, vil den må-
nedlige skattebetaling udgøre 10.000 kr.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk