Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 445 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 16. august 2016 stillet efter ønske fra
Rasmus Prehn (S)
Spørgsmål
Er det muligt at indregne nogle af de gevinster, som udgifter til uddannelse må
have, når man beregner samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige finans-
politiske tiltag i dream-modellen?
Svar
Der bemærkes indledningsvist, at Finansministeriet ikke benytter DREAM-
modellen til økonomiske prognoser eller til at beregne samfundsmæssige konse-
kvenser af finanspolitiske tiltag.
DREAM-gruppen er en uafhængig institution under Finansministeriet, og har
som hovedformål at foretage langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi.
Disse analyser udføres, uafhængigt af Finansministeriet, på DREAM-gruppens
eget initiativ eller efter bestilling fra eksterne aktører.
DREAM-gruppen er blevet kontaktet vedrørende spørgsmålet og oplyser følgen-
de:
”Ved ændringer i DREAM-modellen (dvs. ved afvigelser fra det såkaldte grund-
forløb) medregnes effekten af højere uddannelse på erhvervsdeltagelsen. I stan-
dard-modellen medregnes produktivitetsgevinster fra højere uddannelse ikke. Der
findes en modelversion hvor disse gevinster medregnes (denne model har været
anvendt af bl.a. Uddannelses- og forskningsministeriet).”
I følge Finansministeriets regneprincipper indregnes effekten af et stigende ud-
dannelsesniveau på både erhvervsdeltagelse og produktivitet. En forøgelse af an-
tallet af studerende indebærer umiddelbart større driftsudgifter, større udgifter til
SU og lavere skatteindtægter mv., idet arbejdsudbuddet midlertidigt reduceres for
de personer, der er under uddannelse. På længere sigt øges erhvervsdeltagelse og
produktivitet for de personer, der afslutter en uddannelse og derved har øget de-
res uddannelsesniveau. Begge dele øger isoleret set strukturelt BNP.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk