FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: MFU spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 23 (2014-15, 1. samling), til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2014-15

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 23

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

Den 10. november 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (alm. del) af 14.

oktober 2014

Spørgsmål

Af ”Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet”, fremgår det: ”Ar-

bejdsudbudsvirkningen beregnes for hver person med udgangspunkt i en substitu-

tionselasticitet på 0,04 pct. for mænd og 0,13 pct. for kvinder.” Endvidere står

der: ” Arbejdsudbuddets specifikke funktionelle form er taget fra Frederiksen,

Graversen og Smith, Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation, 2001. Pa-

rametrene er skaleret, så der opnås en gennemsnitlig substitutionselasticitet på 0,1.

Det vil sige, at en stigning i lønnen efter skat på 1 pct. øger den gennemsnitlige

arbejdstid med 0,1 pct., jf. Fordeling og Incitamenter 2002” Vil ministeren foreta-

ge en tilsvarende beregning af den gennemsnitlige substitutionselasticitet inden for

gruppen af topskatteydere? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i gruppen af

topskatteydere ved det regelsæt, der gælder i 2023, hvor 2012 skattereformen er

fuldt indfaset. Vil ministeren på denne baggrund udfylde følgende skema, idet der

skelnes mellem tilfældet, hvor effekten på skatteyderens disponible indkomst hhv.

neutraliseres (kompenseret elasticitet) og ikke neutraliseres (ukompenseret elastici-

tet)?

Svar

Arbejdsudbudselasticiteten er et udtryk for, hvor mange procent arbejdsudbuddet

ændres med, når marginallønnen efter skat ændres med én procent. Den samlede

arbejdsudbudselasticitet (den ukompenserede elasticitet) er sammensat af en sub-

stitutionseffekt (den kompenserede elasticitet) og en indkomsteffekt. Substituti-

onseffekten beskriver afvejningen mellem fritid og arbejde ved en uændret ind-

komst, mens indkomsteffekten beskriver ændringen i arbejdstiden som følge af en

isoleret ændring af indkomsten.

Finansministeriets beregninger tager udgangspunkt i en arbejdsudbudsfunktion

for hhv. mænd og kvinder, hvor parametrene i funktionen kalibreres, så den gen-

nemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet (dvs. den kompenserede elasticitet)

udgør 0,1 pct.,

jf. Fordeling og incitamenter 2002, kapitel 7, Finansministeriet juni 2002

samt

Lavere skat på arbejde – Skattekommissionens forslag til skattereform, kapitel 3 bilag 1,

februar 2009.

Den gennemsnitlige substitutionselasticitet er højere for kvinder end

for mænd og er aftagende med størrelsen af lønindkomsten.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: MFU spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 23 (2014-15, 1. samling), til finansministeren

Side 2 af 3

Den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet (den kompenserede ar-

bejdsudbudselasticitet) indenfor gruppen af

topskatteydere

udgør ca. 0,07 pct. og er

dermed mindre end det lønvægtede gennemsnit af de individuelle elasticiteter for

hele befolkningen på 0,1 pct.,

jf. tabel 1.

Omvendt udgør den gennemsnitlige sub-

stitutionselasticitet indenfor gruppen af

ikke-topskatteydere

ca. 0,11 pct., dvs. lidt

mere end gennemsnittet for befolkningen. Det afspejler den egenskab ved den

anvendte arbejdsudbudsfunktion, at substitutionselasticiteten er aftagende med

indkomsten,

jf. også svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 (L 201) af 25. september

2014.

Tabel 1

Arbejdsudbudselasticiteter mv. for personer med positiv lønindkomst

Alle

Kompenseret elasticitet

Arbejdsudbud (substitutionselasticitet)

Lønindkomst

Personlig indkomst

Skattepligtig indkomst

0,10

0,09

0,11

0,07

0,09

0,11

0,10

0,12

Topskatteydere

Ikke-topskatteydere

Ukompenseret elasticitet

Arbejdsudbud (samlet elasticitet)

Lønindkomst

Personlig indkomst

Skattepligtig indkomst

0,06

0,05

0,06

0,04

0,05

0,06

0,05

0,07

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i skattereglerne for 2022 (og frem) og omfatter personer med en positiv

lønindkomst. De opgjorte arbejdsudbudselasticiteter viser de lønvægtede gennemsnit af de individuelle elas-

ticiteter – inden for angivne grupper – ved en marginal ændring i lønnen efter skat. De opgjorte elasticiteter

for hhv. lønindkomst, personlig indkomst og skattepligtig indkomst angiver den gennemsnitlige, procentvise

ændring i det pågældende lønbegreb – inden for angivne grupper – ved en 1-procents ændring i marginal-

lønnen, givet de beregnede arbejdsudbudselasticiteter.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

De tilsvarende elasticiteter for hhv. lønindkomst, personlig indkomst og skatte-

pligtig indkomst er beregnet med udgangspunkt i arbejdsudbudselasticiteterne for

de betragtede grupper.

Med Finansministeriets sædvanlige regneprincipper indregnes udelukkende ad-

færdseffekter som følge af ændret arbejdsudbud. Elasticiteterne for lønindkomst

er derfor identiske med arbejdsudbudselasticiteterne, når disse opgøres som de

lønvægtede gennemsnit inden for de samme grupper,

jf. tabel 1.

Elasticiteterne for hhv. personlig indkomst og skattepligtig indkomst afviger der-

imod fra elasticiteterne for arbejdsudbud og lønindkomst, primært fordi disse

indkomstbegreber afviger fra lønindkomsten.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: MFU spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 23 (2014-15, 1. samling), til finansministeren

Side 3 af 3

Personlig indkomst omfatter ud over lønindkomst (efter fradrag af arbejdsmar-

kedsbidrag) bl.a. skattepligtige indkomstoverførsler og private pensionsudbetalin-

ger mv. Den personlige indkomst omfatter derfor nogle (typisk positive) ind-

komstkomponenter, som beregningsmæssigt ikke ændres ved en marginal ændring

i arbejdsudbuddet. Den (givne) procentvise ændring i arbejdsudbuddet, som føl-

ger af en ændring i marginallønnen efter skat, fører derfor til en mindre procentvis

ændring i den personlige indkomst end i lønindkomsten. Den gennemsnitlige

kompenserede elasticitet for personlig indkomst udgør således ca. 0,09 pct. for

hele befolkningen,

jf. tabel 1

Den skattepligtige indkomst udgør som udgangspunkt summen af den personlige

indkomst og nettokapitalindkomsten fratrukket værdien af ligningsmæssige fra-

drag. Den skattepligtige indkomst omfatter dermed ligeledes nogle (typisk negati-

ve) indkomstkomponenter, som beregningsmæssigt ikke ændres ved en marginal

ændring i arbejdsudbuddet. Derfor fører en ændring i marginallønnen efter skat til

en i gennemsnit større procentvis ændring i den skattepligtige indkomst end i den

personlige indkomst. Den gennemsnitlige kompenserede elasticitet for skatteplig-

tig indkomst udgør således ca. 0,11 pct. for hele befolkningen, hvilket også over-

stiger de tilsvarende elasticiteter for arbejdsudbud og lønindkomst,

jf. tabel 1

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon

For gruppen af topskatteydere er forskellen mellem elasticiteten for hhv. lønindkomst og personlig indkomst relativt

beskeden (kan ikke aflæses med den anvendte afrunding i tabel 1). Det afspejler, at andre komponenter i den personlige

indkomst end lønindkomst har relativt mindre betydning for gruppen af topskatteydere (med positiv lønindkomst) end for

gruppen af ikke-topskatteydere.

I svaret på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 748 (alm. del) af 1. september 2014 er omtalt en elasticitet for skattepligtig

indkomst på 0,11 ved en ændring i marginallønnen efter skat for topskatteydere, dvs. personer med en lønindkomst over

ca. 425.000 kr. Denne beregning afspejler den procentvise ændring i den samlede skattepligtige indkomst i forhold til den

procentvise ændring i den samlede marginalløn (for hele befolkningen), når marginallønnen stiger med én pct. for gruppen

med lønindkomst over ca. 425.000 kr..