Finansudvalget 2014-15
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 10. november 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (alm. del) af 14.
oktober 2014
Spørgsmål
Af ”Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet”, fremgår det: ”Ar-
bejdsudbudsvirkningen beregnes for hver person med udgangspunkt i en substitu-
tionselasticitet på 0,04 pct. for mænd og 0,13 pct. for kvinder.” Endvidere står
der: ” Arbejdsudbuddets specifikke funktionelle form er taget fra Frederiksen,
Graversen og Smith, Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation, 2001. Pa-
rametrene er skaleret, så der opnås en gennemsnitlig substitutionselasticitet på 0,1.
Det vil sige, at en stigning i lønnen efter skat på 1 pct. øger den gennemsnitlige
arbejdstid med 0,1 pct., jf. Fordeling og Incitamenter 2002” Vil ministeren foreta-
ge en tilsvarende beregning af den gennemsnitlige substitutionselasticitet inden for
gruppen af topskatteydere? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i gruppen af
topskatteydere ved det regelsæt, der gælder i 2023, hvor 2012 skattereformen er
fuldt indfaset. Vil ministeren på denne baggrund udfylde følgende skema, idet der
skelnes mellem tilfældet, hvor effekten på skatteyderens disponible indkomst hhv.
neutraliseres (kompenseret elasticitet) og ikke neutraliseres (ukompenseret elastici-
tet)?
Svar
Arbejdsudbudselasticiteten er et udtryk for, hvor mange procent arbejdsudbuddet
ændres med, når marginallønnen efter skat ændres med én procent. Den samlede
arbejdsudbudselasticitet (den ukompenserede elasticitet) er sammensat af en sub-
stitutionseffekt (den kompenserede elasticitet) og en indkomsteffekt. Substituti-
onseffekten beskriver afvejningen mellem fritid og arbejde ved en uændret ind-
komst, mens indkomsteffekten beskriver ændringen i arbejdstiden som følge af en
isoleret ændring af indkomsten.
Finansministeriets beregninger tager udgangspunkt i en arbejdsudbudsfunktion
for hhv. mænd og kvinder, hvor parametrene i funktionen kalibreres, så den gen-
nemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet (dvs. den kompenserede elasticitet)
udgør 0,1 pct.,
jf. Fordeling og incitamenter 2002, kapitel 7, Finansministeriet juni 2002
samt
Lavere skat på arbejde – Skattekommissionens forslag til skattereform, kapitel 3 bilag 1,
februar 2009.
Den gennemsnitlige substitutionselasticitet er højere for kvinder end
for mænd og er aftagende med størrelsen af lønindkomsten.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk