Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 454 (Alm.) af 19. august
2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det forventede mindreprovenu på de offentlige finanser af at
indføre et nyt fradrag for beskæftigede, så alle i arbejde får ret til at tjene 10.000
kr. om måneden skattefrit?
Svar
Et fradrag for alle beskæftigede, så de får ret til at tjene 10.000 kr. (2017-niveau)
om måneden, før der skal betales skat, indebærer et forventet umiddelbart min-
dreprovenu på 98 mia. kr.
1
Det svarer til ca. 20 pct. af de samlede indtægter fra
indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag. Efter tilbageløb af moms og afgifter
bliver mindreprovenuet 74 mia. kr. ved en tilbageløbsfaktor på 24,5 pct.
Forslaget må herudover forventes at føre til et højere arbejdsudbud, hvilket vil
reducere mindreprovenuet yderligere. Det er imidlertid vurderet, at Finansministe-
riets sædvanlige regnemetoder, som anvendes til at regne på mindre (såkaldt mar-
ginale) ændringer, ikke er egnede til at regne på ændringer i denne størrelsesorden.
Betydningen, som et øget arbejdsudbud kan have på provenuet fra indkomstskat
og moms og afgifter, er derfor ikke indregnet i nærværende besvarelse.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Der er indført et nyt fradrag på 120.000 kr. årligt ved at øge personfradraget for personer i beskæftigelse, samt indføre et
fradrag på 120.000 kr. i arbejdsmarkedsbidraget for personer i beskæftigelse. I besvarelsen er det lagt til grund, at forhøjel-
sen af personfradraget kan implementeres på en sådan måde, at personer som aktuelt ikke har en arbejdsindkomst ikke kan
få adgang til det nye større fradrag ved at sikre sig en beskeden indkomst.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk