Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1666231_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 449 (Alm. del) af 17. au-
gust 2016 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)
Spørgsmål
Det fremgår af svaret på spørgsmål 212, at en afvikling af topskatten på sigt vil
løfte arbejdsudbuddet målt i timer svarende til 8.300 fuldtidsbeskæftigede. Bereg-
ningen er fortaget givet 2022-skattereglerne. Vil ministeren oplyse, hvor mange
topskatteydere, der antages at være efter 2022 og hvor stor en del af disse topskat-
teydere, der antages at forøge deres arbejdsudbud? Vil ministeren derefter omreg-
ne topskatteydernes samlede arbejdsudbud til antal fuldtidsbeskæftigede?
Svar
Det bemærkes, at vurderingen af virkningerne af en afvikling af topskatten i svaret
Finansudvalgets spørgsmål nr. 212 af 31. marts 2016
er opdateret til 2017-niveau og
seneste beregningsgrundlag i forbindelse med skatteministeriets besvarelse af
Skat-
teudvalgets spørgsmål nr. 581 af 18. august 2016.
I den opdaterede beregning vurderes
arbejdsudbudsvirkningen at svare til 8.500 fuldtidsbeskæftigede.
Der skønnes at være omkring 435.000 topskatteydere, når den forhøjelse af tops-
kattegrænsen, der følger af skattereformen fra 2012, er fuldt indfaset i 2022.
Virkningen på arbejdsudbuddet af en ændring i topskatten er beregnet med ud-
gangspunkt i en arbejdsudbudsfunktion, hvor parametrene er estimeret for hhv.
mænd og kvinder. Arbejdsudbudsfunktionen og de estimerede parametre er taget
fra et dansk studie af Frederiksen m.fl. fra 2001
1
. Parametrene i funktionen skale-
res dog løbende så det sikres, at den lønvægtede substitutionselasticitet fortsat er
0,1 (som i studiet) selvom beregningsgrundlaget og skattereglerne efterfølgende
har ændret sig.
Med udgangspunkt i arbejdsudbudsfunktionen kan ændringer i arbejdsudbuddet
estimeres ud fra ændringer i marginallønnen (substitutionseffekten) og ændringer i
indkomstniveauet (indkomsteffekten).
Når virkningen på arbejdsudbuddet af fx en afvikling af topskatten skal opgøres,
beregnes den afledte ændring i hhv. marginallønnen og indkomsten for hver en-
Frederiksen, A., Graversen, E. K., og Smith, N., (2001). Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation, Working Paper
Series, IZA DP No. 323.
1
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om, hvor mange topskatteydere, der antages at være efter 2022, til finansministeren
Side 2 af 2
kelt skatteyder, og dermed kan der ud fra arbejdsudbudsfunktionen estimeres en
arbejdsudbudsvirkning.
Arbejdsudbudsvirkningen bygger med andre ord ikke på en antagelse om, at en vis
andel øger deres arbejdsudbud, men er estimeret ved summen af arbejdsudbuds-
virkningerne fra alle de skatteydere, som får ændret deres skattebetaling.
Metoden egner sig ikke til opgørelser af det samlede arbejdsudbud i timer, men
alene
ændringer
heri. Det skyldes bl.a., at oplysninger om præsteret arbejdstid i
mange tilfælde er mangelfuld. Det kan dog noteres, at knap 340.000 af de ca.
435.000 topskatteydere ofte kategoriseres som fuldtidsbeskæftigede, når afgræns-
ningen af fuldtidsbeskæftigede baseres på personens hovedaktivitet i løbet af året.
Der henvises i øvrigt til svaret på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 374 af 24. juni 2016
vedrørende arbejdstiden for beskæftigede topskatteydere.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister