Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1662544_0001.png
Finansudvalget 2014-15
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 10. november 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (alm. del) af 14.
oktober 2014
Spørgsmål
Af ”Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet”, fremgår det: ”Ar-
bejdsudbudsvirkningen beregnes for hver person med udgangspunkt i en substitu-
tionselasticitet på 0,04 pct. for mænd og 0,13 pct. for kvinder.” Endvidere står
der: ” Arbejdsudbuddets specifikke funktionelle form er taget fra Frederiksen,
Graversen og Smith, Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation, 2001. Pa-
rametrene er skaleret, så der opnås en gennemsnitlig substitutionselasticitet på 0,1.
Det vil sige, at en stigning i lønnen efter skat på 1 pct. øger den gennemsnitlige
arbejdstid med 0,1 pct., jf. Fordeling og Incitamenter 2002” Vil ministeren foreta-
ge en tilsvarende beregning af den gennemsnitlige substitutionselasticitet inden for
gruppen af topskatteydere? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i gruppen af
topskatteydere ved det regelsæt, der gælder i 2023, hvor 2012 skattereformen er
fuldt indfaset. Vil ministeren på denne baggrund udfylde følgende skema, idet der
skelnes mellem tilfældet, hvor effekten på skatteyderens disponible indkomst hhv.
neutraliseres (kompenseret elasticitet) og ikke neutraliseres (ukompenseret elastici-
tet)?
Svar
Arbejdsudbudselasticiteten er et udtryk for, hvor mange procent arbejdsudbuddet
ændres med, når marginallønnen efter skat ændres med én procent. Den samlede
arbejdsudbudselasticitet (den ukompenserede elasticitet) er sammensat af en sub-
stitutionseffekt (den kompenserede elasticitet) og en indkomsteffekt. Substituti-
onseffekten beskriver afvejningen mellem fritid og arbejde ved en uændret ind-
komst, mens indkomsteffekten beskriver ændringen i arbejdstiden som følge af en
isoleret ændring af indkomsten.
Finansministeriets beregninger tager udgangspunkt i en arbejdsudbudsfunktion
for hhv. mænd og kvinder, hvor parametrene i funktionen kalibreres, så den gen-
nemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet (dvs. den kompenserede elasticitet)
udgør 0,1 pct.,
jf. Fordeling og incitamenter 2002, kapitel 7, Finansministeriet juni 2002
samt
Lavere skat på arbejde – Skattekommissionens forslag til skattereform, kapitel 3 bilag 1,
februar 2009.
Den gennemsnitlige substitutionselasticitet er højere for kvinder end
for mænd og er aftagende med størrelsen af lønindkomsten.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: MFU spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 23 (2014-15, 1. samling), til finansministeren
1662544_0002.png
Side 2 af 3
Den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet (den kompenserede ar-
bejdsudbudselasticitet) indenfor gruppen af
topskatteydere
udgør ca. 0,07 pct. og er
dermed mindre end det lønvægtede gennemsnit af de individuelle elasticiteter for
hele befolkningen på 0,1 pct.,
jf. tabel 1.
Omvendt udgør den gennemsnitlige sub-
stitutionselasticitet indenfor gruppen af
ikke-topskatteydere
ca. 0,11 pct., dvs. lidt
mere end gennemsnittet for befolkningen. Det afspejler den egenskab ved den
anvendte arbejdsudbudsfunktion, at substitutionselasticiteten er aftagende med
indkomsten,
jf. også svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 (L 201) af 25. september
2014.
Tabel 1
Arbejdsudbudselasticiteter mv. for personer med positiv lønindkomst
Alle
Kompenseret elasticitet
Arbejdsudbud (substitutionselasticitet)
Lønindkomst
Personlig indkomst
Skattepligtig indkomst
0,10
0,10
0,09
0,11
0,07
0,07
0,07
0,09
0,11
0,11
0,10
0,12
Topskatteydere
Ikke-topskatteydere
Ukompenseret elasticitet
Arbejdsudbud (samlet elasticitet)
Lønindkomst
Personlig indkomst
Skattepligtig indkomst
0,06
0,06
0,05
0,06
0,04
0,04
0,04
0,05
0,06
0,06
0,05
0,07
Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i skattereglerne for 2022 (og frem) og omfatter personer med en positiv
lønindkomst. De opgjorte arbejdsudbudselasticiteter viser de lønvægtede gennemsnit af de individuelle elas-
ticiteter – inden for angivne grupper – ved en marginal ændring i lønnen efter skat. De opgjorte elasticiteter
for hhv. lønindkomst, personlig indkomst og skattepligtig indkomst angiver den gennemsnitlige, procentvise
ændring i det pågældende lønbegreb – inden for angivne grupper – ved en 1-procents ændring i marginal-
lønnen, givet de beregnede arbejdsudbudselasticiteter.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
De tilsvarende elasticiteter for hhv. lønindkomst, personlig indkomst og skatte-
pligtig indkomst er beregnet med udgangspunkt i arbejdsudbudselasticiteterne for
de betragtede grupper.
Med Finansministeriets sædvanlige regneprincipper indregnes udelukkende ad-
færdseffekter som følge af ændret arbejdsudbud. Elasticiteterne for lønindkomst
er derfor identiske med arbejdsudbudselasticiteterne, når disse opgøres som de
lønvægtede gennemsnit inden for de samme grupper,
jf. tabel 1.
Elasticiteterne for hhv. personlig indkomst og skattepligtig indkomst afviger der-
imod fra elasticiteterne for arbejdsudbud og lønindkomst, primært fordi disse
indkomstbegreber afviger fra lønindkomsten.
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: MFU spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 23 (2014-15, 1. samling), til finansministeren
1662544_0003.png
Side 3 af 3
Personlig indkomst omfatter ud over lønindkomst (efter fradrag af arbejdsmar-
kedsbidrag) bl.a. skattepligtige indkomstoverførsler og private pensionsudbetalin-
ger mv. Den personlige indkomst omfatter derfor nogle (typisk positive) ind-
komstkomponenter, som beregningsmæssigt ikke ændres ved en marginal ændring
i arbejdsudbuddet. Den (givne) procentvise ændring i arbejdsudbuddet, som føl-
ger af en ændring i marginallønnen efter skat, fører derfor til en mindre procentvis
ændring i den personlige indkomst end i lønindkomsten. Den gennemsnitlige
kompenserede elasticitet for personlig indkomst udgør således ca. 0,09 pct. for
hele befolkningen,
jf. tabel 1
1
.
Den skattepligtige indkomst udgør som udgangspunkt summen af den personlige
indkomst og nettokapitalindkomsten fratrukket værdien af ligningsmæssige fra-
drag. Den skattepligtige indkomst omfatter dermed ligeledes nogle (typisk negati-
ve) indkomstkomponenter, som beregningsmæssigt ikke ændres ved en marginal
ændring i arbejdsudbuddet. Derfor fører en ændring i marginallønnen efter skat til
en i gennemsnit større procentvis ændring i den skattepligtige indkomst end i den
personlige indkomst. Den gennemsnitlige kompenserede elasticitet for skatteplig-
tig indkomst udgør således ca. 0,11 pct. for hele befolkningen, hvilket også over-
stiger de tilsvarende elasticiteter for arbejdsudbud og lønindkomst,
jf. tabel 1
2
.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
For gruppen af topskatteydere er forskellen mellem elasticiteten for hhv. lønindkomst og personlig indkomst relativt
beskeden (kan ikke aflæses med den anvendte afrunding i tabel 1). Det afspejler, at andre komponenter i den personlige
indkomst end lønindkomst har relativt mindre betydning for gruppen af topskatteydere (med positiv lønindkomst) end for
gruppen af ikke-topskatteydere.
2
I svaret på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 748 (alm. del) af 1. september 2014 er omtalt en elasticitet for skattepligtig
indkomst på 0,11 ved en ændring i marginallønnen efter skat for topskatteydere, dvs. personer med en lønindkomst over
ca. 425.000 kr. Denne beregning afspejler den procentvise ændring i den samlede skattepligtige indkomst i forhold til den
procentvise ændring i den samlede marginalløn (for hele befolkningen), når marginallønnen stiger med én pct. for gruppen
med lønindkomst over ca. 425.000 kr..
1