Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1662585_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 8. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 441 (Alm. del) af 11.
august 2016
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan det vil påvirke væksten i den offentlige sek-
tor, hvis man indfører en arbejdsuge på 30 timer?
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 235 (Alm. del) af 13. april 2016
er der givet en
redegørelse for virkningen på de offentlige finanser, hvis der indføres en arbejds-
uge på 30 timer. Det vurderes i svaret, at de offentlige finanser permanent svæk-
kes med omkring 85 mia. kr. (2015-niveau) – svarende til godt 4 pct. af BNP.
Vurderingen er foretaget under forudsætning af uændret offentligt forbrug, og at
der er fuldt gennemslag af nedsættelsen af arbejdsugens længde fra 37 timer til 30
timer på den gennemsnitlige arbejdstid.
Formuleringen ”væksten i den offentlige sektor” refererer ofte til de offentlige
forbrugsudgifter. De offentlige forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) er ca. 460
mia. kr. i 2015. Det offentlige forbrug vil skulle reduceres med knap 20 pct., hvis
den svækkelse af de offentlige finanser, der følge af en 30 timers arbejdsuge, skal
opvejes ved et reduceret offentligt forbrug.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk